”Næste år i Jerusalem,” lyder en klassisk frase blandt jøder i diasporaen, der drømmer om bedre tider og om at kunne drage til et fredeligt hjem. Og sådan kunne vi også nære håb om et godt nyt år for menneskeheden.
Ser man på året, der nu er gået, tyder meget dog på, at mange mennesker både i Jerusalem og i andre dele af verden ikke umiddelbart har som nytårsforsæt at sikre verdensfreden.
2014 var på ingen måde et særligt fredeligt år; præget, som det var af kriser, konflikter, menneskelige lidelser og økonomiske problemer, som rækker ind i det næste år.
I foråret blev det klart, at Europa endnu ikke er fri for væbnede konflikter. I marts begyndte en krig i Ukraine med russisk militær indgriben og annektering af Krim-halvøen, som samtidig har ført til et køligereforhold mellem Rusland og Vesten.
Vi blev også præsenteret for endnu en islamistisk trussel, da muslimske fundamentalister over sommeren erklærede et islamisk kalifat i områder i Irak og Syrien og spredte rædsel verden over med videoer af halshugninger af vesterlændinge.
I 2014 blev også året, hvor ebola vendte tilbage i Afrika, mere dødelig end nogensinde. Samtidig fortsatte andre afrikanere med at flygte over Middelhavet med livet som indsats.
Den russiske økonomi var ramt særlig hårdt mod årets slutning, hvilket kan påvirke den globale økonomi, og i store dele af verden er mange økonomier stadig præget af finanskrisen.
Syriens borgerkrig går ind i sit fjerde år med omkring 200.000 mennesker døde som følge og mange flere på flugt.
Og apropos Jerusalem, var der endnu en krig i Gaza i sommer, og der er ingen udsigt til, at forholdet mellem Israel og palæstinenserne forbedres i det kommende år.
Dystert ser det ud. Alligevel mener forskere i internationale forhold, at 2015 kan blive et lyspunkt for verdensfreden.
”Der er en tendens til at fokusere på de manifesterede konflikter og ikke så meget på de latente. Man glemmer at give kredit til de ting, der bliver gjort for at undgå krige,” siger Ole Wæver, professor i international politik og leder af Center for Løsning af Internationale Konflikter ved Københavns Universitet.
Han peger på Iran som et eksempel.
”I 2014 er der ikke blevet talt særlig meget om atom-våben-spørgsmålet, som stadig er en politisk konflikt, men som ser ud til at være en god historie. Det er faktisk lykkes at opretholde en form for aftale,” siger han.
En anden potentiel konflikt, der ser ud til at holde sig i ro næste år, er ifølge Ole Wæver forholdet mellem Kina og USA, som er afgørende for verdenshandlen og den globale fred.
Der er grund til at være optimistisk, mener også Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt ved Institut for Statskundskab og Center for War Studies (studiet af krig) på Syddansk Universitet.
”Zoomer man helt ud, synes den globale udvikling at gå den rette vej. Det kan være svært at se, når man læser avis eller ser tv-billeder fra krige, der bringer os tættere på begivenhederne end før. Selv små krige kan opleves som meget voldsomme. Men der er faktisk relativt få konflikter i verden lige nu,” siger han og nævner, at udviklingen hænger sammen med verdensøkonomien.
”Der er færre fattige og flere uddannede. I Kina trækkes store befolkningsgrupper op på et acceptabel leveniveau i disse år. Mindre fattigdom betyder mindre konflikt. Der er selvfølgelig masser af udfordringer i verden, men de er mindre alvorlige end tidligere. Asien og Sydamerika er stabiliseret og oplever eksplosiv vækst,” siger han.
Jon Rahbek-Clemmensen peger på Myanmar som et eksempel på et land i politisk og økonomisk fremgang.
Den globale energisituation går samtidig i Vestens retning. Oliepriserne rasler ned, præget af fundet af nye energikilder som skifergas i USA. Det flytter magten fra de stater, der leverer energi, ikke mindst Rusland og de arabiske lande, til Vesten, forklarer Jon Rahbek-Clemmensen.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, kom i december under stort pres på grund af landets økonomi, der står over for et regulært sammenbrud i 2015, ifølge landets egen centralbank.
Den russiske situation kan få en betydning for udviklingen i Ukraine-konflikten. Mange har talt om en ny kold krig mellem Rusland og Vesten, men der er håb endnu, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.
”Konflikten i Ukraine var altoverskyggende og repræsenterer et skifte i forholdet mellem Vesten og Rusland, der bølger op og ned, men denne gang ser ud til at vare længere end tidligere. Når det er sagt, er der større interesser på spil på begge sider end Ukraine. Rusland og Vesten har forenelige ønsker om eksempelvis Kinas opstigning, Irans fremtid, islamisk terrorisme og ikke mindst den russiske økonomi, og man vil formentlig forsøge at finde en løsning, der er tålelig for begge parter,” siger han.
Ole Wæver tror ligeledes, at Ukraine-konflikten vil blive løst fredeligt. Det er i hans øjne først og fremmest en konflikt mellem Rusland og Europa, og den tilspidsede militære situation, mener han, vil formentlig stå i baggrunden, mens en mere geoøkonomisk dagsorden vil dominere og gøre EU som institution mere central.
Der er også lys forude i forhold til dette års store fjende, Islamisk Stat, IS, som står svagere ved indgangentil det nye år, mener både Ole Wæver og Jon Rahbek-Clemmensen. Det skyldes blandt andet, at islamisterne har jagtet og myrdet moderate sunnimuslimer, hvilket er med til at fremmedgøre bevægelsen i dens eget bagland. Det var tilsyneladende samme fejl, al-Qaeda lavede i Irak i midten af 2000'erne, og der er i øjeblikket fremgang i den kurdiske og irakiske modstand mod IS, lyder analysen.
Groft forenklet kan man dele verdenssituationen op i to, en positiv og en negativ del, mener Ole Wæver:
”I det store billede er mængden af krige og dræbte i krig dalende, selvom det ikke er indtrykket til hverdag. På den anden side har der aldrig været så mange mennesker på flugt før,” siger professoren, uden præcist at kunne forklare paradokset i udviklingen.
Det skyldes formentlig, at nogle af de igangværende krige i Mellemøsten er meget intense og brutalt rammer egne befolkninger.
Begge forskere peger på Syrien som den store og mest forstemmende konflikt også i 2015. Der er tale om en kollapset stat, og afslutningen på den vil sandsynligvis betyde udslettelse af den tabende part, mener de.
Alt taget i betragtning har verdenssamfundet dog formået at etablere velfungerende institutioner, der varetager uforudsete kriser i den globale økonomi og dermed er med til at sikre verdensfreden.