Da Jesus så pyramiderne

De egyptiske myndigheder har åbnet en række steder for offentligheden, hvor traditionen siger, at Jesus tilbragte flere år af sin barndom. Stederne har stor religiøs betydning, men den historiske værdi er mere tvivlsom, siger teolog

Den hellige familie i Egypten. Plakat fra 1952.
Den hellige familie i Egypten. Plakat fra 1952. . Foto: Scanpix.

En krybbe, en stald og en stor, lysende stjerne. Historien om Jesu fødsel i Betlehem er kendt helt ned i de små detaljer af både børn og voksne i Danmark.

Mens fortællingen om fødslen er grundfæstet i den vestlige kultur, fremstår den efterfølgende del af Jesu barndom mere tåget i en dansk sammenhæng.

Ikke desto mindre udgør de første år af Jesu liv en grundlæggende fortælling i de østlige kirker og især for den koptiske kirke. Nu er der opstået en unik mulighed for at komme helt tæt på historien om Jesu tidlige barndom.

I oktober i år har de egyptiske myndigheder åbnet en turistrute, der giver adgang til en række af de steder, traditionen siger, at Jesus og hans forældre opholdt sig de første år efter fødslen i Betlehem. Det er første gang, at offentligheden får mulighed for at besøge flere af de klostre, kirker og andre religiøse mindesteder, som er bygget op om episoder fra de første år af Jesu liv.

Jesu barndom er en fortælling om mirakler, mystiske væsener og farefulde begivenheder. I Matthæusevangeliet står der, at Jesu forældre, Josef og Maria, kort tid efter fødslen i Betlehem tog til Egypten. En engel fortalte dem, at Kong Herodes havde befalet, at alle drenge under to år i Betlehem skulle slås ihjel, og at de derfor skulle flygte. Meget mere siger Bibelen ikke om Jesu første år.

Men kigger man i de apokryfe evangelier, der er en række skrifter om Jesu tidlige liv, der ikke er blevet en del af Bibelen, udfolder der sig en større fortælling om, hvad den lille familie skulle igennem på flugten til Egypten.

De historier er en helt central del af den koptiske kirkes selvforståelse, forklarer Niels Arne Pedersen, dr.theol. og lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

”Det skyldes først og fremmest, at Egypten spiller en vigtig rolle for den koptiske kirke,” siger han.

Kirken bliver betragtet som en af verdens ældste kirkeretninger og blev ifølge den koptiske kirke selv grundlagt i Egypten af evangelisten Markus blot få år efter Jesu død og opstandelse.

”Legenden om Jesu barndom er med til at koble Egypten og kirken sammen. Egypten bliver draget ind i den hellige historie i kraft af Jesu families rejse gennem landet. Det gør Egypten til et helligt land, der er en del af bibelhistorien,” siger Niels Arne Pedersen.

På grundlag af historien om flugten til Egypten har den koptiske kirke udviklet en række traditioner, helligdage og pilgrimsmål rundtom i landet. Traditionen foreskriver en helt bestemt rute fra Betlehem i Palæstina ind i Egypten, som man siger, at den hellige familie har rejst.

”Fortællingen om flugten til Egypten nævner en lang række konkrete steder, hvor der sker særlige begivenheder. Derfor er det meget oplagt, at der har udviklet sig en omfattende pilgrimstradition. Der er legender om mirakler knyttet til ruten, og der er mange koptere, der mener, at Jomfru Maria har åbenbaret sig for dem netop der,” siger Niels Arne Pedersen.

Det er et stykke af denne rute, de egyptiske myndigheder nu har gjort tilgængelig for turister, så rejselystne har mulighed for at gå i Jesu barnefodspor. Den koptiske pave, Tawadros II, har mod betaling indvilliget i at åbne flere religiøse bygninger for turistgrupper, så det ikke kun er pilgrimme, der kan besøge helligstederne. Nu er Turistministeriet gået i gang med at undervise præster og munke i, hvordan man gebærder sig over for turister.

Maria og Josef siges at have fulgt en rute fra Betlehem ud til Gaza ved Middelhavet og videre til Egypten langs kysten. Derefter er turen både gået til Kairo, forbi pyramiderne og et godt stykke sydpå ned i Egypten langs Nilen. De vender tilbage nogenlunde langs samme rute og slår sig ned i Josefs gamle hjem i Nazaret i det, der i dag er Israel. Det blev til en rejse på godt 2000 kilometer, og turen tog over tre år.

Ifølge Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet i Aarhus og ekspert i bibelsk arkæologi, virker det sandsynligt, at Jesu familie har fulgt en del af denne rute. Det var den mest naturlige vej til Egypten fra Betlehem.

Generelt er der stor sikkerhed for, at Jesus og hans familie tilbragte de første år på flugt i Egypten, understreger han:

”Matthæus har skrevet om det godt 80 år efter Kristus og er altså første generation af kirkeledere, der beretter om Jesu liv. Det er der ingen saglig grund til at betvivle. Der er heller ikke noget usædvanligt i, at de flygter til Egypten. Det var det mest almindelige sted at flygte hen for folk i Judæa, når de politiske forhold i Palæstina blev for vanskelige. Det ser vi også, at folk gør i Det Gamle Testamente.”

I Egypten fandtes der meget store jødiske samfund, og det var derfor et oplagt sted for Jesu familie, der selv var jødiske, at rejse hen. Men der stopper det historiske sikre også ved fortællingen om Jesu barndom, siger Carsten Vang:

”Vi har ingen arkæologiske fund eller andre solide historiske kilder, der kan bevidne resten af Jesu ophold i Egypten. Den Koptiske Kirke i Egypten vil selvfølgelig se anderledes på det, men jeg har meget svært ved at hæve fortællingerne op til andet end legender og myter.”

De apokryfe skrifter, der fortæller om Jesu barndom, er noget nyere end Matthæusevangeliet. De fleste af teksterne stammer fra godt 700 e.Kr. og er kendt fra en række håndskrifter fra middelalderen. Derudover baserer den koptiske kirke også fortællingen om flugten til Egypten på en række martyrberetninger, der generelt er lidt yngre end de apokryfe barndomsevangelier.

Men i modsætning til evangelierne i Det Nye Testamente mangler barndomsfortællingerne andre pålidelige kilder til at understøtte dem, understreger Carsten Vang:

”Hvorfor familien skulle have bevæget sig rundt på en så omfattende rejse rundt i Egypten, når de er på flugt med et lille barn, er mig en gåde. Det havde været mere naturligt, om de havde slået sig ned i et af de jødiske samfund,” siger han.

Selvom den historiske værdi af Jesu rundrejse i Egypten kan betvivles, er den religiøse betydning tilsvarende markant. Generelt er det Jomfru Maria snarere end Jesusbarnet, der er den centrale skikkelse ved den religiøse dyrkelse langs pilgrimsruten. Fortællingen om Jesu barndom i Egypten spiller også en rolle inden for en muslimsk tradition. Derfor finder man adskillige moskéer langs ruten til ære for Jomfru Maria, forklarer Carsten Vang.

Barndomsfortællingerne har især haft betydning for klosterlivet i Egypten. En af historierne fra de apokryfe skrifter om Jesus lyder, at han ankommer sammen med sine forældre til Wadi Natrun mellem Kairo og Alexandria. Her velsigner Jesus området og siger, at mange klostre vil skyde op, og at mange hellige mænd vil tage deres bolig her.

”Den fortælling har været udgangspunkt for et rigt og levende klostersamfund i området, hvor flere af klostrene stadig eksisterer i dag,” siger Carsten Vang.

Det er den religiøse betydning, som de egyptiske myndigheder nu vil se, om der også ligger en økonomisk gevinst i, ved at åbne området for turister. Ifølge den egyptiske avis Daily News Egypt håber turistmyndighederne på at kunne tiltrække mindst en halv million turister til ruten i løbet af det første år.

Indtil videre i år har godt 6,3 millioner turister besøgt Egypten, hvilket ligger væsentligt under sidste års niveau. Turisme er en af Egyptens vigtigste industrier.