EU har forsømt at styrke samarbejdet med Rusland

-Arkiv- RB PLUS Ukraine og Rusland er enige om gasaftale BV.: TOPSHOTS German Chancellor Angela Merkel ...

Et af de få møder på topniveau mellem Ruslands præsident Vladimir Putin og regeringscheferne Angela Merkel fra Tyskland, Petro Porosjenko fra Ukraine og Francois Hollande fra Frankrig fandt sted i Milano den 17. oktober. Ellers har det været småt med dialogen, mener Gabi Zimmer. - Foto: Scanpix

EU har spildt en stor chance for at føre en selvstændig udenrigspolitik, uafhængig af USA, siger den tyske politiker Gabi Zimmer, der er bekymret for konfrontationen mellem Rusland og Vesten på grund af Ukraine

Den kolde krig, som de fleste troede sluttede med omvæltningerne i Østeuropa for 25 år siden, er tilsyneladende blusset op igen. Rusland og Vestens kamp om Ukraine er årsagen. Den medfører, at forholdet mellem de to parter har nået et nyt lavpunkt, og det er en udvikling, der bekymrer formanden for Europa-Parlamentets gruppe af venstrepartier, tyskeren Gabi Zimmer.

”Konfliktens genopblussen skyldes, at den mulighed, som opstod med Murens fald og Jerntæppets forsvinden for en fælles fredsorden, for et fælles sikkerhedssystem og en fælles politik for samarbejde, ikke blev udnyttet. Det synes jeg er meget ærgerligt,” siger Zimmer, der er medlem af Die Linke og i DDR havde en post som partisekretær i SED - partiet, der ledede det daværende Østtyskland.

”Det, vi har forsømt de seneste to årtier, får vi nu tilbage i hovedet,” siger hun og peger på, at grunden til, at det er kommet så vidt, er, at den gamle ”magttankegang” fra tiden, hvor konfrontationen mellem Sovjetunionen og USA var på sit højeste, endnu ikke er overvundet.

”Den måde at tænke magt på indebærer, at vi for at gennemføre vores globale mål udnytter internationale institutioner for egen vindings skyld. Som på den kolde krigs tid bruger vi for eksempel stadig FN til at gennemføre selviske politiske og økonomiske dagsordener og sikre vores egne snævre interesser,” siger Gabi Zimmer.

For Zimmer er Nato en vigtig grund til, at konflikten med Rusland eskalerede, og med revolutionen i Ukraine i februar nåede det nuværende lavpunkt.

”Politiske ledere i Vesten begyndte aldrig rigtig på at omstrukturere Nato på en god måde efter 1989. Tværtimod forsøgte de at udvide organisationen så meget som muligt. Den politik har ført til, at gammelt nag og frygt er blevet genoplivet, særligt i Ruslands tilfælde,” siger hun og uddyber:

”Nato-strategien hvor man prøver at omringe Rusland med nye medlemsstater og våbensystemer har ikke ført til noget godt. Jeg prøver altid at gøre opmærksom på, at man ikke kan behandle en økonomisk, politisk og militær magt som Rusland, som om det drejede sig om en bananrepublik. Når jeg gør det, bliver jeg beskyldt for at tage Putin i forsvar, hvilket jeg mener er absurd. Hvis man vil opbygge et fælles sikkerhedssystem, så bliver man nødt til at respektere hinanden. Det betyder, at Nato og Rusland må afstemme deres interesser med hinanden. Det er ikke sket. I stedet har dem, der driver eskaleringen videre, bragt os på randen af en katastrofe. I den forbindelse er det ærgerligt, at beslutningstagere i EU ikke har udvist mere selvstændighed og og meldt klart ud, at vi vil have et godt forhold til Rusland. Landet er en del af Europa. For EU er det af stor sikkerhedspolitisk betydning. Vi vil leve i fred og samarbejde med Rusland. For at opnå det er det ikke nødvendigt at elske hinanden. Men vi er nødt til at behandle hinanden med en vis respekt. Her har EU spildt en stor chance for at føre en selvstændig udenrigspolitik, uafhængig af USA,” siger Gabi Zimmer.

Hun er overrasket over den intensitet, hvormed konflikten mellem Rusland og Vesten er blusset op igen.

”Det undrer mig, at de stemmer, der taler fornuft, er så få. Jeg havde håbet, at de regerende politikere ville komme til fornuft i rette tid, så denne meget farlige konflikt mellem stormagter ikke ville vende tilbage. Den ensidighed og kortsynethed, som vestlige politikere har ført magtpolitik på de seneste år, er kommet bag på mig. Jeg troede, at de måske havde lært noget af systemkonfrontationen fra den kolde krigs tid, så de aldrig ville lade det komme så vidt igen. Men der tog jeg fejl,” siger hun.

Alligevel mener hun ikke, at alle 25 år, der er gået siden Murens fald, har været spildt.

”En stor del af den udvikling, som er sket i de 25 år, er på kort tid sat over styr på grund af hensynsløshed, magtbegær og ekskluderende politik. Det tager meget kortere tid at ødelægge tillid end at opbygge den. En del af de store lande i Vesten har ikke været interesseret i denne tillid. Ellers havde de handlet anderledes,” siger Zimmer, der dengang i 1989, da Muren faldt nærede håb om, at epoken med blokkonfrontation var endegyldigt forbi - at de tidligere fjender på hver side af Jerntæppet sammen ville være i stand til at opbygge noget nyt.

”I Vesten troede man, at med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud var alt i den skønneste orden. At nu havde landene i Østeuropa værsgo at overtage vestlige forestillinger om, hvordan samfundet skal indrettes. Det, tror jeg, var en fejl,” siger Zimmer.

Den tyske politiker lægger vægt på, at den nuværende konfrontation mellem Rusland og Vesten i modsætning til den ”rigtige” kolde krig ikke er ideologisk.

”Der hersker ingen form for socialisme i Rusland. Den blev fejet væk, da Sovjetunionen gik under. Den skal genopbygges og udvikles på ny ved at lære af de fejl, der er begået. Først og fremmest er det vigtigt, at arbejdet for nødvendige samfundsændringer sker gennem en konsekvent afvisning af enhver form for diktatur.”