Angreb på Muhammed-udstilling afslører spændinger mellem kristne og muslimer

Skyderi ved en anti-islamistisk forenings udstilling i Texas vidner om, at der også i USA er stærke spændinger mellem muslimer og kristne. Tegningerne provokerer i et land, der siden 1960'erne har søgt mod den politiske korrekthed

Pamela Geller, der er formand for Amercian Freedom Defense Initiative, ses her ved åbningen af udstillingen i Curtis Culwell Center i byen Garland, Texas. Selvom arrangementet endte i drab, fortryder hun ikke udstillingen: ”Denne hændelse viser, hvor stort behovet for vores arrangementet faktisk var. Ytringsfriheden er alvorligt truet,” siger Pamela Geller til CNN.
Pamela Geller, der er formand for Amercian Freedom Defense Initiative, ses her ved åbningen af udstillingen i Curtis Culwell Center i byen Garland, Texas. Selvom arrangementet endte i drab, fortryder hun ikke udstillingen: ”Denne hændelse viser, hvor stort behovet for vores arrangementet faktisk var. Ytringsfriheden er alvorligt truet,” siger Pamela Geller til CNN. Foto: Scanpix.

Europa er for dårlig til at integrere muslimer, og det er med til at skabe et trusselsbillede, som kan udmunde i terrorangreb som det i Paris. Så kontant var den amerikanske præsident, Barack Obamas, kritik på et pressemøde i kølvandet på Charlie Hebdo-attentatet i januar.

De seneste begivenheder i Texas, USA, vidner dog om, at det ikke nødvendigvis står så meget bedre til i USA. Søndag aften lokal tid blev to mænd dræbt af politiet, efter de havde åbnet ild ved en kontroversiel udstilling af Muhammed-tegninger. Den anti-islamistiske forening American Freedom Defense Initiative, som står på den anerkendte borgerretsgruppe the Southern Poverty Law Centers liste over aktive hadegrupper i USA, havde arrangeret udstillingen som kulmination på en konkurrence, hvor foreningen udlovede 10.000 dollars (omkring 67.000 danske kroner) til den, der kunne tegne den bedste karikatur af muslimernes profet Muhammed. Hovedtaleren ved udstillingen var den hollandske islamkritiker Geert Wilders, som selv flygtede fra stedet, da han hørte skud.

Man kender stadig ikke gerningmændenes motiver - den ene er dog blevet identificeret som en mand fra Arizona, der tidligere har været efterforsket for terrorisme - men som det var tilfældet i både Paris i januar og København i februar, så var målet for angrebet en institution eller person, der har tegnet eller tilskyndet til at tegne Muhammed.

Spørgsmålet er, om der også i USA er tiltagende spændinger mellem muslimer og kristne?

Det er der, mener Jørn Brøndal, der er lektor og ph.d. på Center for Amerikanske Studier ved SDU. I hvert fald er der det seneste årti sket en forandring af den almindelige amerikaners opfattelse af islam, fortæller han:

”En meningsmåling fra 2001 - og den er vel og mærke fra oktober, altså efter terrorangrebet den 11. september - viser, at 47 procent af amerikanerne syntes, at islam var en okay religion. Det tal var i 2014 faldet til 27 procent,” siger Jørn Brøndal og peger på de mange historier om Islamisk Stat samt terrorangrebet ved Boston Marathon som medvirkende til, at amerikanerne i dag ser mere negativt på islam.

Muslimer i Texas har de seneste måneder også udtrykt bekymring for deres sikkerhed. I januar blev muslimer i Austin udsat for hadefulde tilråb, da de deltog i en demonstration for at tilskynde muslimer til at deltage i den demokratiske proces, og i marts blev en irakisk indvandrer dræbt i et tilsyneladende motivløst skyderi.

"Der er helt sikkert sket en generel stigning i brugen af meget åbent voldeligt sprog mod muslimer,” sagde Shpendim Nadzaku, som er imam i Nordtexas, dengang til den britiske avis the Guardian.

American Freedom Defense Initiative og dens formand, Pamela Geller, er dog heller ikke ligefrem populære i den amerikanske befolkning. Konkurrencen om at tegne den bedste Muhammed-tegning kan faktisk virke endnu mere provokerende i USA, end den ville i Europa, da landet ikke er vant til at trykke eller bifalde den slags tegninger.

I USA kan man ikke tillade sig så meget som i Europa, når det kommer til religion, fortæller Chris Holmsted Larsen, der er historiker og ekspert i politisk ekstremisme ved RUC:

”I USA har man en anden følsomhed over for provokationer mod religion. Der er voldsomme konflikter indlejret i balancen mellem et hensyn til den stærke amerikanske tradition for ytringsfrihed og på den anden side traditionen for, at man ikke gør nar af eller fører hadefulde taler mod religion,” siger Chris Holmsted Larsen.

Jørn Brøndal er enig. Han mener, at hensynet til minoriteter vejer tungere i USA, hvor man både har oplevet antikatolicisme, Ku Klux Klan og diskriminering af sorte i Sydstaterne:

”Der er stærke hadetraditioner i USA, og belært af de grimme historiske erfaringer er det siden 1960'erne blevet stadig mere akavet at lave ytringer, der går ud over minoriteter i det offentlige rum,” forklarer Jørn Brøndal og tilføjer, at debatten om ytringsfrihed i USA derfor befinder sig til venstre for det, vi kender fra de danske debatter.