Flygtninge kan forvente tæsk og tortur, hvis de samles op af den libyske kystvagt og anbringes i et af landets detentionscentre.
Derfor bør EU undlade at samarbejde med Libyen, som der blev lagt op til fra den europæiske union i sidste uge i en samlet plan for fremtidens partnerskaber med lande i Afrika og Mellemøsten.
Det mener Matteo De Bellis fra Amnesty International, som i maj var på Sicilien for at interviewe flygtninge, der har taget turen fra Libyen til Italien over Middelhavet.
”Vi fik fortalt rædselsvækkende historier om tortur, overgreb og krænkelser af menneskerettighederne,” siger Matteo De Bellis.
Han tilføjer, at overgrebene ikke kun blev begået af bander og menneskesmuglere, men også af kystvagten og af de libyere, der kontrollerer detentionscentrene. I princippet administreres centrene af det libyske indenrigs-ministerium, men i praksis er mange af dem styret af væbnede grupper.
”Hvis EU samarbejder med den slags myndigheder, er der en stor risiko for, at de overførte ressourcer vil blive anvendt til at begå den slags krænkelser,” siger han.
Flere af flygtningene kunne over for Matteo De Bellis berette om, at volden i mange tilfælde lod til at være racistisk eller religiøst motiveret. Særligt historien om Semre, en 22-årig mand fra Eritrea, hvis båd blev opbragt af kystvagten tilbage i januar, gjorde indtryk på ham.
”Hans bibel blev kastet væk, korset om hans hals blev revet af, og han fik bank,” fortæller Matteo De Bellis.
EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, udtalte fornylig om EU’s plan, at den var en ”investering i den langsigtede økonomiske og sociale udvikling, sikkerheden, retsstaten og menneskerettighederne for at forbedre folks liv og tackle det, der er skyld i migrationen.”
Men Matteo De Bellis mener, at Libyen skal vise, hvordan landet vil løse problemerne med krænkelser af menneskerettighederne, før der overhovedet kan blive tale om en aftale. Og i så fald skal udgangspunktet for en aftale vendes på hovedet.
”At henvende sig til Libyen med det formål at standse migrantstrømmen er en skidt begyndelse på en samtale. Udgangspunktet bør i stedet være, at man vil arbejde sammen for at forbedre og sikre menneskers liv. Men EU bør i det hele taget tage mere ansvar og sikre, at flygtninge kan komme sikkert til Europa ved at lave lovlige ruter,” siger han.
Men kan en aftale med milliarder af støttekroner og store investeringer i eksempelvis Libyen ikke være det, der er med til at sikre menneske-rettighederne i fremtiden?
Det mener Peter Seeberg, der er lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Men EU skal naturligvis sondere terrænet, inden man beslutter sig at indgå aftaler med lande, som er splittede og ustabile, siger han.
”Der er god ræson i at lave en aftale med Libyen, fordi der er et stort og væsentligt behov for at finde en løsning, da Libyen stadig er et transitland for afrikanske migranter og flygtninge. I øjeblikket er den politiske situation i landet også uhyre problematisk, så hvis EU foreslår at hjælpe med at få ro og orden, så kan man godt forestille sig, at libyerne ville hjælpe med at stoppe den ukontrollerede migrantstrøm,” siger han.