I løbet af den seneste tid er op mod 50 nordmænd draget i krig i Syrien eller Irak for at støtte den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat, og i kølvandet på den sag har man i Norge debatteret en lang række tiltag, der skal hindre radikale muslimer i at gøre skade i Mellemøsten og i hjemlandet.
Eksempelvis foreslog Fremskridtspartiet i august, at man skulle fratage jihadister norsk statsborgerskab - et tiltag, der dog ikke er blevet til noget endnu.
Til gengæld valgte det norske forsvar i september at indføre en praksis, hvor norske statsborgere, der har forbindelse til lande, som Norge ikke har sikkerhedsmæssigt samarbejde med, udelukkes fra at aftjene værnepligt.
Dette skete dog, uden at man informerede landets politikere eller regeringen om ændringen, som ifølge avisen Klassekampen har betydet, at op mod 1000 unge nordmænd har modtaget en afvisning fra forsvaret på grund af deres familiemæssige relationer. Det drejer sig også om unge, der er født og opvokset i Norge, men har forældre, der oprindelig er indvandret fra lande som Syrien og Iran.
”Forsvarets personel- og værnepligtscenter har afdækket, at du eller mindst én af dine forældre har haft relationer til lande, som Norge ikke har sikkerhedsmæssigt samarbejde med (“) Din planlagte indkaldelse til værnepligt er annulleret,” står der i brevet fra forsvaret.
En praksis, der har fået juraprofessor Geir Ulfstein fra Universitetet i Oslo til at kalde afvisningen for et brud på menneskerettighederne.
”Disse regler er problematiske både i forhold til Grundloven, internationale menneskerettigheder og øvrig norsk lovgivning (“) Det er meget underligt, at forældrenes baggrund også trækkes ind i vurderingen, (“) og at der ikke foretages en individuel vurdering af hver enkelt person,” skriver han i avisen Aftenposten.
Geir Ulfstein mener endvidere, at afvisningen af de unge nordmænd er et brud på FN-konventionen om civile og politiske rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, og at man derfor bør stoppe den diskriminerende praksis. Den vurdering bakker Aftenposten op om på lederplads.
”Det er diskriminerende og i strid med almindelig retsopfattelse at skære alle med familiebaggrund fra bestemte lande over en kam. En kollektiv sikkerhedsvurdering baseret på etnicitet er ikke en retsstat værdig,” skriver Aftenposten.
”Forhåbentlig bliver denne uheldige sag lærepenge for forsvaret, som bør være et vigtigt symbol på nationalt sammenhold blandt nordmænd - uafhængigt af, hvilken etnisk baggrund man har,” skriver avisen.
Anniken Huitfeldt fra det socialdemokratiske Arbejderpartiet, som også er leder af udenrigs- og forsvarsudvalget i det norske parlament, har også bedt forsvaret om at få sat skik på problemet.
”Alle har ret til at blive behandlet individuelt og vise sine kvaliteter (“) De, der har en baggrund fra andre lande, kan for eksempel have gode sproglige og kulturelle kvalifikationer. Det er et paradoks, at vi udelukker mennesker med så vigtig en kompetence fra forsvaret,” siger hun til erhvervsavisen Dagens Næringsliv.
”Værnepligten er en samfundsinstitution, som det er vigtigt at forvalte på en retfærdig måde (“) Tidligere fik forsvaret opkald fra forældre, der klagede over, at deres børn blev indkaldt, men nu klages der omvendt over, at de, der gerne vil ind, ikke får lov. At aftjene værnepligten er i dag ikke længere en byrde, men et privilegium,” siger Anniken Huitfeldt.
Forsvarsminister Ine Eriksen Søreide fra det borgerlige parti Højre har bedt om en undersøgelse af forsvarets ændring og har trukket den omstridte sikkerhedsinstruks tilbage, efter at et flertal i Stortinget har lagt pres på.
”Forsvaret ændrede i rutinerne, fordi de, der skal i tjeneste, skal gennemføre en sikkerhedsundersøgelse. Det kan se ud, som om praksisændringen kan have nogle uheldige udslag, så jeg har bedt forsvaret om at se på, om rutinerne er hensigtsmæssige,” skriver Ine Eriksen Søreide i en e-mail til Klassekampen.
Det er endnu uvist, hvordan efterspillet bliver, og om sagen vil få konsekvenser for ledelsen i det norske forsvar.