Skoler i USA dropper julen

Skoledistrikt får kritik for at afskaffe julen for at undgå at sætte eid i kalenderen

I Maryland i USA dropper skolerne nu både jul, påske, den jødiske Jon Kippu-fejring og den muslimske Eid-fest. Arkivfoto.
I Maryland i USA dropper skolerne nu både jul, påske, den jødiske Jon Kippu-fejring og den muslimske Eid-fest. Arkivfoto. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.

Jul og påske er slettet fra næste års skolekalender i amtet Montgomery County i delstaten Maryland. Det samme gælder de store jødiske højtider Jom Kippur og Rosh Hashanah. Den opsigtsvækkende beslutning om at stryge alle referencer til religiøse helligdage i skolernes feriekalender blev truffet af amtets skoleråd, og det sker som følge af lokale muslimske lederes anmodning om, at eid, der markerer afslutningen på ramadanen, får status som fridag på lige fod med de kristne og jødiske højtider.

Skolerådet påpeger, at amerikanske skoler ifølge loven ikke har lov til at promovere nogen religiøs helligdag, og at skolernes fridage på kristne og jødiske helligdage udelukkende har sekulære årsager såsom et forventet højt fravær blandt lærere og elever. Derfor vil ”juleferie” og ”påskeferie” nu erstattes af værdineutrale ord såsom ”vinterferie” og ”forårsferie”, mens Jom Kippur og Rosh Hashanah blot markeres som ”skolefri” dage. Og eid vil stadig ikke være en fridag, idet der ifølge skolerådet ikke er tilstrækkeligt med muslimer blandt eleverne til at retfærdiggøre lukningen af de 200 skoler i distriktet.

Beslutningen udløser vrede reaktioner blandt både religiøse grupper og almindelige borgere, der mener, at skolerådet er gået for langt og har valgt en klodset løsning på et problem, der i bredere forstand handler om spillereglerne for et multikulturelt samfund. Muslimer er skuffede, mens kristne og jøder er oprørte over, at deres højtider stryges fra kalenderen, og socialt konservative kommentatorer protesterer over det, som de opfatter som en sekulær ”krig mod julen”.

”Jul og påske og pesach (jødernes påskefest, red.) har judeokristne traditioner i vores land. De har strøget alle vores traditioner på grund af disse mennesker,” raser eksempelvis den konservative kommentator og vært på Fox News Bill O'Reilly.

Muslimske ledere har ført kampagne for ligestilling i skolekalenderen i årevis ud fra det argument, at selvom de muslimske elever i dag har lov at blive hjemme fra skole på deres helligdage, bør de ikke tvinges til at vælge mellem at dyrke deres tro og at passe deres skolegang.

”Jeg mener, at dette virkelig viser, at skolerådet vil tage drastiske tiltag for at sikre, at de muslimske elever ikke behandles lige og retfærdigt,” siger Zainab Chaudry, talskvinde for Council of American-Muslim Relations, CAIR.

Beslutningen om at sekularisere skolekalenderen skader alle religiøse grupper, fremfører flere debattører.

”Jeg mener, at skolerådet i et forsøg på at være politisk korrekt har givet ikke bare en trosgruppe, men alle tre én over næsen,” siger Norman Gordon, der er præst i den lokale kirke Gaithersburg Presbyterian Church og far til tre skoleelever i amtet, til nyhedsbureauet AP.

Skoledistrikter i USA har individuelle politikker omkring, hvilke højtider der inkluderes i kalenderen. Adskillige markerer blot dagene omkring jul og påske som ”fridage”, mens flere distrikter, heriblandt New York City, inkluderer Jom Kippur og Rosh Hashana, men ingen kristne helligdage.