Afrikanske og vestlige lande er uenige om kerneværdier

Afrikas konservative udlægning af kristendom og fokus på slægtens overlevelse ramler sammen med vestlige donorlandes liberale kristendom og fokus på individets rettigheder, viser striden om homoseksualitet

Kristne modstandere af homoseksualitet jubler over vedtagelsen af en ny lov i Uganda, der gør det muligt at straffe homoseksuelle hårdt. Der er stor folkelig opbakning til loven, der kun tøvende blev vedtaget af Ugandas regering. –
Kristne modstandere af homoseksualitet jubler over vedtagelsen af en ny lov i Uganda, der gør det muligt at straffe homoseksuelle hårdt. Der er stor folkelig opbakning til loven, der kun tøvende blev vedtaget af Ugandas regering. –. Foto: Edward Echwalu/Reuters/.

Det ramte nogle helt centrale, meget forskellige værdier både i en række afrikanske lande og i vestlige donorlande som Danmark, Storbritannien, Norge og USA, da Ugandas præsident, Yoweri Museveni, i sidste måned underskrev det østafrikanske lands nye lovgivning for homoseksuelle.

Loven rummer en række markante stramninger af den nuværende lovgivning og gør det blandt andet obligatorisk for uganderne, herunder familie og venner til homoseksuelle, at anmelde en homoseksuel handling inden for 24 timer. Gør de ikke det, risikerer de op til tre års straf. Den nye lov gør det også muligt at idømme homoseksuelle straf på livstid i såkaldte graverende tilfælde af homoseksualitet, der blandt andet omfatter sex med en mindreårig, ligesom loven kriminaliserer aktivister og ugandere, der udbreder homoseksualitet.

Det er særdeles barsk kost for en række vestlige lande, hvor loven kolliderer frontalt med basale menneskerettigheder som tolerance, mindretalsbeskyttelse og respekt for det enkelte menneskes udfoldelsesmuligheder. USAs udenrigsminister, John Kerry, har sammenlignet Ugandas nye love med antisemitiske love i Tyskland i tiden under Hitler og apartheid i Sydafrika, og flere donorlande, heriblandt Danmark, er allerede i færd med at revidere udviklingsbistanden til Uganda.

Men også i Uganda og en række andre afrikanske lande er der kerneværdier på spil, når det gælder homoseksuelle. I de fleste afrikanske lande bliver de opfattet som en direkte trussel mod sammenhængskraften i familien og samfundet.

Holger Bernt Hansen er professor emeritus ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet og sad i over 20 år i Danidas styrelse, der rådgiver udviklingsministre om dansk udviklingspolitik. Han har siden 1960erne fulgt udviklingen i Uganda tæt, og han mener, at netop den kollektive tankegang med fokus på familien er en væsentlig del af forklaringen på, at der nu er blevet indført lovgivning mod homoseksualitet i Uganda.

LÆS OGSÅ: Religion tages som gidsel i Centralafrika

I Afrika tænker man stadig langt mere i kollektive baner, end vi gør her. I traditionel afrikansk kultur handler det om slægtens overlevelse, om at familien bliver videreført og overlever. Det ligger stadig dybt forankret i tankegangen, og homoseksualitet bliver netop opfattet som det modsatte af familiens overlevelse, siger han.

Når den internationale debat om homoseksualitet topper netop nu med vedtagelsen af nye love i Nigeria i januar og i Uganda i februar, er det den foreløbige kulmination på en udvikling, der går længere tilbage, men indtil nu har været begrænset til specielt kirkelige miljøer. Det mener professor Niels Kastfelt ved Center for Afrikastudier, der gennem mange år har forsket i afrikansk religion og politik.

Det nye er ikke, at der eksisterer modstand mod homoseksualitet i de fleste afrikanske lande, men at situationen er blevet taget op politisk og gjort til et juridisk anliggende.

Når spørgsmålet i det hele taget kan politiseres i et så stort omfang, er det, fordi der er en bred folkelig opbakning bag afvisningen af homoseksualitet som uacceptabelt. Der er ingen tvivl om, at der både i Nigeria og Uganda er stor folkelig tilslutning til lovgivningen mod homoseksualitet, siger han.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle borgere bakker op om de hårde straffe, som homoseksuelle nu kan idømmes, men det betyder, at modviljen imod homoseksualitet er bredt forankret blandt både muslimer og kristne.

Kristendommen og hvad der ifølge Niels Kastfelt ofte overses, islam, spiller en væsentlig rolle i sagen. Debatten om homoseksualitet afspejler nemlig to vidt forskellige grupperinger i den kristne verden, hvor der på den ene side står en liberal kristendom over for en mere konservativ fundamentalistisk kristendom på den anden side. Den modsætning er grundlæggende inden for kristendom.

Liberale og konservative traditioner findes overalt. Når det er sagt, findes den liberale kristendom, som de konservative vender sig imod, især i Vesteuropa og i USA. Uanset kirkeligt tilhørsforhold er homoseksualitet uacceptabelt for de allerfleste kristne i Uganda, Nigeria og også i andre afrikanske lande. De opfatter det som i strid med Bibelen, mod Guds skaberværk og som Djævelens værk, siger Niels Kastfelt.

Netop den brede folkelige opbakning til lovgivningen om homoseksualitet, og hvor dybt modviljen mod minoriteten er forankret, er noget, de vestlige donorlande overser i deres aktuelle kritik og fordømmelse af den nyligt vedtagne lov i Uganda, påpeger Holger Bernt Hansen. Uanset hvad vi mener om homoseksualitet i vores del af verden, stikker modviljen mod homoseksuelle dybt i et land som Uganda. Det gør den ikke blot af de førnævnte traditionelle kulturelle årsager, men også af historiske og religiøse årsager.

Ugandere har fået ind med den kristne modermælk, at homoseksualitet er en synd. Da de hvide missionærer ankom til landet, lærte de uganderne netop det. Og under det hvide kolonistyre skrev man den lovgivning, der kriminaliserede homoseksualitet, og som stadig gælder og nu bliver strammet op og aktualiseret, fremhæver han.

Holger Bernt Hansen understreger, at også han mener, at Ugandas nyligt vedtagne lovgivning er dybt problematisk, men de kritiske vestlige donorlandes håndtering af sagen er lige så problematisk. Hvis man tror, at den ugandiske regering klapper i hænderne over, at loven nu er blevet indført, tager man fejl. Tværtimod har regeringen tøvet med at tage skridtet.

Jeg har talt med flere ministre i regeringen om den her sag, og de har kviet sig ved at skulle indføre loven, men det folkelige pres er blevet for stort. Flertallet af uganderne har ønsket lovændringerne indført. Den er vedtaget på demokratisk vis, og det underkender vi lige nu, fordi vi kommer og forlanger, at de skal ændre loven. Jo mere vi kører frem, som vi gør nu, jo mere bliver de homoseksuelle i Uganda hængt ud som syndebukke, mener han.

Debatten er kompleks, og man skal være forsigtig med at opdele holdninger for kategorisk og fremstille Vesten som pro-homoseksuelle og Afrika som anti-homoseksuelle, vurderer adjunkt ved Center for Afrikastudier Karen Jenny Lauterbach. Netop, fordi mange af de love, der findes i afrikanske lande i dag er blevet til under kolonitiden og bygger på tidligere vestligt tankegods og moralske værdier, der herskede i Europa under kolonitiden.

Hovedproblemet ligger i en kobling mellem seksualitet og rettigheder, der bygger på vestligt liberalt tankegods. Der finder en moralsk kamp sted om individet i forhold til familien, men den er samtidig koblet til forskellige forståelser af seksualitet. Fra vestlig side fremhæves individets autonomitet og fra afrikansk side fremhæves sociale relationer til de andre, moralske forpligtelser og respekt, siger hun.

Endnu et problem i forbindelse med Vestens promovering af individuelle rettigheder og frihed er, at de nødvendige ressourcer ofte ikke er til stede for at opfylde disse rettigheder og personlige aspirationer i et samfund som det ugandiske, der fortsat kæmper med en række basale problemer, mener Karen Jenny Lauterbach.

Mange ugandere mangler stadig adgang til basale sociale ydelser som sundhed og uddannelse, for selvom grundskolen i Uganda i princippet er gratis, er der stadig udgifter til uniform, mad og bøger, som ikke alle har råd til. Hertil kommer et stigende pres på de politiske rettigheder og store udfordringer med flygtninge fra nabolandene Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo.

I det lys kan det måske for den almindelige ugander være svært at forstå, hvorfor homoseksuelles rettigheder får så meget opmærksomhed. Mange opfatter det som Vestens kulturelle korstog, siger hun.

Chefredaktør for online-magasinet ThinkAfricaPress (TænkAfrikaPressen) James Schneider, der følger situationen i Uganda tæt, mener, at selvom vestlige landes regeringer skal lægge afstand til Ugandas behandling af homoseksuelle, er de samtidig nødt til at være meget opmærksomme på, hvordan deres engagement i lige netop dette spørgsmål bliver udlagt i Afrika.

Manglen på konsekvens mellem kritikken af dette brud på menneskerettighederne sammenholdt med andre brud på menneskerettighederne i landet giver næring til Musevenis fortælling om Vestens udbredelse af homoseksualitet og dens sociale imperialisme. Specielt i Ugandas tilfælde springer uoverensstemmelserne i øjnene, mener han.