Om 15 år kan omskæring være historie

Inden for de seneste år har tusinder af landsbyer taget offentligt afstand fra at bruge omskæring. Foto: vkara / Iris

Verden over bliver pigebørn stadig omskåret som led i en tusindårig kulturel praksis, men flere og flere landsbyer vælger indgrebet fra

Gulve, der flyder med blod og afskårne kønsdele. Lemlæstede små piger og kvinder, der hele deres liv igennem må leve med mentale og fysiske smerter, fordi en del af deres kønsorganer er blevet fjernet. Hver dag bliver omkring 8.000 piger, tre millioner om året, omskåret i en række lande verden over.

Gode erfaringer fra projekter mod omskæring tyder dog på, at den tusindårige kulturelle tradition kan være passé inden 2030. Det er det opmuntrende budskab, der står tilbage, efter at hundreder af udviklingsarbejdere, forskere og politikere i sidste uge mødtes i København for at diskutere omskæring, herunder ved en international konference på Christiansborg.

”Den gode nyhed er, at det er til at se en ende på lemlæstelsen af kvindelige kønsorganer,” fastlog Vivien Life, britisk ambassadør i Danmark.

Inden for de seneste år har tusinder af landsbyer taget offentligt afstand fra at bruge omskæring, og i en række lande er andelen af piger, der bliver omskåret, faldet betragteligt.

Den positive udvikling skyldes i høj grad, at kampen mod omskæring i stigende grad baserer sig på en ”kulturfølsom” tilgang. Her fordømmer man ikke de familier og lokalsamfund, der bruger omskæring, men forsøger gennem en vifte af kontakter og oplysning at få dem til at indse, at omskæring er skadelig for pigerne.

Udgangspunktet er, at omskæring er så dybt forankret i de lokale traditioner og normer, at det kun er muligt at udrydde metoden, hvis en hel landsby bliver enig om at droppe den.

”Fordi det er en norm, der hænger sammen med hele samfundslivet, er det meget svært at 'melde sig ud' som enkelt individ,” siger Naffisatou Diop, koordinator af UNFPA (FN's befolkningsfond) og Unicefs (FN's børneorganisation) fælles program mod omskæring.

Programmet er verdens største indsats mod lemlæstelse/afskæring af kvindelige kønsorganer, som omskæring formelt kaldes.

”Det er meget få, der har modet til at sige fra som de første og gå på tværs af lokalsamfundets værdier og traditioner. Derfor er vores mål, at hele landsbyen i fællesskab beslutter, at den vil holde op med at omskære piger. På den måde undgår man, at kampen mod omskæring bliver en kamp for den enkelte pige eller familie,” siger Nafissatou Diop.

Kronprinsesse Mary holdt åbningstalen til konferencen på Christiansborg som protektor for UNFPA, og hun betonede, hvor vigtigt det er ikke at fordømme de forældre, der får omskåret deres døtre, hvis man vil have en chance for at påvirke dem.

”Man skal huske, at forældrene gør det af kærlighed. De er bekymrede for, at deres døtre vil blive socialt udstødte og brændemærkede, hvis de ikke bliver omskåret som alle andre. Og så kan omskæring synes som et meget enkelt valg,” sagde hun.

Kronprinsessens udtalelser henviser til familiernes erfaring for, at de risikerer at sætte deres døtres fremtid på spil, hvis de undlader at få dem omskåret.

I landsbyer, hvor det er praksis at omskære pigerne, vil beboerne ikke spise mad fra en ikke-omskåret kvinde; de vil ikke drikke vand, hun byder dem; de vil ikke være i selskab med hende. Hun vil have svært ved at blive gift. En kvinde, der ikke er omskåret, bliver anset for uren og derfor ude af stand til at deltage fuldt ud i landsbyens fælles liv.

Den amerikanske organisation Tostan er kendt for sit arbejde mod omskæring i det vestlige Afrika.

Indtil nu er det lykkedes Tostan at få 6500 landsbyer til at afskrive omskæring, takket være respekt for lokalbefolkningen, fremhævede organisationens stifter Molly Melching på Christiansborg.

”Man skal forstå dynamikken i, hvordan sociale normer ændrer sig. Det nytter kun, hvis man arbejder med hele fællesskaber og respekterer deres værdier.”