Amerikanske muslimer ser Trump an med både bekymring og beundring

I tider med angst og had handler det om at kontrollere sin egen frygt, siger imam Abdullah til sin lille menighed i den amerikanske sydstat North Carolina. Ingen af de tilstedeværende ved fredagsbønnen her virker dog synderligt bekymrede, og nogle af dem stemte da også på Donald Trump

Imamen Abdullah fra moskéen Islamic Learning Center kommer oprindeligt fra det afrikanske land Burundi. Han har brugt fredagsbønnen til at tale om frygt, efter at flere fra menigheden havde henvendt sig til ham med deres bekymringer i kølvandet på Donald Trumps valgsejr.
Imamen Abdullah fra moskéen Islamic Learning Center kommer oprindeligt fra det afrikanske land Burundi. Han har brugt fredagsbønnen til at tale om frygt, efter at flere fra menigheden havde henvendt sig til ham med deres bekymringer i kølvandet på Donald Trumps valgsejr. . Foto: Peter Krogh Andersen.

”Når forbandelsen kommer oppefra, vil den regne ud over hele landet.”

Imamen Abdullah bruger et ordsprog fra sit hjemland, Burundi, for at forklare, hvad den kommende amerikanske præsident Donald Trump risikerer at gøre, når han taler om muslimer.

”På et tidspunkt er han nødt til at trække noget af det tilbage, som han har sagt. Ellers vil det fortsætte, og hvem ved, hvad der kan ske,” siger Abdullah, som kalder sit efternavn en privatsag.

”En leder ved godt, hvad han gør, når han bruger frygt til at splitte sit folk: Så kan han bedre kontrollere dem. Det er, ligesom vi har set det i Afrika,” siger han.

Det er fredag klokken 13 i den lille moské Islamic Learning Center (Islamisk lærecenter) i byen Wilmington i det sydlige North Carolina.

Udefra minder bygningen om et dansk parcelhus med fladt tag, og indenfor i et stort lokale sidder godt 40 mænd på et stort rødt tæppe eller rundt langs væggene. En håndfuld er afro-amerikanere, mens resten ser ud til at have rødder i Mellemøsten.

Som muslimer hører de alle til den minoritet, som den nyvalgte republikanske præsident har tordnet imod i valgkampen. Trump har blandt andet bebudet at oprette et særligt register over muslimer, udvise syrere og lukke helt af for muslimsk indvandring.

Muslimer i USA er ikke ubekendte med hårde ord og det, der er værre. Tal fra forbundspolitiet FBI viser, at hadforbrydelser mod muslimer steg med 67 procent til 257 af slagsen i 2015, og ifølge organisationen Southern Poverty Law Center oplevede USA i dagene efter præsidentvalget for to uger siden en voldsommere stigning i chikane mod minoriteter end i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001.

”Jeg tror, han har startet en brand, som han ikke kan slukke igen,” siger den 31-årige mekaniker Fares Abdelhamid om Trump efter fredagsbønnen.

I sin grå-sorte skjorte ligner Fares Abdelhamid enhver anden amerikansk mekaniker, og han har da heller ikke personligt oplevet nogen form for chikane. Men som mange andre har han via internettet hørt om kvinder, der får revet tørklædet af, og sorte, der bliver kaldt for ”niggers”.

En gråhåret mand i grøn polo på vej hen til sin bil stopper op og lytter til Fares Abdelhamids tale om, at Donald Trump er både grov og skør.

”Han skal nok ændre sig, når han bliver præsident,” siger manden roligt.

Fares Abdelhamid svarer, at han bestemt heller ikke er tilhænger af den tabende demokrat Hillary Clinton, mens den ældre mand trækker på skuldrene og går videre. Præsidentvalget er noget, han og hans muslimske venner sjældent taler med hinanden om, fortæller Fares Abdelhamid, der ikke ønsker at lade sig fotografere.

Kun få ønsker at tale med en dansk journalist om valgresultatet og dets følger, og ud af den håndfuld, der gør, har ingen stemt på Hillary Clinton.

”De fleste af dem, der kommer derinde, stemte på Donald Trump. De er enige i meget af det, han siger,” fortæller Yousef Al-Khateeb med tyk arabisk accent og peger ind mod moskéen.

Det er svært at vide, om Yousef Al-Khateeb har ret, og selv lod han være med at stemme, fordi han var ligeglad med, om den ene eller anden vandt. Det gælder også nu, hvor verden ved, at Donald Trump er den næste amerikanske præsident.

”Han er en amerikaner, som har arbejdet hårdt, og som gerne vil ændre landet til det bedre. Amerikanerne har valgt den præsident, de gerne vil have, så det er fint,” siger Yousef Al-Khateeb.

Dog synes han, at Donald Trump begår en fejl, når han sætter muslimer i bås med terrorisme og Islamisk Stat. For ud af de 1,6 milliarder muslimer verden over, er de fleste venlige og fredelige mennesker, påpeger han.

”I stedet for at angribe alle muslimer burde han sige til os: Vi har et problem, som vi skal have løst. Jeg er enig i, at der er dårlige muslimer, men der er dårlige mennesker alle steder,” siger Yousef Al-Khateeb.

Samme pointe lyder under fredagsbønnen, hvor imamen Abdullah nævner præsidentvalget og nogle af de ting, der er blevet sagt om muslimer.

Men i et fjendligt indstillet miljø handler det om at kontrollere sin frygt og ikke lade den udvikle sig til vrede, da den kan føre til moralsk forkerte handlinger.

Det hele er nemlig Allahs værk, og når muslimer bliver chikaneret, er det blot en af mange prøver, som rettroende må gå igennem frem til dommedag. Frygt kun Allah og hav tålmodighed, lyder beskeden:

”Allah er tilstrækkelig for os... For hvem skabte mennesket? Det gjorde Allah. Hvem giver ret til at lede? Det gør Allah. Hvem fratager retten til at lede? Det gør Allah... Vær tålmodig, mine venner, og I vil sejre til sidst.”

Efter bønnen fortæller imamen, at nogle fra menigheden har henvendt sig med spørgsmål om fremtiden under Donald Trump, og derfor valgte han at tale om frygt.

Ingen af dem, som stopper op og snakker på parkeringspladsen, virker dog synderligt bekymrede.

En ung afro-amerikaner, der kalder sig Faruq og er iført islamisk kjortel, fortæller, at folk stirrer, når han handler ind eller går ned ad gaden, men han er ligeglad. Han tænker kun på Allahs dekreter og drømmer om en dag at se islamisk sharia-lov indført i USA.

Sharia-snakken er Faruq nu alene om, og de fleste andre fra moskéen lyder nogenlunde som det overvældende flertal af amerikanere, der ifølge en meningsmåling fra The New York Times har følt sig frastødt og frustreret under valgkampen.

Og selvom mekanikeren Fares Abdelhamid mener, at Donald Trump har været med til at ændre tonen til det værre i USA, lod han frustrationerne over det eksisterende system vinde, da han stemte den 8. november.

”Jeg stemte på Donald Trump. Han siger ting, som kan få ham valgt, men jeg tror ikke, han ved, hvad han gør, så måske kommer nogle andre til at tage over. Hellere ham end en person, som er korrupt,” siger Fares Abdelhamid.

Fares Abdelhamid nævner blandt andet Hillary Clintons brug af en privat e-mail-konto til fortrolige informationer i sin tid som udenrigsminister og siger, at hun kender systemet og ved, hvordan det skal smøres de næste fire år. Med hende i Det Hvide Hus ville der kun være blevet mere af den korruption, som ifølge Fares Abdelhamid eksisterer på højeste niveau i USA.

Donald Trumps grove udtalelser kommer derfor i anden række.

”Jeg ved godt, det ikke giver nogen mening, men jeg vil hellere have en racist som præsident end... jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det,” siger Faris Abdelhamid og slår ud med armene:

”Jeg ville hellere have haft enhver anden person end de to. Så for mig var det et valg mellem to onder.”

Islamic Learning Center er en af få mindre moskéer i området i og omkring storbyen Wilmington. Godt 300 familier er tilknyttet, mens 40-50 mænd og enkelte børn kommer til fredagsbøn hver uge.
Islamic Learning Center er en af få mindre moskéer i området i og omkring storbyen Wilmington. Godt 300 familier er tilknyttet, mens 40-50 mænd og enkelte børn kommer til fredagsbøn hver uge. Foto: Peter Krogh Andersen