Den arabiske presse tager i vid udstrækning hatten af for deres tunesiske naboer, som stille og roligt har skiftet det islamiske parti Ennahda ud med det verdslige Nida Tunes ved parlamentsvalget for nyligt.
”Tuneserne gør det bedre end os,” konstaterede det libanesiske dagblad An-Nahar.
”Set fra Algeriet er Tunesien i dag en model og et laboratorium for demokratisk inkubation. Vore naboer har vist, at et magtskifte ikke nødvendigvis betyder kaos som i Libyen, Egypten og Syrien. Islamisterne i Ennahda troede, at de var kommet til magten for at blive, men de blev fejet af banen ved første valg,” skrev også det algeriske dagblad El Watan.
Men andre er mere forsigtige, som nyhedssiden på internettet Nawaat, der peger på, at valgresultatet også tegner konturerne af en polarisering mellem den verdslige højere middelklasse og de mindre velstående tunesere, der bragte Ennahda til magten.
”Denne gang, i modsætning til valget i 2011, var det El Mensah, der stemte, og ikke kasbah'en,” skriver Nawaat med henvisning til middelklassekvarteret nord for Tunis og det stærkt religiøse kvarter i kasbah'en omkring El Zitouni-moskéen.
Valgresultatet viser en lignende splittelse mellem syd og nord, hvor Nida Tunes har sine vælgere i nord, mens den sydlige del af landet kun gav ganske få procent af stemmerne til det verdslige parti.
For samtidig med, at tuneserne kasserer det islamiske parti Ennahda, strømmer flere og flere unge til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stats kalifat. 3000 unge tunesere, det største antal udenlandske kombattanter, befinder sig ifølge franske efterretningskilder i brændpunktet. Andre rejser over grænsen til Libyen for at slutte sig til en af landets islamiske militser.
Og selvom tunesiens militær slår hårdt ned på den salafistiske jihadgruppe Ansar al-Sharia, er gruppen en konstant trussel med sine bagholdsangreb, der alene i ugen før parlamentsvalget kostede 15 politifolk livet.
De tunesiske myndigheder har truet med at lukke alle de moskéer, der ikke er kontrolleret af Ministeriet for Religiøse Anliggender og i øvrigt alle de moskéer, der fejrer dødsofrene i militæret.
Myndighederne har også truet med at lukke radio- og tv-stationer, der opfordrer til jihad.
”Tunesien har en radikaliseret kerne, der før eller siden vil blive et problem for landet. Lige nu tyder de mange tunesiske jihadister i Syrien på, at de ikke tror på, at de har en umiddelbar fremtid i Tunesien,” siger Mathieu Guidre, en fransk specialist i radikal islam.
”Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning Ennahda i forhold til den brede befolkning vil kunne repræsentere et moderat islamisk alternativ til radikaliseringen. Ennahda har forstået, at det har interesse i at være et muslimsk og ikke et islamistisk parti. Men meget afhænger også af, om Nida Tunes vil alliere sig med de mest sekularistiske partier i Tunesien i en antireligiøs front mod Ennahda, der kan sætte en mekanik i gang i stil med det, vi har set i Egypten,” siger Mathieu Guidre.
Partiets ledere synes at udelukke dette scenarie og i har i stedet antydet, at de er villige til at danne regering med Ennahda, når præsidentvalget i morgen afslutter den igangværende valgcyklus. Og Ennahda, som i begyndelsen af partiets regeringsperiode tøvede med at slå ned på de stadigt mere radikale salafistiske bevæ-gelser, måtte stramme kur-sen efter drabene på to fremtrædende oppositionspolitikere.
”For øjeblikket er Tunesien i gang med en demokratisk normalisering. Men der er en jihadistisk trussel i horisonten, som når som helst kan melde sig på scenen,” konstaterer Mathieu Guidre.