Ambitionerne var store i Jordans hovedstad, Amman, i weekenden, hvor 70 kirkeledere samt kristne politikere og ledere fra seks forskellige lande i Mellemøsten var samlet. Målet var at formulere en køreplan for, hvordan kristnes fremtid i Mellemøsten skal sikres. Imidlertid var det snarere mismod og håbløshed, der prægede stemningen blandt de fremtrædende kristne ledere.
”Hvordan skal kristne nogensinde vende tilbage til de steder, hvor de er blevet fordrevet fra af Islamisk Stat? Hvordan skal man dog genetablere tilliden mellem kristne og muslimer, når først moskéerne har kaldt til drab på kristne?”, lød det for eksempel fra Kamel Zozo, formand for Organisationen for Menneskerettigheder for De Assyriske Kristne i Irak.
Udgangspunktet for konferencen var de problemer, som kristne står i, efter det arabiske forår har ændret de mellemøstlige samfund og i flere lande erstattet de gamle regimer med krig og kaos.
”Efter et forår kommer en sommer. Og i Mellemøsten er sommeren brændende varm og nogle steder ulidelig,” sagde Oraib Al-Rantawi, direktør for Al Quds Center, en jordansk tænketank, der sammen med den danske kirkelige organisation Danmission arrangerede konferencen.
De kristne i Irak, Syrien, Jordan, de palæstinensiske områder, Egypten og Libanon kæmper alle med meget forskelligartede problemer lige fra decideret forfølgelse og fordrivelse til intern splittelse. Overordnet set er udfordringen dog den samme: at kristne får stadig sværere ved at bo i et muslimsk domineret Mellemøsten, hvor kristne ellers har holdt til siden kristendommens begyndelse.
Målet med weekendens møde var derfor på tværs af Mellemøstens kirkeretninger at udforme en fælles erklæring og handlingsplan for at skabe en bedre fremtid for kristne i arabiske lande. Handlingsplanen blev døbt Amman-erklæringen og vil nu blive sendt til arabiske regeringer, til Den Arabiske Liga og en række internationale organisationer og vil blive fulgt op af en nyetableret kommission.
Et af de vigtigste budskaber er, at kristne ikke skal ses som en særskilt minoritet i Mellemøsten. Kristne skal derimod genvinde deres plads som en naturlig og integreret del af de arabiske samfund. Amman-erklæringen handler derfor i høj grad om at gøre opmærksom på de kristnes problemer over for de muslimske medborgere og understreger, at der ikke findes en isoleret kristen løsning på problemerne.
”Bolden ligger nu på muslimernes banehalvdel,” sagde Yousif Thomas Mirkis, biskop for den kaldæisk-katolske kirke i Kirkuk i det nordlige Irak, på konferencen og fortsatte:
”Alle muslimer må involvere sig i, hvad der sker for de kristne i Mellemøsten. Islamisk Stat begår alle deres forbrydelser i islams navn. Det kræver et modsvar, og muslimer kan ikke bare se passivt til. Det er i lige så høj grad det stille flertal, der er de ansvarlige.”
Situationen for kristne i Nordirak lagde en mærkbar dæmper på optimismen i Amman. Forud for konferencen har der over det seneste halvandet år været holdt lokale arbejdsmøder i flere af de seks lande. Få dage efter, at der blev holdt et møde i Irak, indtog Islamisk Stat Mosul, Iraks næststørste by, og fordrev over 50.000 kristne. I dag er der ikke en eneste kristen tilbage i Mosul, hvor der ellers har boet kristne i næsten to årtusinder.
Flere kirkeledere beskrev i løbet af weekenden Mosuls fald som et chok og et vendepunkt for kristne i Mellemøsten, hvor det nu er svært at se en klar fremtid for kristne i de områder i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat sidder på magten og har fordrevet kristne.
Alt er dog ikke håbløst i det krigshærgede Syrien, understregede Bassam Ishak, kristent medlem af Det Syriske Nationalråd, der er en koalition af oppositionspolitikere med base i Tyrkiet.
”Vi må være ærlige og sige, at kristnes fremtid i Syrien er hårdt udfordret. Men der er små lyspunkter,” sagde han og pegede på, at det i tre nordlige regioner er lykkes at etablere et selvstyre i et samarbejde mellem kristne, kurdere og muslimer. Her er man blevet enige om et fælles grundlag, der bygger på mangfoldighed.
Selvom situationen for de kristne i Mellemøsten over de seneste par år blot ser ud til at være blevet værre, er der dog sket en positiv udvikling i de kristnes tilgang til problemet. Det understregede Hana Salem, leder ved Al Qud Centeret. Hun pegede på, at der blandt kristne i Mellemøsten er kommet en større vilje til at tale om problemerne.
”Før i tiden har kristne ledere i Mellemøsten forsøgt at ignorere problemet og undladt at engagere sig i samfundsmæssige diskussioner i håb om at undgå flere problemer. Nu har mentaliteten ændret sig, og berøringsangsten er forsvundet. De kristne ser nødvendigheden i at handle,” sagde hun.