På intet andet kontinent i verden nærer mennesker så stor respekt for deres religiøse ledere eller tænker så godt om dem som i Afrika. Hele 86 procent af afrikanerne svarer i en nyligt offentliggjort undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center, at deres religiøse ledere ”udøver en positiv indflydelse” på omgivelserne.
I lande som Uganda og Tanzania er tallet endda steget siden en tilsvarende undersøgelse i 2007. I Tanzania mener 9 ud af 10 tanzaniere nu, at deres respektive imamer og præster påvirker samfundet positivt.
Dermed er Tanzania et af de lande, der er med til at trække gennemsnittet op i undersøgelsen. Det er tanzanieren, den 39-årige projektleder Edward Ernesto Kutingala, også. Han er luthersk kristen og går i lighed med de fleste andre tanzaniere i kirker hver søndag, med mindre han er på forretningsrejse.
”Jeg kender kun ganske få, der ikke går i kirke eller i moskéen en gang om ugen. Hvis du bliver væk fra gudstjenesterne i længere tid, lægger folk mærke til det,” siger han.
Edward Ernesto Kutingala er ikke overrasket over, at undersøgelsen fra Pew Research Center viser, at afrikanerne er indehavere af den uofficielle verdensrekord i religiøs respekt. Han peger på, at tanzanierne som regel får religion ind meget tidligt i deres liv. Her, mener Edward Ernesto Kutingala, finder der en væsentlig indlæring sted.
”Vi begynder at gå i søndagsskole som børn, og der lærer vi, at på samme måde som din far og mor er lederne for dig og dine søskende derhjemme, er Gud, kirken og præsten lederne i livet. Det betyder ikke, at de skal bestemme alting, men de kan vise dig en god vej at gå i livet og rådgive og hjælpe dig, når du har brug for det,” siger han.
Når præster, imamer og traditionelle religiøse ledere indgyder respekt, hænger det også sammen med, at de historisk set har spillet en vigtig rolle i samfundet. Og de bliver stadig opfattet som dem, der kan mediere mellem den fysiske og åndelige verden ifølge adjunkt ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Karen Jenny Lauterbach, der forsker i kristendommen og præsternes rolle i det offentlige rum i Afrika.
I en afrikansk sammenhæng har kontakten og gode relationer til den åndelige verden fortsat stor betydning for folks liv.
”Hvis der er uorden i de relationer, mener afrikanerne, at forfædrene kan skabe problemer ved hekserier i de levendes verden. Visse problemer med at få børn eller at blive gift bliver stadig i høj grad anset for at være et spirituelt problem,” siger hun.
Konkret kommer det til udtryk ved, at mange afrikanere fortsat vil gå til en præst i forbindelse med en forestående rejse til udlandet, før de eta-blerer en forretning, inden en eksamen eller inden et bryllup for at få præstens velsignelse og samtidig få adgang til den spirituelle kraft, der skal til, for at projektet går godt.
”Præster og andre religiøse ledere er derfor også nøglen til succes eller dem, der kan få ting til at ske,” siger hun.
Sidst, men ikke mindst, peger Karen Jenny Lauterbach på, at afrikanernes store respekt for deres religiøse ledere er omvendt proportional med deres lave tillid til deres politiske lederfigurer.
”Politik er forbundet med korruption, tilranelse af magt for magtens skyld snarere end at arbejde for gennemførelse af et politisk program ud fra en politisk ideologi. Det betyder, at religiøse ledere, der ikke som sådan er en del af den politiske sfære, nyder større respekt, fordi de ikke bliver 'tilsmudset' af korruptionsskandaler og lignende,” siger hun.
Selvom de religiøse ledere rangerer højt i afrikanernes anseelse, er billedet ikke rosenrødt, mener professor i kirkehistorie ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet Niels Kastfelt, der gennem mange år har forsket i afrikansk religion og politik.
”Den katolske kirke var aktiv i demokratiseringsbevægelserne i 1980'erne og 1990'erne, men dens præster var også aktive i folkemordet i Rwanda i 1994, og kirkeledere har også bakket op om udemokratiske regimer. I dag krakelerer billedet af de religiøse lederes moral eksempelvis tit i de nye pinsekirker, hvor visse præster og andre pentekostale ledere bliver opfattet som plattenslagere,” siger han.