30 år efter Bhopal-ulykken: Ofrene lider stadig

(Files) A December 1984 file photo shows victims who lost sight after poison gas leak from a pesticides plant ...

Ofre for Bhopal-katastrofen i Indien ses her fra et billede kort efter ulykken i december 1984. Giftgassen ætsede øjne, luftveje og lunger på alle levende væsener, mennesker som dyr. I alt døde i omegnen af 20.000 mennesker ved ulykken. - Foto: India today/AFP / Scanpix

For præcis 30 år siden blev den indiske by Bhopal ramt af historiens største industrikatastrofe, og tusinder blev dræbt. Over 500.000 ofre lider fortsat af mén efter den kemiske ulykke, og ingen bindende regler holder virksomhederne ansvarlige

Der blev tændt stearinlys i nat på Iqbal Maidan-pladsen i Bhopal på 30-årsdagen for den kemiske katastrofe, som kort efter midnat den 3. december 1984 sendte en dødbringende sky ud over den indiske by. Omkring 5000 mennesker mistede livet, mens yderligere 15.000 døde i de følgende år. Over en halv million mennesker har stadig mén efter forgiftningen.

Ejeren af fabrikken i Bho-pal, den amerikanske kemi-gigant Union Carbide, betalte i 1989 en erstatning på 2,8 millioner kroner til ofrene, som i gennemsnit har fået 2000-3000 kroner hver for et ødelagt liv. Men virksomheden afviser ethvert juridisk ansvar for ulykken og nægter at fjerne det kemiske affald, som stadig ligger på fabriksgrunden.

Warren Andersen, Union Carbides bestyrelsesformand i 1984, mødte aldrig op til retsmøderne. Han døde tidligere på året, og direktørerne hos Dow Chemical, der har opkøbt Union Carbide, følger samme strategi.

”Dow Chemical har siddet to indkaldelser til retsmøde overhørig alene i år. Dette er ikke en gammel sag, selvom den er 30 år. Det er en sag, der fortsat kører,” fastslår James Lynch, talsmand for menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i Bhopal-sagen.

Bhopal-tragedien er blevet et symbol på behovet for at holde virksomheder ansvarlige for deres handlinger. FN's Menneskerettighedsråd vedtog i 2011 ”Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv”, og OECD har samarbejdet med virksomhederne om frivillige retningslinjer.

”Vi har set reelle fremskridt, hvad angår virksomhedernes bevidsthed om og vilje til at tage ansvar for, at menneskerettigheder og miljø respekteres,” siger James Lynch.

”Men retningslinjerne er frivillige. Hvad vi ikke har set, er legalt bindende indstrumenter, der tvinger virksomhederne, når de ikke frivilligt accepterer deres ansvar,” siger James Lynch.

Det hollandske skibsrederi Trafigura, som i 2006 dumpede giftaffald i Elfenbenskysten, har betalt 600 millioner kroner til at fjerne forureningen og har tilbudt 276 millioner kroner i kompensation til de omkring 30.000 ofre, men har altid afvist at være ansvarlig for forureningen.

I Bangladesh er det kun efter pres fra civilsamfundsorganisationer, at vestlige tøjmærker har indvilget i at bidrage til en erstatningsfond for de tekstilarbejdere, som blev dræbt eller såret ved sammenstyrtningen af Rana Plaza-bygningen. Og i Nigeria strides olieselskabet Shell med organisationer om ansvaret for den massive olieforurening i Nigerdeltaet.

”I mange tilfælde er situationen blevet værre, selvom en del virksomheder har taget de frivillige retningslinjer til sig. Vi oplever i stigende grad, at menneskerettighedsforkæmpere, der taler befolkningernes sag, udsættes for grov forfølgelse,” sagde Lisa Mison fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch ved den årlige FN-konference om Erhverv og Menneskerettigheder, som fandt sted i Genve i går.

Ved konferencen talte også N.D. Jayaprakash fra Koali-tionen af Bhopal-ofre.

”Vi skal have regler, der sikrer, at virksomhederne ikke har dobbelte standarder med dårligere sikkerhedsregler i fattige lande. Vi skal også sikre, at regeringerne opfylder deres ansvar over for deres befolkninger. Og endelig skal virksomhederne rydde op efter sig efter miljøkatastrofer,” sagde han.