Bådflygtninge sætter EU-solidaritet under pres

EU-Kommissionen vil fordele asylsøgere mere ligeligt, men har måttet give køb på tvungne kvoter. I stedet drøftes en frivillig fordeling på EU-topmøde

Blot den seneste uge har skandinaviske både reddet op mod 1000 bådflygtninge i Middelhavet. Arkivfoto.
Blot den seneste uge har skandinaviske både reddet op mod 1000 bådflygtninge i Middelhavet. Arkivfoto. Foto: REUTERS/Crown Copyright/Carl Osmond/Handout.

Skandinaviske skibe har de seneste dage reddet næsten 1000 bådflygtninge fra at drukne i Middelhavet. Det norske fragtskib ”Siem Pilot” samlede i mandags først 671 mennesker op fra to træbåde ud for Libyens kyst og overtog senere mandag nat 99 mennesker fra et russisk tankskib. Dertil kommer 222 mennesker, som i søndags blev reddet af det danske containerskib ”Torm Arawa”.

Alle om bord på de to skandinaviske skibe er nu bragt i land i det sydlige Italien. Her føjer de knap 1000 personer sig til de tusindvis af andre bådflygtninge, som hver uge ankommer til Sydeuropa, særligt Malta, Grækenland og Italien. Alene Italien har foreløbig modtaget næsten 40.000 flygtninge i 2015.

De berørte lande har i flere år appelleret om hjælp fra de øvrige EU-lande til at håndtere det store pres, men uden at finde den store lydhørhed. Efter en katastrofal april, hvor fem skibsforlis kostede omkring 1200 bådflygtninge livet, besluttede EU-landene imidlertid, at der nu skulle findes en langsigtet løsning.

Det førte blandt andet til en beslutning om at gå målrettet efter menneskesmuglerne for at opløse deres transportruter samt til et udspil fra EU-Kommissionen om en mere ligelig fordeling af flygtninge. Dels for at lette byrden for de sydeuropæiske lande, hvor flygtningene går i land. Dels for at udjævne andelen af flygtninge mellem landene, hvor Tyskland, Frankrig og Sverige har taget imod flest.

Mens der har været stor enighed om det første initiativ, har idéen om en kvotefordeling af flygtningene ikke fået mange hurraer med på vejen. Forslaget er et af de store emner på EU-topmødet mellem stats- og regeringscheferne i morgen og overmorgen.

Stort set alle medlemslande har vendt tommelfingeren nedad til kommissionens første forslag om en tvungen fordeling. De ønsker, at fordelingen sker frivilligt, som blandt andet den slovakiske regeringschef, Robert Fico, har sagt:

”Vi skal vise solidaritet, men udelukkende på frivillig basis.”

Sidste år gav Slovakiet opholdstilladelse til 14 asylsøgere ud af 331 ifølge nyhedssiden EurActiv.

Christine Nissen, der er ph.d.- studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på blandt andet europæisering af nationale strukturer og europæiske integration, peger på, at asyl og indvandring er et uhyre følsomt og kontroversielt tema.

”Det kommer tæt på de enkelte landes suverænitet, og det har en stor offentlig bevågenhed, så når EU pludselig går ud og dikterer en fordeling, bliver det uhyre svært at sælge for de nationale politikere,” siger hun.

Det er særligt de øst- og centraleuropæiske lande, der har afvist tvungne kvoter. Landene modtager i øjeblikket kun en brøkdel af de asylsøgere, der kommer til EU, og det har de det fint med. Polen har blandt andet understreget, at det bør være op til landene selv at afgøre, hvor mange flygtninge de vil tage.

”Solidaritetsargumentet er rigtig fint, men det er svært at sælge i lande, der stadig er ved at komme sig oven på finanskrisen,” siger Christine Nissen, der dog tror på, at EU nok skal få forhandlet sig frem til en aftale:

”Flygtningestrømmene er et problem, som det er i alles interesse at få gjort noget ved, så der kommer et eller andet. Men i en udvandet form.”

Det er den politiske vilje, det kniber med, siger Peo Hansen, professor i statskundskab ved Linköbing Universitet i Sverige, hvor han blandt andet forsker i EU's forhold til omverdenen. Hovedparten af EU-landene opfatter primært flygtningene som en uønsket udgift.

”Deres kalkule er, at mange af flygtningene er børn, og mange af dem er traumatiserede, og derfor vil de ikke umiddelbart kunne arbejde, men kommer kun til at koste penge. Det efterlader meget lidt lyst til solidaritet med de EU-lande, der tager broderparten af flygtningene i dag,” siger Peo Hansen.