Uansvarligt, unødvendigt og urimeligt farligt.
Kritikken fra den israelske oppositionsleder Isaac Herzog er hård og uforsonlig, efter at et flertal i regeringen i søndags godkendte et lovforslag, der skal give Israel status som en stat for det jødiske folk.
Isaac Herzog beskylder sammen med en stor del af den israelske opposition regeringen for at ville udskifte Israels demokratiske grundlag med et jødisk grundlag med det nye lovforslag.
Det er dog ikke kun den politiske opposition, der er rasende. Videnskabsminister Yaakov Peri siger, at lovforslaget minder ham om de muslimske lande, der ind-fører religiøs sharia-lovgivning. Samtidig understreger justitsminister Tzipi Livni, at hun nægter at give sin stemme til loven. Dermed risikerer det kontroversielle lovforslag at splitte premierminister Benjamin Netanyahus regeringskoalition, hvilket vil kunne føre til valg i utide.
Forslaget skulle have været til afstemning i det israelske parlament, Knesset, i morgen. Bølgerne går dog så højt, efter at regeringen godkendte forslaget, at den planlagte afstemning nu er blevet udskudt til onsdag i næste uge.
Hensigten med loven er at understrege Israels identitet som en stat for det jødiske folk. Den vil få karakter af en grundlæggende lovgivning, der er det nærmeste, man kommer på en egentlig forfatning i Israel.
Den udgave af lovforslaget, som Netanyahu har fået godkendt af regeringen, består af en række generelle principper og vil næppe ændre noget i praksis her og nu, men bliver alligevel opfattet som yderst kontroversiel.
I dag fremgår det af Israels uafhængighedserklæring, at Israel både er en jødisk og en demokratisk stat. Men den jødiske del er aldrig blevet en del af lovgivningen. Kritikere mener, at det er dybt uansvarligt at skulle ændre ved dette 67 år efter uafhængighedserklæringen - og på et tidspunkt, hvor Israel står midt i en særdeles anspændt konflikt med palæstinenserne, og hvor situationen i Jerusalem begynder at tager form af en egentlig intifada.
Netanyahu understreger dog, at det er nødvendigt, fordi de palæstinensiske ledere stadig ikke anerkender Israels jødiske identitet.
Modstandere af loven frygter, at den på længere sigt vil give den politiske højrefløj mulighed for at vægte det jødiske over det demokratiske, når der skal vedtages nye love. Det kan nemt komme til at marginalisere Israels arabiske minoritet, der udgør en femtedel af befolkningen, yderligere og forværre splittelsen mellem jøder og palæstinensere.
Den israelske statsanklager har kaldt loven for ”i bedste fald overflødig og i værste fald for antidemokratisk og diskriminerende.”
Ikke desto mindre er der stor opbakning til loven på den politiske højrefløj. Økonomiminister Naftali Bennett fra det nationalreligiøse parti Det Jødiske Hjem mener, at den vil være med til at dæmme op for asylsøgere fra Afrika – en gruppe han betegner som infiltrerende.
”Næste gang en lov, der skal stoppe infiltrerende, kommer for højesteret, skal domstolen også tage højde for, at Israel er ’staten for det jødiske folk’ og ikke kun ’menneskelig værdighed og frihed’,” lyder det i en udtalelse fra Naftali Bennett.