Asyl er blevet en fast del af u-landshjælpen

Det har i årevis været internationalt accepteret at regne udgifter til asylsøgere som udviklingsbistand. Det ændrer OECD's forhandlinger om nye regler næppe

"Det er nogle meget dramatiske stigninger, vi ser i asyludgifterne i disse år," siger Poul Engberg Pedersen. På billedet ses mennesker i kø for at blive registreret som flytninge i Sandholmlejren.
"Det er nogle meget dramatiske stigninger, vi ser i asyludgifterne i disse år," siger Poul Engberg Pedersen. På billedet ses mennesker i kø for at blive registreret som flytninge i Sandholmlejren. Foto: Nikolai Linares .

Det vil være ny rekord, hvis Danmark i 2015 ender med at bruge 21 procent af det beløb, der er afsat til udviklingsbistand, på asylsøgeres første 12 måneder her i landet, sådan som Udenrigsministeriet varslede det i går. Den hidtil højeste registrerede andel af bistanden, der er brugt til asylarbejde, var 8,3 procent i år 2000, da flygtningestrømmene fra Balkan toppede - ifølge en oversigt, som ministeriet har udarbejdet til Folketingets udenrigsudvalg.

”Det er nogle meget dramatiske stigninger, vi ser i asyludgifterne i disse år. Det chokerer mange og skærper diskussionen om, hvorvidt det er rimeligt, at asyludgifter tages fra udviklingsbistanden. Men i princippet er der tale om en rent mekanisk udvikling. Asyludgifter har altid udgjort en vis del af udviklingsbistanden og svinget i takt med flygtningestrømmene,” siger Poul Engberg-Pedersen, tidligere generaldirektør i Norad, det norske Danida, samt ansat i FN og Verdensbanken, hvor han også arbejdede med udviklingsbistand.

Poul Engberg-Pedersen har netop afsluttet arbejdet i en ekspertgruppe under OECD, de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden skal defineres fremover. Hvad skal tælles med, og hvad skal ikke tælles med, når donorlandene opgør deres bidrag til u-landene?

Arbejdsgruppen har blandt andet drøftet asyludgifterne. Siden 1988 har landene kunnet regne det første års udgifter til asylsøgere med, når de opgjorde deres bistand. Det har dog været meget forskelligt, om landene udnyttede muligheden. De nordiske lande, herunder Danmark, har altid gjort det, mens for eksempel Storbritannien indtil for få år siden betragtede udgifterne til asylsøgere som endelafsitnationalebudgetogikkemedregnededem.Luxembourgharaldriggjortdet.

Poul Engberg-Pedersen tvivler på, at OECD ender med at ændre på muligheden for at tælle asyludgifterne med i bistanden:

”Det er et grimt politisk spørgsmål. Det giver ikke mening at medtage asyludgifterne, hvis man ser på OECD's overordnede målsætning om at skabe udvikling i u-landene - men det er ikke det, der afgør sagen. Det er et rent politisk spørgsmål, og hvis flertalletaflandesiger,atdetgivermening,bliverdetsådan.”

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) beklagede i går, at Danmark er nødt til at tage uventet mange penge fra bistanden til asylarbejdet i 2014 og 2015.

”Udviklingsbistanden gør en forskel, så det kan ikke undgå at påvirke aktiviteter og mange mennesker. Det gør ondt - og det vil selvfølgelig også få konsekvenser for Danmarks mulighed for at påvirke den internationale udvikling i den retning, vi ønsker,” sagde Mogens Jensen.

Både blandt udviklingsorganisationerne og i den politiske opposition ønsker man dog mere end beklagelser. Organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Ibis vil have asyludgifterne pillet ud af bistanden, mens Venstre og Dansk Folkeparti vil have færre flygtninge til Danmark.

Poul Engberg-Pedersen er bekymret for, at diskussionen om, hvad der skal regnes med som bistand, kommer til at fordreje debatten.

”Vi burde i langt højere grad diskutere, hvad vi vil med vores bistand. Hvem skal have den, og hvorfor skal vi give den,” siger han.

Den britiske forsker Judith Randler, direktør i den udviklingspolitiske tænketank Development Initiative, som også deltog i OECD's arbejdsgruppe, har samme pointe:

”Alt for meget af debatten handler om det gamle spørgsmål om, hvad der tæller, eller ikke tæller, med som ODA (udviklingsbistand, red.) og alt for lidt om, hvordan vi bliver bedre til at udnytte de forskellige ressourcer til at afhjælpe fattigdommen,” sagde hun tidligere på året til den britiske avis The Guardian.