Canadierne blev berøvet deres uskyld i denne uge, da to adskilte angreb gjorde det tydeligt, at den fredelige nordlige nation ikke er isoleret fra den militante ekstremisme, som fra sit arnested i lande som Irak og Syrien opildner unge mænd i Vesten til at gribe til våben.
Sent i onsdags dræbte en gerningsmand en ung soldat ved et krigsmonument tæt på forbundsparlamentet i den canadiske hovedstad Ottawa. Kort tid efter blev der affyret skudsalver inde i parlamentet, hvor premierminister Stephen Harper angiveligt var i færd med at drøfte den voksende trussel fra ”hjemmedyrket” terror, indtil politiet skød og dræbte den formodede gerningsmand, der ifølge canadiske medier er en muslimsk konvertit.
Det skete blot to dage efter, at en canadisk soldat døde, da han blev kørt ned på en parkeringsplads i Quebec-provinsen af en radikaliseret muslimsk konvertit, der blev dræbt af politiet.
Den tydeligt rystede canadiske premierminister, Stephen Harper, sagde sent i onsdags i en tale til nationen, at ”Canada aldrig vil kunne intimideres”, og at landets deltagelse i den internationale kamp mod ekstremisme fortsat vil have høj prioritet.
”Gerningsmændende bag disse angreb har intet sikkert helle,” sagde han: ”I virkeligheden vil disse angreb få os til at styrke og fordoble vores indsats for at bekæmpe terrorgrupper, som tyranniserer mennesker i andre lande med håb om at bringe deres barbari til vores kyster.”
Skuddramaet i parlamentet udløser ængstelse og vrede i Canada, der har gennemlevet mere end et årtis vestlig antiterrorkamp uden blodsudgydelser på egen jord. Nationens demokratiske hjerte er blevet ”invaderet og krænket”, og angrebet vil give genlyd i samfundslivet i lang tid fremover, lyder det eksempelvis i en leder i Canadas største avis, The Toronto Star.
”Det vil blive vanskeligt i de kommende dage og måneder at finde den rette balance mellem en øget bekymring for sikkerhed og det lige så vigtige behov for at værne om vores åbne system og borgerrettigheder,” skriver avisens lederskribent.
Det er forståeligt, at canadierne er rystede, men de bør ikke være overraskede eller forvente, at angrebet bliver det sidste, formaner kommentatoren Andrew Coyne i den canadiske avis The National Post. Hjemmedyrket terrorisme er kommet for at blive, og canadierne bør styrke nerverne og tilpasse sig på samme måde, som Londons borgere gjorde det i 1980'erne, da den irske oprørshær IRA jævnligt angreb civile mål, fremfører han.
”Vi kan ikke standse hvert et angreb, og vi skal heller ikke prøve - ikke alene på grund af den astronomiske pris, som det indbefatter, men i højere grad på grund af prisen for vores nationale ånd,” skriver Andrew Coyne.
Motiverne for begge angreb er stadig under efterforskning, men eksperter peger på, at de fandt sted, efter at den canadiske regering bekendtgjorde, at den vil bidrage til luftangrebene mod den militante gruppe Islamisk Stat, IS, i Irak og Syrien med seks jagerfly.
Canadiske civile blev også nævnt som et mål af en talsmand for IS, Abu Muhammad al-Adnani, der for nylig opfordrede muslimer til at angribe ”vantro” fra lande, der er del af den internationale koalition til bekæmpelse af IS.
Det er nu tid til selvransagelse, skriver kommentatoren Roy MacGregor i avisen The Globe and Mail.
”Canadierne betragter stadig sig selv som fredsmagere, selvom det, i stadig højere grad, synes at være en forældet kuriøs indbildning. Måske kræver vores selvforståelse nogen justering efter dette,” skriver han.
Ifølge en rapport fra den canadiske regering er flere end 100 canadiere rejst til lande såsom Syrien for at blive selvmordsbombere eller krigere for ekstremistiske grupper som IS.
Gerningsmændene i begge af denne uges angreb var på de canadiske myndigheders liste over personer, der ikke må rejse ud af landet.