Atleten i kørestolen vil bestemme over sin egen død

Den belgiske deltager ved De Paralympiske Lege, Marieke Vervoort, lider af en sygdom, der har gjort hende lam og svækket hendes syn. I 2008 fik hun godkendt adgang til aktiv dødshjælp

Den belgiske atlet Marieke Vervoort deltager i kørestolssprint under dette års Paralympiske Lege i Rio de Janeiro. Legene bliver hendes sidste konkurrence, da det er for hårdt for hendes krop at fortsætte.
Den belgiske atlet Marieke Vervoort deltager i kørestolssprint under dette års Paralympiske Lege i Rio de Janeiro. Legene bliver hendes sidste konkurrence, da det er for hårdt for hendes krop at fortsætte. . Foto: Christophe Simon.

Der hænger allerede sølv om halsen på den belgiske atlet, og Marieke Vervoort har mulighed for at vinde endnu en medalje ved de igangværende Paralympiske Lege i Bra-silien. Kørestolssprinteren skal senere på ugen forsvare den guldmedalje, hun vandt på 100-meterdistancen ved legene i London i 2012. Alligevel er det ikke medaljerne eller hendes melding om, at dette års lege bliver hendes sidste, der har trukket flest overskrifter, men derimod den 37-årige atlets syn på aktiv dødshjælp.

Som 15-årig blev Marieke Vervoort diagnosticeret med en sjælden muskelsygdom, der forværres over tid. Sygdommen har gjort hende lam i store dele af kroppen, giver hende epileptiske anfald og har svækket hendes syn betragteligt. Hun frygter fremtidsudsigterne og vil derfor selv kunne bestemme, hvornår det er tid til at sige farvel til livet. I 2008 skrev hun under på papirerne, der giver hende adgang til aktiv dødshjælp i hjemlandet, Belgien.

”Hvis ikke jeg havde de papirer, tror jeg, at jeg allerede havde begået selvmord,” udtalte Marieke Vervoort ved en pressekonference i Rio de Janeiro, efter hun havde vundet sølv på 400-meterdistancen.

Muligheden for aktiv dødshjælp har fjernet kørestolssprinterens frygt for at dø, siger hun selv:

”Jeg ser aktiv dødshjælp som en operation, hvor du falder i søvn og aldrig vågner op igen. For mig føles det meget fredfyldt. Jeg vil ikke lide, når jeg dør.”

Før Marieke Vervoort for otte år siden fik godkendt sit ønske om aktiv dødshjælp, skulle hun bestå en psykolog-test, ligesom hun har tre lægers ord for, at hun lider af en progressiv sygdom. Men hun forventer ikke at gøre brug af muligheden foreløbig.

”Når den dag kommer, hvor jeg har flere dårlige dage end gode, vil jeg have mine eutanasi-papirer, men den tid er ikke kommet endnu,” sagde hun ved pressemødet i Rio.

Atleten efterlyser større forståelse for, at nogle mennesker kan ønske aktiv dødshjælp, samt mindre tabuisering af emnet. I Belgien er aktiv dødshjælp en mulighed, men i de fleste andre lande verden over er aktiv dødshjælp forbudt. Det gælder både i De Paralympiske Leges værtsland, Brasilien, og i Danmark.

”Jeg tror, at der vil være færre selvmord, hvis alle lande har en lov om aktiv dødshjælp,” sagde Marieke Vervoort.

For medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen ændrer Marieke Vervoorts ord ikke hans syn på aktiv dødshjælp. Han er stadig modstander.

”Debatten om aktiv dødshjælp blusser selvfølgelig op, når en kendt atlet, eller for den sags skyld en kendt forfatter, er fortaler for det, og det vil betyde, at flere vil være positivt indstillet i forhold til at indføre aktiv dødshjælp. Man kan altid komme med personeksempler, hvor man i den enkelte sag godt kan se, hvad der er på spil. Men man bliver nødt til at se på, hvad det generelt betyder, hvis man har ret til aktiv dødshjælp. Hvis samfundet har besluttet, at det er en mulighed, skal man altid forholde sig til, at det er et valg, og derfor vil indførelsen af aktiv dødshjælp forstærke et pres – også på det sundhedspersonale, der skal udføre det, som er i sundhedsvæsenet for at redde liv og ikke for at fremme døden,” siger han.