En international anerkendelse af en palæstinensisk stat vil ikke skade Israel

Den eneste måde at sikre den fortsatte eksistens af en suveræn og demokratisk israelsk stat på er at etablere en palæstinensisk stat baseret på grænserne fra 1967 side om side med Israel i overensstemmelse med tanken om en tostatsløsning, skriver Alon Liel, tidligere israelsk ambassadør

Sverige er et af de lande, der han anerkendt Palæstina som stat.
Sverige er et af de lande, der han anerkendt Palæstina som stat. Foto: Ahmad Gharabli.

47 ÅR ER DER GÅET, siden Israels besættelse af de palæstinensiske territorier ændrede virkeligheden i regionen for både israelere og palæstinensere.

Helt op til i dag fortsætter israelske familier med at flytte ud i de stadig flere bosættelser og udposter. Palæstinensiske forældre vover ikke at køre på veje, der skærer gennem Vestbredden og alene er til israelsk brug. Palæstinensiske familier fortsætter med at miste deres land og deres levebrød i landbruget. Palæstinensiske børn vokser op under skarp bevogtning fra den israelske hær, mens israelske børn vokser op for at tjene som soldater i en besættelseshær og bevidner, at apartheiden forværres på Vestbredden. Virkeligheden glider længere og længere væk fra visionen hos den israelske stats grundlæggere om en jødisk og demokratisk stat med social lighed.

Begge parter er fanget i en nedslående virkelighed. End ikke vi, der uden ophold kæmper for fred og retfærdighed, vil kunne ændre på forholdene alene. Vi har måske som ingensinde før brug for hjælp fra vore venner i verdenssamfundet. I har nøglen til at bibringe begge nationer her den nødvendige forandring. Jeg hylder derfor den modige beslutning truffet af den svenske statsminister og det britiske underhus om at anerkende en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Efter sommerens uhyrlige blodsudgydelser og et efterår, der bragte ilde nyt om planer for at udvide de israelske bebyggelser hinsides Den Grønne Linje, giver disse europæiske beslutninger et glimt af håb om en bedre fremtid.

NOGLE HÆVDER, at international anerkendelse af en palæstinensisk stat skader Israel. Der tager de meget fejl. Tværtom er den eneste måde at sikre den fortsatte eksistens af en suveræn og demokratisk israelsk stat at etablere en palæstinensisk stat baseret på grænserne fra 1967 side om side med Israel i overensstemmelse med tanken om en tostatsløsning. Det er den eneste vej til at redde to folkeslag fra en fortsat forværring af forholdene i en enkelt stat med to nationer i sig. Som det er nu, er en vesteuropæisk anerkendelse af Palæstina et afgørende skridt for at gøre tanken om to stater til virkelighed. Israelerne har i præsident Mahmud Abbas en partner at føre tostatsløsningen ud i livet sammen med. Abbas har igen og igen vist sit engagement i løsningen og holdt fast ved at bruge ikke-voldelige midler. Desværre vælger den israelske regering igen og igen at smække porten i for næsen af ham og dermed svække ham. De aktuelle israelske tiltag udgør hindringer for at løse konflikten. I kraft af dem lader vi israelere hånt om legitime palæstinensiske krav om frihed og suverænitet i deres eget land.

I den situation er det en indirekte støtte til den uendelige fortsættelse af besættelsen, når man stiller som betingelse for at anerkende en suveræn palæstinensisk stat, at de bilaterale forhandlinger først skal føres succesfuldt til ende.

Status quo indebærer, at palæstinenserne fortsat skal henslæbe deres liv under et fremmed styre uden friheder og rettigheder i en stat, som er deres. Derimod indgyder det håb om, at forhandlingerne vil blive genoptaget på et mere ligeligt grundlag, når man anerkender den palæstinensiske stat allerede på nuværende stadium.

Det viser også de helt reelle farer ved at trække den aktuelle situation i langdrag. Vi har ingen tid at spilde. Vi har ikke råd til at vente på, at den israelske regering vågner op og indser alvoren og uhyrligheden af sine fejl.

ISRAEL HAR BRUG FOR sande venner i verdenssamfundet, som vil tale højt og klart og modigt, sådan som Sverige, Storbritannien og Irland for nylig har gjort det. Kun et resolut standpunkt indtaget af Israels venner om at anerkende palæstinensernes og israelernes rettigheder på lige fod kan udvirke en forandring i den israelske holdning og måske gøre en ende på besættelsen og hele konflikten.

Flere end 650 af Israels offentlige personer - heriblandt mig selv - har skrevet under på et brev, der opfordrer det danske folketing til at følge trop. En dansk anerkendelse af Palæstina ville indgyde mig håb om en fremtid, hvor både israelere og palæstinensere er frie. En anerkendelse af Palæstina vil ikke skade Israel, men derimod sørge for en sikker og fremgangsrig fremtid.