Da den nygifte 29-årige amerikaner Brittany Maynard i 2014 fik konstateret en hjernesvulst, og lægerne kort efter gav hende seks måneder at leve i, var hun ikke i tvivl om, at hun selv ville bestemme omstændighederne omkring sin død.
Eftersom aktiv dødshjælp ikke var tilladt i hendes hjemstat, Californien, flyttede hun med sin mand til Oregon, som er en af de fire amerikanske delstater, hvor lovgivningen giver læger mulighed for at udskrive dødelige doser af medicin til uhelbredeligt syge patienter.
Da den fotogene unge kvinde valgte at dø i Oregon i november i fjor, var hun blevet et ikon for retten til aktiv dødshjælp takket være en opsigtsvækkende video, hvor hun fortalte sin historie og opfordrede landets politikere til at gøre det muligt for dødeligt syge patienter at få en værdig afslutning på livet.
Nu har politikerne i Californien, USA's mest folkerige delstat, efter en ni måneder lang og stridbar debat efterkommet dette ønske.
I sidste uge stemte både delstatsforsamlingen og Senatet ja til et kontroversielt lovforslag, der tillader mennesker med mindre end seks måneder tilbage at leve i at benytte sig af lægeassisteret hjælp til selvmord. Det er et krav, at patienten er mentalt klar i hovedet og i stand til selv at indtage de dødbringende lægemidler.
Lovforslagets endelige skæbne bestemmes nu af Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, der endnu ikke har meldt ud, om han vil underskrive det eller nedlægge veto. Hvis Brown, der som ung mand studerede på et katolsk præsteseminarium, ikke skrider til handling, bliver forslaget automatisk til lov efter 30 dage.
Lovforslaget er genstand for en lidenskabelig, ofte følelsesladet debat, der kredser om spørgsmål om moral, dødelighed, Guds vilje og lægeløftets betydning. Op til afstemningen i delstatsforsamlingen fik demokraten Luis Alejo tårer i øjnene, da han talte om sin far, der lider af smertefuld, uhelbredelig knoglekræft, og som ønsker at træffe sine egne beslutninger om sit livs afslutning.
”Respekter hans valg,” bønfaldt Luis Alejo.
Mange kritikere er imidlertid bekymrede for, at loven kan få den konsekvens, at ældre og sårbare personer presses til at afslutte deres liv i utide.
”Lovgivningen maler i al væsentlighed en skydeskive på ryggen af hver eneste ældre og handicappede person i vores delstat. De løfter og tilsagn om sikkerhedsforanstaltninger og retsbeskyttelse, som tilhængerne giver, er baseret på uskyldig uvidenhed,” siger den republikanske delstatssenator Joel Anderson ifølge magasinet Newsweek.
Den vurdering bakkes op af Aaron Kheriaty, der er direktør for programmet for medicinsk etik ved University of California i Irvine. Han henviser i avisen New York Times til, at det amerikanske sundhedsvæsen er baseret på kommercielle hensyn.
”Så snart dette introduceres, bliver det omgående den billigste og mest formålstjenlige måde at behandle komplicerede situationer på ved livets afslutning. Fremstøddet for lægeassisteret selvmord kommer mestendels fra hvide mennesker fra den øvre middelklasse, der er mindst tilbøjelige til at opleve pres. Du ser ikke opbakning fra de underforsikrede og økonomisk marginaliserede. Disse mennesker ønsker bedre adgang til sundhedsydelser,” siger han.
Den nye californiske lov møder også stor modstand i den katolske kirke. Lovgivningen er ”uværdig”, fremfører Los Angeles' ærkebiskop, Jose Gomez, i en udtalelse.
”Det handler ikke om at lovliggøre 'hjælp til at dø'. Det, som politikerne i virkeligheden lovliggør, er at give læger evnen til at skrive recepter med det udtalte formål at dræbe et andet menneske,” siger han.
De religiøse indvendinger preller dog af på mange af lovgivningens tilhængere. USA er en nation, der vægter individets frihed højt, og dette indebærer den enkeltes ret til at bestemme over sin egen død, skriver kommentatoren Linda Valdez i avisen The Arizona Republic.
”Folk bør have valg vedrørende livets afslutning. Valg, der afspejler personlige overbevisninger. Dette er selve frihedens hjerte og sjæl,” skriver hun.
Ifølge en Gallup-måling fra tidligere i år mener flere end to tredjedele af amerikanerne nu, at læger skal have lov til at hjælpe dødeligt syge mennesker til at begå selvmord, hvilket er en stigning på 10 procentpoint i forhold til i fjor.
Den voksende folkelige opbakning til aktiv dødshjælp kan ifølge flere eksperter knyttes sammen med Brittany Maynards aktivisme.