Lang vej til lighed for Tyrkiets kristne

Kristne og andre ikke-muslimske mindretal i Tyrkiet har fået bedre vilkår, men de er stadig ikke ligestillet med det store muslimske flertal

Et stort problem for de religiøse mindretal i Tyrkiet, er, at de ikke anerkendes juridisk. Det skaber en lang række problemer for menigheder, som blandt andet ikke kan eje bygninger og ansætte personale.
Et stort problem for de religiøse mindretal i Tyrkiet, er, at de ikke anerkendes juridisk. Det skaber en lang række problemer for menigheder, som blandt andet ikke kan eje bygninger og ansætte personale.

”Tyrkiet er ikke et sted, hvor den kristne kultur lever; politikerne vil vaske den væk.”

Sådan siger en armensk kvinde i en af Istanbuls mindre kirker. Kvinden, som arbejder inden for kirken, ønsker ikke at få sit navn frem i avisen. Hun er bekymret for, hvad det kan få af konsekvenser at stå frem som kristen og kritisere tyrkiske politikere.

”Man ved aldrig, hvad der kan ske,” siger hun.

Özge Genc leder demokratiseringsprogrammet i Tyrkiets førende uafhængige tænketank, Tesev. Hun forstår godt den armenske kvindes bekymringer.

”Der er stadig alvorlige problemer for kristne,” siger hun.

Özge Genc anerkender, at der er sket fremskridt i de seneste 10 år for kristne og andre ikke-muslimer, som udgør under en procent af befolkningen i Tyrkiet. Der sker færre overfald på kristne og angreb på kirker og synagoger. En række religiøse bygninger er blevet givet tilbage fra staten til menigheder, og nogle steder er lukkede religiøse huse blevet åbnet for brug på særlige dage.

Præsident Recep Tayyip Erdogan, premierminister gennem 11 år, og hans regering har også været mere opmærksom på at tage kristne ledere med på råd end tidligere regeringer, siger hun.

Alligevel er der stadig betydelige problemer for kristne i Tyrkiet både socialt og institutionelt.

Et stort problem ikke bare for den kristne kirke, men for alle religiøse mindretal, er, at de ikke anerkendes juridisk. Det skaber en lang række problemer for menigheder, som blandt andet ikke kan eje bygninger og ansætte personale. Mange menigheder forsøger at løse problemet ved at oprette foreninger, men de møder også en række forhindringer, siger Özge Genc.

Et andet stort problem er, at staten har lukket religiøse uddannelsessteder. Det græsk-ortodokse præste-seminar Halki, der blev lukket i 1971, er et ofte diskuteret eksempel, som kirken kæmper for at få genåbnet. Uden seminaret kan den ortodokse kirke i Tyrkiet ikke uddanne sine egne præster, men Tyrkiet nægter at åbne seminaret, så længe Grækenland ikke vil lade Tyrkiet genåbne en osmannisk moské i Athen.

Det forventes, at pave Frans vil tage sagen op på sit møde med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i morgen i Ankara.

Religiøse og etniske mindretal møder også diskrimination på det personlige niveau. De får sjældent jobs i den offentlige sektor, er dårligt repræsenteret i politik, og overfald og angreb på kirker og synagoger går ofte ustraffede hen ifølge Özge Genc.

Politikernes sprogbrug og tonen i medierne hjælper heller ikke til at forbedre synet på kristne. Tidligere på året skabte det stor opsigt, da Erdogan i et tv-interview sagde, at han ikke bare var blevet kaldt georgier, men også ”noget endnu værre” nemlig armenier.

Der står ”islam” på Onur Selvis tyrkiske id-kort, hvor det er påkrævet at angive sin tro, men han er hverken troende muslim eller kristen, fortæller han efter en gudstjeneste i den ortodokse St. Georg Kirke i Istanbul. Han kan bare godt lide atmosfæren og sangen i den ortodokse gudstjeneste. Som læge på et hospital oplever han, at kristne ofte er nervøse for at vise deres religion.

“Hvis en patient kommer ind med et anderledes navn, studser man over det og tænker, 'hvem er han?'. Selv vi læger spørger ind til det. Vi burde ikke, men vi gør det. Jeg gør det ikke med onde hensigter, men alligevel kommer jeg til det,” siger Onur Selvi.

Han oplever, at kristne tøver med at spørge om lov til at placere religiøse symboler ved et familiemedlems sygeseng.

”De er bekymrede for reaktionen. Når man er venlig, takker de utrolig meget,” siger Onur Selvi.

Erdogan og hans religiøst funderede parti AKP har siden 2002 gennemført en række ændringer, som har gjort religion mere synlig i det offentlige rum. Blandt andet er forbuddet mod at bære hovedtørklæde på universiteter og i den offentlige sektor blevet ophævet. Et tiltag, som har fået stor ros. Og for nylig forlød det, at man vil åbne 80 moskéer rundt om på landets universiteter.

”Vi ønsker, at ungdommen har en spirituel udvikling og har adgang til moskéer,” sagde lederen af Direktoratet for Religiøse Anliggender, Mehmet Görmez, i den anledning.

”Religion i det offentlige rum er blevet mere acceptabel under den nuværende regering, men det gælder selvfølgelig ikke for alle religioner; det er kun for sunnimuslimer. De har en meget privilegeret position i regeringens politik,” siger Özge Genc.

Hun mener, at der er behov for juridisk forpligtende garantier for at forbedre forholdene for religiøse minoriteter.

TO GO WITH AFP STORY BY PHILIPPE ALFROY Assyrian Christians pray in a church in Mardin, southeastern Turkey, on November 18, 2014. The Christian Assyrian community in Turkey, which now numbers no more than a several thousand, has been hit by wave after wave of immigration even since the foundation the modern Turkish state in 1923 out of the ruins of the multi-ethnic Ottoman Empire. But hope has not been lost that a future presence can be continued and memory of the past retained, with some expec....
TO GO WITH AFP STORY BY PHILIPPE ALFROY Assyrian Christians pray in a church in Mardin, southeastern Turkey, on November 18, 2014. The Christian Assyrian community in Turkey, which now numbers no more than a several thousand, has been hit by wave after wave of immigration even since the foundation the modern Turkish state in 1923 out of the ruins of the multi-ethnic Ottoman Empire. But hope has not been lost that a future presence can be continued and memory of the past retained, with some expec.... Foto: AFP Photo/Ozan Kose