700 landsbyer i Senegal afviser omskæring

Irsk hjælpepakke til 633 milliarder

Bruxelles Efter en uges intense forhandlinger blev der i går opnået enighed om en hjælpepakke til Irland, der beløber sig til omkring 85 milliarder euro – svarende til 633 milliarder kroner, oplyser diplomater til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/AFP

Valg ventes at styrke regeringen

Kairo Stemmestederne til parlamentsvalget i Egypten lukkede i aftes efter en valgdag, der ventes yderligere at styrke regeringspartiet på bekostning af dets islamiske modstandere. Optællingen begyndte i aftes og ventedes at vare hele natten. De første resultater, som ifølge valg-observatører er præget af uregelmæssigheder, vil blive offentliggjort i dag.

/ritzau/AFP

WikiLeaks-papirer lækket

NEW YORk Den amerikanske avis New York Times oplyste i aftes, at fortrolige dokumenter fra det kontroversielle netsted WikiLeaks var blevet lækket nogle timer inden det planlagte tidspunkt for offentliggørelse. De offentliggjorte dokumenter fra USA?s udenrigsministerium byder på interne amerikanske holdninger til udenlandske ledere samt følsomme oplysninger om terrorisme og atomnedrustning, skrev New York Times.

/ritzau/Reuters