Daoismen helbredte mig

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

32-årige A Chen bruger det meste af dagen på at læse daoistisk filosofi. - Foto: Vera Bundgaard

A Chen opgav jurastudiet til fordel for daoistisk filosofi. Daoismen er Kinas eneste oprindelige religion, mener han

En gruppe hvidklædte mennesker bevæger sig langsomt rundt om et stort yin og yang-tegn, der er malet på fliserne i Den Grønne Vædders Palads. På kinesisk hedder det Qingyang-paladset, og det er et af Kinas ældste og største daoistiske paladser med snesevis af templer og mystiske symboler.

I en lukket gårdhave dyrker en kvinde også tai chi - den kinesiske kampkunst, der menes at styrke sind og krop. Uden for et af værelserne hænger et håndklæde og et par underbukser til tørre på en bøjle. Inde i det dunkle rum sidder en ung mand bøjet over bøgerne. Han misser med øjnene og ligner med sin sweatshirt og slidte jeans en teenager, der sidder og læser til eksamen.

Men A Chen er 32 år og kommer fra Hunan-provinsen i det sydlige Kina. Han studerede tidligere jura, men fandt jurastudiet kedeligt og kunne desuden ikke se nogen fremtid i det, fordi Kina ikke er et retssamfund. Så han opgav og drog først til stor-byen Shenzhen, hvor han arbejdede i en café. Siden flyttede han til Chengdu for at fordybe sig i daoismen, der i Vesten også kaldes ”taoisme”.

Hvorfor blev du daoist?

”Jeg begyndte at interessere mig for daoismen, fordi jeg havde dårligt helbred. Jeg havde problemer med maven og nyrerne. Efter at jeg er begyndt at følge nogle af de gamle daoistiske råd, er jeg sluppet af med problemerne.

Jeg havde nogle venner her i Chengdu med gode forbindelser til Qingyang-paladset, og derfor fik jeg lov til at bo her gratis mod lidt praktisk arbejde. Jeg har nu været her i et halvt år og vil fortsætte halvandet år mere med selvstudier af klassikerne. Jeg er især interesseret i den daoistiske filosofi.

Mine forældre forstår ikke mit valg, og de har ikke besøgt mig her. Jeg er enebarn, så det er lidt hårdt.”

Hvordan praktiserer du din tro?

”Der er tre måder at udøve daoisme på: Den mest enkle er de fysiske øvelser, som for eksempel tai chi. En anden er at arbejde med sin qi, (energien, den indre livskraft, red.) blandt andet gennem åndedrætsøvelser. Og for det tredje kan man arbejde med hovedet og sit sind. Det er det, jeg lægger mest vægt på og bruger det meste af tiden på.

Jeg står op hver dag klokken 6.30, spiser morgenmad og læser så det meste af dagen. Fra klokken 23 mediterer jeg en time, før jeg går i seng.

Jeg ryger en gang imellem sidst på aftenen, når jeg er træt efter at have læst hele dagen. Man bør egentlig ikke gøre det ifølge daoismen, men der er ikke noget forbud.”

Hvordan ser du på andre religioner?

”Daoisme er en selvstændig, kinesisk religion, men den har også lånt en del fra buddhismen, som jeg også interesserer mig for. I modsætning til buddhismen handler daoismen især om dette liv, og hvordan man forlænger det, mens buddhister ser livet som en lidelse og fokuserer mere på døden. Så på en måde kan man sige, at buddhismen og daoismen er hinandens modsætninger, men de hænger også sammen, lidt som yin og yang.”

Hvad ønsker du dig for fremtiden?

”Jeg ved ikke, hvad der skal ske om halvandet år, når jeg er færdig med at studere her, men jeg har et åbent sind og er åben for nye muligheder. Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg ikke vil være en daoshi (en præst, der er ansat i templet, red.).

Jeg har en kæreste i byen Wuhan. Hun er også interesseret i det åndelige, så derfor taler vi godt sammen, men vi har ingen planer om at gifte os.”