I sidste uge skød og dræbte en teenager i delstaten Washington to elever i en skolekantine. Der var det 87. skoleskyderi i USA siden den 14. december 2012, da en tungt bevæbnet ung mand begik det blodigste masseskyderi på børn i nationens historie, da han mejede 20 førsteklasseelever og seks voksne ned på Sandy Hook grundskolen i Newtown i Connecticut.
De mange skyderier sætter imidlertid kun et lille præg på USA's midtvejsvalgkamp, hvor våbenkontrol er et polariserende emne og blandt de nederste punkter på både demokraternes og republikanernes dagsorden. Netop Washington er den eneste delstat, hvor emnet er på valgkampsdagsordenen takket være en folkeafstemning om baggrundstjek ved våbensalg.
Det har ikke fået en af USA's førende våbenkontrolaktivister, det tidligere demokratiske kongresmedlem Gabrielle Giffords, til at opgive håbet.
”Sammen kan vi vinde valg,” siger Giffords i den tale, som hun har givet igen og igen, mens hun den seneste måned har rejst landet rundt for at sætte en reform af våbenlovgivningen på vælgernes dagsorden.
Gabrielle Giffords og hendes lobbygruppe, Americans for Responsible Solutions (Amerikanere for ansvarlige løsninger), ARS, har i midtvejsvalgkampen forsøgt at danne modvægt til den indflydelsesrige og pengestærke våbenrettighedsgruppe National Rifle Association, NRA. Eksempelvis har ARS i Iowa, Arizona og andre delstater finansieret tv-reklamer, der klandrer republikanske kandidater for deres manglende vilje til blandt andet at lukke smuthuller i våbenlovgivningen.
Den i dag 44-årige Gabrielle Giffords' aktivisme drives af personlige erfaringer. Som demokratisk kongresmedlem fra 2007-2012 var hendes fokus ulovlig immigration og sundhedsreform. Men under et vælgermøde nær Tucson i Arizona i januar 2011 affyrede en gerningsmand et halvautomatisk våben og dræbte seks mennesker og sårede 12 andre, heriblandt Giffords, der blev skudt i hovedet på nært hold. Hun blev lagt i kunstig koma og blev efter flere operationer erklæret rask, men med mén.
Et år senere afstod Gabrielle Giffords, der stadig har problemer med at gå, læse og tale, sin plads i Kongressen, og i 2013 søsatte hun sammen med sin mand, den pensionerede astronaut Mark Kelly, en kampagne for at promovere bedre våbenkontrol i USA.
Under midtvejsvalgkampen har Giffords særligt fokuseret på forbindelsen mellem skydevåben og vold mod kvinder. Amerikanske kvinder har ifølge en rapport fra gruppen Mayors Against Illegal Guns (Borgmestre mod ulovlige våben) 11 gange større risiko for at blive myrdet med skydevåben end kvinder fra andre økonomisk udviklede lande,
Gabrielle Giffords står imidlertid over for en stor udfordring i sit forsøg på at presse de tidligere kolleger i Kongressen til at sætte våbenkontrol på dagsordenen. Efter skyderiet i Newtown for knap to år siden håbede mange aktivister, at amerikanernes grænse var nået, og at tiden endelig var moden til strammere våbenlove. Men få måneder senere måtte præsident Barack Obama opgive at få Kongressen til at vedtage en plan, der inkluderede forbud mod halvautomatiske angrebsvåben, bedre baggrundstjek af købere og oprettelse af en national database over køb og -salg af skydevåben.
Ingen af de 87 skoleskyderier siden da har formået at genoplive forsøg på bedre våbenkontrol.
NRA har brugt mere end 27 millioner dollar (160 millioner kroner) på valgkampagner i mindst 27 delstater dette efterår. Til sammenligning har Gabrielle Giffords lobbygruppe ARS brugt 6,6 millioner (39 millioner kroner) i syv delstater.
I et interview med nyhedsbureauet AP beskriver den talebesværede Giffords i få ord den udfordring, som hun står over for:
”Langt, sejt træk.”