Afrikas bønder risikerer at segne under klimabyrden

Afrika skal tredoble sin fødevareproduktion inden 2050, hvis ingen på kontinentet skal sulte. Opgaven er i forvejen enorm, og de globale klimaforandringer gør den kun større

I 1943 skrev Kaj Munk sit digt til den blå anemone.
I 1943 skrev Kaj Munk sit digt til den blå anemone. .

Det vil kræve en uhørt kraftanstrengelse af de afrikanske bønder og myndigheder, hvis de skal overvinde klimaforandringernes påvirkning i Afrika og forhindre, at de fører til mere sult.

En ny rapport fra FNs klimapanel IPCC, som kom i går, peger på, at udbytterne i Afrika syd for Sahara kan falde med op til 22 procent frem til 2050, mens mælkeproduktionen risikerer at falde med 10-25 procent.

Det er dystre udsigter på et kontinent, hvor man i forvejen ikke kan få enderne til at nå sammen. Trods en årrække med økonomisk vækst, også i landbruget, er omkring 240 millioner afrikanere stadig kronisk underernærede og mange flere vil komme til, hvis det ikke lykkes at få landbrugsproduktionen til at holde trit med befolkningsudviklingen. Ifølge flere prognoser vil Afrika have dobbelt så mange indbyggere i 2050.

FN vurderede i begyndelsen af året, at Afrika skal tredoble sin fødevareproduktion inden 2050, hvis alle skal have tilstrækkeligt mad at spise.

Klimaforandringerne er blevet den største trussel mod vores chancer for at vinde kampen mod sult, siger Jim Clarken, direktør for udviklingsorganisationen Oxfams irske afdeling i en kommentar til rapporten fra IPCC.

LÆS OGSÅ: Nu skal afrikanere til at betale skat

Når klimaforandringerne kan få så voldsomme konsekvenser i Afrika, skyldes det, at de stort set alle påvirker landbruget negativt. Det gælder ikke blot den generelle temperaturstigning, men også de uforudsigelige og langvarige regn- og tørkeperioder, som er en del af forandringerne. Vejret bliver mere ekstremt, mere kaotisk og langt mindre landbrugsvenligt.

Ifølge FNs Miljøprogram, Unep, vil en temperaturstigning på 1,2 til 1,9 grader øge antallet af underernærede i Afrika med mellem 25 og 95 procent, hvis fødevareproduktionen ikke ændrer sig. Bedst vil det gå i det centrale Afrika, hvor der vil komme 25 procent flere underernærede. Værst vil det se ud i Vestafrika, hvor der vil være 95 procent, skriver Richard Munang og Jesica Andrews, klimamedarbejdere i Uneps Afrikakontor, i en analyse i den egyptiske avis The Daily News.

Deres konklusion er, at Afrika er nødt til at arbejde sammen med naturen, ikke imod den. De afrikanske bønder er nødt til at forlade sig på afgrøder, der kan modstå tørke, og bruge dyrkningsmetoder, der er skånsomme over for naturen. De skal lære at opsamle og gemme regnvand og kombinere plante- og dyreavl, så de kan skabe et kredsløb med husdyrgødning.

Men det er en kæmpe udfordring, de afrikanske lande står over for, og Danmark lader dem i stikken, mener Stig Jensen, direktør ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, hvor han også leder forskningsområdet Miljø og forandring.

De afrikanske lande står over for et gigantisk problem, som de slet, slet ikke har ressourcer til at løse. Og vi har ikke gjort meget for at hjælpe dem, siger han.

Stig Jensen er ingen fan af den nuværende regerings fokus på rettigheder, som han mener har overskygget de virkelige problemer: fattigdom og sult. Danmark burde give langt flere penge til udvikling af landbruget, fordi det er der, nøglen ligger, hvis man skal imødegå den store trussel, klimaforandringerne er.

Klimaændringerne vender den tunge ende nedad. Det er de svageste, der bliver ramt hårdest. Det her handler også om ulighed. De rige i byerne skal nok få deres mad. Men på landet kommer de fastboende bønder op at slås med pastoralisterne (delvist omvandrende bønder, red.), når de også søger græsning til deres dyr, og så har vi gnisten til konflikter og endnu lavere landbrugsproduktion, siger han.