”De siger, at det er patientens valg, men at det er læger, der vil stå med afgørelsen af, om patienten skal have dødbringende medicin. Det er en illusion at tro, at patienten har kontrollen.”
Ordene kommer Ilora Finlay. Hun er en af de markante stemmer i den britiske debat om aktiv dødshjælp.
Hun er professor i palliativ pleje og har siden 2001 været apolitisk medlem af Overhuset, hvor hun har titlen baronesse Finlay af Llandaff. Indtil denne sommer var hun også præsident for den britiske lægeforening.
Kristeligt Dagblad har mødt hende i parlamentet forud for dagens debat om et lovforslag om aktiv dødshjælp.
For Ilora Finlay er der alt for mange usikkerhedselementer i forslaget.
Forud for debatten har flere religiøse ledere advaret mod forslaget. Men for hende handler det om lægefaglighed.
”Religion har ikke noget med det at gøre. Jeg taler ud fra min professionelle rolle som læge. Jeg taler om lægevidenskabelig etik. Og mine pligter som læge.”
Hun henviser til, at blot fire procent af de læger, som arbejder med døende patienter, støtter forslaget.
”Jeg har nok selv haft 20.000 døende patienter. Jeg kan tælle de patienter på en hånd, hvor jeg troede, at dødshjælp måske skulle være en mulighed. Men jeg har aldrig ønsket at gøre det, og jeg har været glad for, at jeg ikke har været i stand til det,” fastslår hun.
Som eksempel nævner hun en af sine tidligere patienter, som i sine sidste timer havde en nærmest mirakuløs forsoning med sine børn.
Hun afviser også præmissen om, at en lov vil standse folk fra at rejse til selvmordsklinikker som Dignitas i Schweiz, hvis hjælp til selvmord bliver lovligt.
”Langt de fleste, der rejser til Dignitas, vil ikke være omfattet af denne lov. Mange af dem har sygdomme og handicaps, som ikke er dødelige, og som de kan leve med i mange år,” forklarer hun.
Baronessen peger også på, at selvom over 6000 mennesker årligt begår selvmord i Storbritannien, udgør de dødeligt syge kun et fåtal.
”Mange mennesker føler til tider, at deres liv ikke er værd at leve. Og det svinger frem og tilbage. Men siger vi som samfund, at det er okay? At vi vil hjælpe dig til at dø. Eller siger vi, at vi har en pligt til at hjælpe og pleje,” lyder hendes modspørgsmål.
Hun mener, at det er en stærk og velorganiseret kampagne, der står bag lovforslaget om lægehjælp til at tage sit eget liv.
”De har et simpelt budskab. At den eneste måde du kan dø med værdighed, er ved at få hjælp til at begå selvmord. Hvilket er totalt forkert,” siger Ilora Finlay.
Hun er ligeledes overbevist om, at tilhængerne af hjælp til at begå selvmord har som mål, at aktiv dødshjælp skal være for alle – herunder folk, der ikke fysisk er i stand til at tage deres eget liv, eller som blot ikke føler, at livet er værd at leve.
Selvom de ikke er omfattet af det nuværende forslag, så er det stadig alt for problematisk for Ilora Finlay.
”Det er en hårsbred fra eutanasi. Jeg kan ikke se, hvordan det kan virke,” siger hun og taler om, hvordan man i lande som Holland i hendes øjne ikke har begrænsninger nok for, hvem der kan modtage aktiv dødshjælp.
Hun afviser ligeledes, at de sikkerhedsforanstaltninger, som er bygget ind i det britiske lovforslag, er stærke nok – herunder at en person skal have mindre end seks måneder tilbage at leve i.
”De læger, som plejer døende patienter, ved kun alt for godt, at der sker fejl i prognoser, og at en patients mentale kapacitet varierer. De kan heller ikke se, hvornår der er tale om tvang fra familien. Men lægerne ved, at patienterne har brug for hjælp og støtte,” forklarer Ilora Finlay.
Netop pres fra familie og følelsen af at være en byrde kan være noget af det mest nedbrydende for dødeligt syge – og langt mere belastende end selve sygdommen eller lidelsen, påpeger hun.
”Vi har set mange gange, at sårbare mennesker er presset, og at de føler sig forladt og kan have følelsen af at være en byrde. Men hvis plejen er god, så fremmer det deres værdighed,” siger baronesse Ilora Finlay.
Hun fortæller, at hun har haft patienter, som havde meldt sig ind i eutanasi-foreninger, men som med den rette pleje fik viljen til at leve tilbage. Det er derfor, hun så indædt vil kæmpe for bedre palliativ pleje og imod lovforslaget, som skal gøre det muligt for dødeligt syge at få lægehjælp til at begå selvmord.