Det var et ganske andet og større EU, der i går mødte pave Frans, end tilfældet var i 1988, hvor daværende pave Johannes Paul II beøgte Europa-Parlamentet, og det passer den nuværende pave godt, mener Vatikanets EU-repræsentant, Alain Lebeaupin.
”Paven har været ivrig efter, at besøget er et europæisk besøg. Hvis jeg må sammenligne det med Johannes Paul II's besøg i 1988, havde pavens besøg dengang en pastoral dimension for den katolske kirke, der var til stede. Denne gang er paven kommet til Strasbourg for at besøge EU for at understrege pavens interesse i, hvad EU laver,” sagde han i et interview til EuroParlTV.
En udtalelse, Karsten Fledelius, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, mener lægger sig i forlængelse af pave Frans' foreløbige fremtræden. Han siger:
”Johannes Paul II var ikke særlig interesseret i den sociale dimension. Politisk var han meget konservativ, og i spørgsmålet om den sociale dimension var han slet ikke der, hvor pave Frans synes at være. Pave Frans har vist en høj grad af bekymring for de sociale forhold, som man ikke kan komme uden om er blevet forværret i en række EU-lande siden finanskrisen i 2009. Han vil være de fattiges pave og en pave, der understreger det moralske ansvar, som vi har for hinanden. Han har vist sig at være et meget politisk tænkende menneske i den socialøkonomiske forstand og ser det som sin mission at sætte fokus på netop ulighed, fattigdom og manglende social sammenhængskraft.”
Derfor undrer det heller ikke Karsten Fledelius, at pave Frans, modsat sin forgænger, pave Benedikt XVI, tog imod invitationen. For han er en pave, der allerede har markeret sig i samfundsdebatter og gennem socialpolitiske emner som bådflygtninge fra Afrika og den bekymrende ungdomsarbejdsløshed i Europa.
Modsat sin forgænger ser pave Frans ifølge Karsten Fledelius det moderne samfund som et samspil mellem religion og politik.
Et samfund, hvor kirken bliver nødt til at gå i dialog med den internationale politiske scene for at nå det samfund, som han mener, kirken skal være med til at skabe: et bedre og mere menneskeligt samfund.
Og det er her, EU er interessant for paven, mener Karsten Fledelius. Han uddyber:
”Paven kommer fra Argentina. Han kommer så at sige udefra og ser det europæiske projekt på en måde, som vi, der lever i det, måske ikke gør. Pave Frans kommer fra et Sydamerika med store forskelle på rig og fattig og med en forhistorie, der er præget af undertrykkende diktaturer, som han også selv har oplevet. I Europa ser han et EU, der i dag rummer lande, som tidligere var diktaturer som Spanien, Portugal og Grækenland, for slet ikke at tale om lande i det tidligere Østeuropa. Og hele det politiske projekt er formentligt interessant for pave Frans at iagttage,” siger han og fortsætter:
”Men samtidig med at han ser, hvad EU har gjort for borgerne, adresserer han også, at EU har et ansvar over for dem, der kommer udefra og ind i EU, bådflygtninge og asylsøgere. Et ansvar, som han mener, EU ikke må glemme. Og dermed bevæger paven sig ind på flygtningespørgsmålet og asylspørgsmålet. Og på den måde ser pave Frans EU som et vigtigt instrument for at skabe den gensidige forpligtelse over for hinanden, som han mener skal danne basis for vores videre samfundsudvikling.”
Pavens politiske interesse blev også bekræftet af Vatikanets EU-repræsentant Alain Lebeaupin.
Til spørgsmålet, om Lebeaupin har til opgave at følge EU's udenrigsanliggender, og om han er i dialog med Federica Mogherini, EU's italienske udenrigschef, svarede han:
”Naturligvis. Da jeg er pavens repræsentant i EU, følger jeg alt, der sker inden for EU, så dermed også alt, der er en del af bestræbelserne på europæisk integration. Vi følger nøje alt, der sker i Europa. For det første, fordi især den katolske kirke er til stede. Måske har den ikke samme publikum, som den havde før, men den er her. Og så spiller EU også en ekstern rolle i for eksempel Afrika, hvor den katolske kirke mere eller mindre har det største diplomatiske netværk.”