Atatürk dyrkes som aldrig før

Grundlæggeren af det moderne Tyrkiet køres frem af sekularister og nationalister i kampen mod, at ministerpræsident Erdogan skal stille op som præsident

Syv årtier efter det moderne Tyrkiets grundlæggers død flokkes et stadigt stigende antal tyrkere ved Mustafa Kemal Atatürks mausoleum i Ankara for at vise deres respekt og bekræfte deres loyalitet overfor hans republik.

I år forventes omkring 10 millioner mennesker at besøge den højtærede Atatürks grav og museet, der dokumenterer uafhængighedskrigen og Atatürks bedrifter. Sidste år var tallet 8,2 millioner og året før 3,8 millioner. Navnet "Atatürk" betyder "tyrkernes fader".

Den stigende interesse kan ses som udtryk for bekymring for Tyrkiets fremtid forud for præsidentvalget. Tyrkiet – et sekulært, men muslimsk land – er dybt splittet i spørgsmålet om, hvorvidt ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan bør stille op som præsident. Erdogan er tidligere islamist, men er i dag centrum-højre-politiker og hævder, at han har brudt med sin fortid. Senest i morgen skal Erdogan beslutte, om han vil stille op.

– Vi studerende har selv organiseret turen til mausoleet i lyset af den senere tids udvikling i Tyrkiet. Vi ville gerne mindes fortiden, siger Ercin Senturk, en 18-årig civilingeniør-studerende ved Ankaras METU-universitet.

For de fleste tyrkere er præsidentembedet tæt knyttet til deres nationale identitet, idet Atatürk var landets første præsident. Han døde i 1938, men nyder fortsat heltestatus i Tyrkiet.

Atatürks særlige plads i tyrkernes hjerter skyldes også hans bidrag til landets uafhængighed i 1923 samt hans gennemførelse af en række drastiske samfundsreformer, som havde det sigte at gøre Tyrkiet til et europæisk inspireret demokrati. Udtrykket "kemalisme" er baseret på Atatürks navn og står for de principper, som Atatürk byggede republikken på: sekularisme, nationalisme og en centraliseret stat. Atatürk huskes for sin opbygning af en sekulær nation ud af asken fra Det Osmanniske Rige, for at give kvinder stemmeret, modernisere uddannelsessystemet og indførelsen af et nyt, europæiseret alfabet.

Nogle vil undre sig over den beundring, der bliver Atatürk til del – og den patriotisme, han inspirer til. Men for mange tyrkere er han den lim, der holder Tyrkiet sammen. De er fra barnsben af blevet belært om hans bedrifter.

– Vi frygter for den kemalistiske stats sammenbrud. Erdogan vil gøre Tyrkiet til en islamisk stat, sagde den besøgende Mustafa Ozbek, som leder landets fagfore-ning for metalarbejdere

Erdogans AK-parti er dannet af tidligere medlemmer af et forbudt islamistisk parti, men benægter at have nogen form for islamistisk dagsorden. Partiet har, siden det vandt parlamentsvalget i 2002, ført an i landets voldsomme økonomisk vækst og søsætningen af optagelsesforhandlinger med EU.

De sekulære institutioner – heriblandt de væbnede styrker – har lagt sig i selen for at forhindre Erdogan i at stille op som præsident, og de kan nå det endnu. Imidlertid har AK-partiet et stort nok flertal i parlamentet til at indstille Erdogan og siden stemme ham ind i det syv år lange embede.

Kritikere beskylder strammere blandt kemalisterne for at bruge Atatürk og arven efter ham til at forhindre Tyrkiet i at blive et mere moderne, tolerant og fordomsfrit samfund. Men blandt kemalisterne er der også folk, som har forliget sig med, at Erdogan tager over. Og det selvom han fra præsidentembedet vil få magten til at udpege dommere, universitetsrektorer og andre topembedsmænd. Præsidenten står også i spidsen for landets væbnede styrker.

Den pensionerede lærer Halil Karakus på 71 år fortalte under sit besøg på Atatürks mausoleum, at selvom han foretrækker en præsident, der kan samle landet og dets 74 millioner indbyggere, tvivler han på, at valget af Erdogan vil føre til oprør.

– Jeg mener, at den nye præsident bør være én, der ser fremad. For de virkelige problemer i Tyrkiet er sundhed, arbejdsløshed og økonomien, siger Karakus. /Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Sara Høyrup