Løsningen i Jerusalem ligger langt væk

Det entydige fokus på politi og militær løser ikke de problemer, der ligger som grund til den seneste tids angreb på israelere i Jerusalem

Begravelse i Jerusalem efter drabene på fire israelere i en synagoge tirsdag
Begravelse i Jerusalem efter drabene på fire israelere i en synagoge tirsdag. Foto: Omer Messinger/NurPhoto.

Mere politi på gaderne, flere vagter ved offentlige steder og nye checkpoints i de arabiske bydele. Det er en del af den virkelighed, indbyggerne i Jerusalem i dag vågnede op til dagen efter, at to palæstinensere tirsdag gik til angreb på en synagoge og dræbte fem mennesker under morgenbønnen.
 
Allerede kort tid efter angrebet understregede Israels premierminister Netanyahu, at den israelske reaktion vil være hård og kontant. Netanyahu har efterfølgende givet ordre til, at de to palæstinenseres huse skal ødelægges.
 
Men det hårde modsvar og den vedvarende oprustning af politi og sikkerhedsforanstaltninger i den arabiske del af Jerusalem fører samtidig til kritik i Israel. Det entydige fokus på politi og militær løser ikke de problemer, der ligger som grund til den seneste tids angreb. I stedet er de med til at skubbe en løsning af konflikten endnu længere væk og motivere flere palæstinensere til at udføre angreb, lyder det således i adskillige medier dagen derpå.

Blandt andet udtaler det israelske militær ifølge den israelske nyhedsside Ynetnews, at strategien med at ødelægge terroristernes huse er ineffektiv og kan have den stik modsatte virkning. Alle de israelske forsøg på at dæmme op for angrebene har været forsøgt før uden held, skriver mellemøsteksperten Avi Issacharoff i en analyse i Times of Israel.

Han efterlyser en grundlæggende anden tilgang til problemet: ”I disse sidste øjeblikke før den tredje intifada bryder ud for fuld styrke – den har allerede et navn, i det mindste i Hamas’ medier: ’Al-Aqsa Intifadaen’ – burde nogen i den politiske ledelse genoverveje idéen om at forhandle med Abbas. Ellers vil tirsdagens skrækkelige angreb i Har Nof (ultraortodoks bydel i Jerusalem, red.) signalere begyndelsen på en langt mere dødelig bølge af vold”.

Udviklingen den seneste tid gør det særdeles svært at se en realistisk vej ud af den voldsspiral, Jerusalem har været fanget i siden i sommer, hvor det ene dødelige angreb og voldelige overfald har afløst det andet, mener Itamar Radai, mellemøstforsker ved Moshe Dayan Centeret ved Tel Aviv Universitet.

”Hvis konflikten skal dæmpes, vil det kræve, at ledere fra begge sider går sammen for at forsøge at bekæmpe volden. Men når man tager det nuværende politiske klima i betragtning, er det meget svært at se, hvordan det skal ske,” siger han.

Meget af den seneste tids uroligheder i Jerusalem tager udgangspunkt i Tempelpladsen i den gamle bydel, hvor Al-Aqsa-moskeen ligger. Muslimer frygter, at Israel har tænkt sig at ændre på magtforholdet på pladsen, så jøder får mulighed for at bede på pladsen, hvor al religiøs praksis i dag er forbeholdt muslimer.

Med angrebet på synagogen i tirsdags blev konfliktens religiøse karakter gjort en tak tydeligere, hvilket ifølge både palæstinensiske og israelske kommentatorer gør en løsning endnu vanskeligere at nå.

”Når religion bliver blandet ind, bliver det til sort og hvidt, enten eller, det bliver eksistentielt,” siger Zakaria Al-Qaq, der er professor ved Al Quds Universitetet i Østjerusalem, til New York Times.

Han frygter, at hvis det først bliver en gennemført religiøs konflikt, kommer situationen i Jerusalem til at ligne den, der hersker i både Syrien og Irak, hvor voldsomme sekteriske kampe raser.

”Konflikten vil have en anden dimension og en anden logik, og jeg tror ikke, at de nuværende ledere vil være i stand til at styre det,” siger han.