Verdens fattigste præsident takker af

Uruguays afgående præsident, José Mujica, er blevet et globalt ikon. Hans ydmyge livsstil fascinerer, og han har gjort hash lovlig

Præsident José Mujicas ydmyge livsstil står i skarp kontrast til stilen blandt Sydamerikas øvrige ledere. - Foto: Daniel CASELLI
Præsident José Mujicas ydmyge livsstil står i skarp kontrast til stilen blandt Sydamerikas øvrige ledere. - Foto: Daniel CASELLI.

”Mujica er revolutionær. Det har han altid været.”

Den unge, krølhårede mand kigger op fra sin plads bag disken. Vi sidder i butikken Urugrow, der specialiserer sig i cannabis - i dag et lovligt stof i Uruguay i kraft af den 79-årige José Mujica, Uruguays præsident siden 2010.

Implementeringen af loven trækker ganske vist ud, siden salget skal reguleres af staten, men lovtiltaget er alligevel en revolution: Uruguay er det første land i verden, der lovliggør verdens mest udbredte illegale rusmiddel.

José Mujica udtalte i forbindelse med lovliggørelsen, at han vil redde statens evne til at eksperimentere. Og han tilføjede, at det eneste, han er sikker på, er, at den nuværende narkokrig er en fejltagelse.

”Jeg er ikke specielt interesseret i politik, men Mujica er noget specielt,” siger Juan Palece, mens han ruller en joint.

Hans butik må ikke sælge cannabisfrø, så de forærer dem i stedet væk og tjener dernæst penge på gødningsprodukter. De ligger i stabler på gulvet.

Uruguays præsident siden 2010 er blevet en global kultfigur, og det skyldes ikke kun hans projekt for fri hash. Det skyldes også, at han har gjort Uruguay til et land, hvor abort er lovligt - det første i Sydamerika.

Og så er der hans baggrund. José Mujica var med i den marxistiske oprørsgruppe Tupamaros, der i 1969 erobrede en forstad til Montevideo, landets hovedstad, i et væbnet fremstød. Siden blev de slået tilbage af datidens autoritære præsident, Jorge Pacheco Areco, der satte forfatningen ud af kraft og gik benhårdt efter de revolutionære kommunister.

José Mujica røg i fængsel og blev tortureret. Han flygtede ved flere lejligheder, blandt andet ved at grave en lang tunnel ud i friheden, men hver gang blev han fanget igen. I alt tilbragte han 13 år bag tremmer, inden han fik amnesti i 1985. Ni år efter blev han valgt ind i parlamentet.

Historien er en film værdig, og alligevel er det José Mujicas ydmyge levevis, der fascinerer folk mest.

”Verdens fattigste præsident” kalder de ham. Mujica kører rundt i en gammel folkevogn og har altid sin tre-benede hund med. Til daglig bor han i et lille skur af en gård uden for Montevideo, og hans adfærd står i skarp kontrast til regionens øvrige ledere, som typisk vælter sig i luksus.

José Mujica er ikke længere revolutionær marxist. Han accepterer markedet, men opfordrer til mådehold. Spørgsmålet er, om det er hans fortjeneste, at Uruguay har oplevet økonomisk vækst.

Jeppe Vestergaard Frandsen er tidligere chef for Mærsk i Uruguay og Argentina og nu selvstændig ejendomsinvestor med bopæl i Montevideo. Han er kritisk.

”Jeg synes, der er en overdreven dyrkelse af Mujica. Det er ting, der er nemme at skrive om, og han har redet på en bølge med høje priser på råvarer, og så er det jo nemt at tilfredsstille arbejderklassen. Mujica har styrket fagforeningerne, og jeg er bestemt ikke sikker på, at han har været god for Uru-guays konkurrenceevne,” siger Jeppe Vestergaard Frandsen.

Han bakkes op af advokat Marcelo Marchesano, som er specialist i selskabsret.

”Uruguays vækst skal ses i lyset af, at Argentina - lige på den anden side af Rio de La Plata-floden - har lukket sig om sig selv. De udenlandske investorer ser sig om efter andre græsgange, og Uruguay er et seriøst alternativ,” siger han og tilføjer, at Mujica har øget antallet af offentligt ansatte og styrket en i forvejen tung offentlig sektor, hvilket har medført højere inflation.

Tilbage i butikken Urugrow har Juan Palece rullet sin joint. Det tog lang tid. Først skal planten renses, inden de fine krystaller møjsommeligt flikkes sammen til en mini-cigaret. Den tynde mand går ud på gaden og ryger.

Juan tager et dybt hiv, og vi kan se gløden lyse op for enden af det hvide papir. Han holder røgen nede i lungerne et øjeblik og puster langsomt det hele ud igen, mens to betjente slentrer forbi.

”Jeg er lidt ligeglad med ideologier. For mig handler det om, hvordan man lever. Mujica er mentalt meget rolig. Han bekymrer sig ikke så meget. Han har det, han skal bruge - det nødvendige. Og det nyder han.”