Afrikas Pinochet får sin straf efter 26 år

Tchads Hisséne Habré bliver i dag den første afrikanske eksdiktator, der dømmes ved en afrikansk domstol

Hisséne Habré er tiltalt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur i sine otte år som præsident for Tchad fra 1982 til 1990. –
Hisséne Habré er tiltalt for at have begået forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur i sine otte år som præsident for Tchad fra 1982 til 1990. – . Foto: AFP/Scanpix.

Tchads tidligere diktator Hisséne Habré råbte og sparkede omkring sig, da han sidste år mod sin vilje blev tvunget ind i en retssal i Senegal.

Efter 26 år når ofrenes langstrakte kamp for at stille ham til ansvar i dag sin foreløbige afslutning, når der bliver afsagt dom over den 73-årige Hisséne Habré. Han er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur i sine otte år som præsident fra 1982 til 1990 og har ifølge en sandhedskommission 40.000 menneskeliv på samvittigheden.

En 714 sider lang rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har ligeledes dokumenteret politiske drab, systematisk tortur og vilkårlige anholdelser af folk fra forskellige etniske grupper. Forbrydelsernes omfang har fået organisationen til at give ham tilnavnet ”Afrikas Pinochet” med henvisning til den afdøde chilenske militærdiktator.

Dagens domsfældelse sker ved en særdomstol nedsat af Den Afrikanske Union efter aftale med Senegal, og det er første gang, at en afrikansk domstol dømmer en tidligere afrikansk despot. Retssagen mod Habré handler derfor ikke alene om den konkrete sag, men er et billede på en større tendens i Afrika, vurderer Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved center for afrikastudier på Københavns Universitet.

”Det er en del af en panafrikansk bølge. Den Afrikanske Union ønsker at finde afrikanske løsninger på afrikanske problemer. Retssagen er et eksempel på, at kontinentet selv ønsker at styre en række områder, herunder det juridiske. Unionen har længe haft planer om at oprette en panafrikansk domstol som et alternativ til Den Internationale Straffedomstol, som ifølge Den Afrikanske Union ved flere lejligheder har været urimelig hård over for Afrika sammenholdt med andre dele af verden. Habré-sagen har været en slags prøvekørsel for at drage erfaringer og finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre i praksis,” siger Holger Bernt Hansen.

Når dommen først bliver fældet, 26 år efter at Habré blev væltet ved et militærkup, skyldes det, at han indtil for få år siden levede frit i eksil i Senegal, hvor han nød beskyttelse under det tidligere styre. Det fik i 2010 nobelprisvinderen Desmond Tutu og 117 afrikanske menneskerettighedsorganisationer til at beskrive det langstrakte forløb som en ”uendelig politisk og juridisk sæbeopera”.

Det var først i 2012, da Macky Sall blev Senegals præsident, at der skete en udvikling i sagen, som endte i en anholdelse af Habré.

At det lykkedes, kan i høj grad tilskrives vedholdenhed hos de overlevende ofre, som har fastholdt, at Habré ikke skulle slippe ustraffet. Det mener advokat for Human Rights Watch Reed Brody, som siden 1999 har bistået de overlevende.

”Det bemærkelsesværdige ved denne sag er, at de overlevende ofre har været arkitekterne og drivkraften,” sagde Reed Brody til avisen The New York Times, da retssagen blev indledt sidste år.

En af dem er 66-årige Souleymane Guengueng, der har tilbragt to år i et af Habré-regimets fængsler. Han er én blandt omkring 100 personer, som har vidnet mod diktatoren.

”I fængslet så jeg folk dø, og jeg oplevede den enorme lidelse, som regimet påførte os. Jeg lavede et løfte over for Gud om, at hvis jeg overlevede, ville jeg ikke lade de her ting passere i stilhed,” siger Souleymane Guengueng til Human Rights Watch.

Selve retssagen har dog kun stået på siden juli sidste år, og det hænger blandt andet sammen med en række logistiske fordele ved at køre sagen i nærområdet. Eksempelvis er man sluppet for at transportere vidner til Den Internationale Straffedomstol i Haag. Holger Bernt Hansen mener da også, at sagen er forløbet ganske fornuftigt og med en god retspraksis. Men det er sket på en lidt billig baggrund:

”Det er 26 år siden, at Habré blev væltet, og det har gjort udfordringerne med at gennemføre sagen betydeligt mindre. Det har ikke været forbundet med så stor risiko for vidnerne at stå frem, så på den måde har det været en nem sag. Derfor tror jeg heller ikke, at sagen danner præcedens, og at vi inden for overskuelig fremtid vil se en afrikansk domstol, der vil retsforfølge siddende statsledere og næppe heller afgåede statsledere. Men den konkrete sag har da givet Den Afrikanske Union smag på mere.”

Hvis Habré bliver kendt skyldig, risikerer han en livstidsdom. Han afviser selv alle anklager mod sig.