Mantes-La Jolie nær Paris vil ikke lægge jord og gravplads til Larossi Abballa, som i juni skød to af kommunens politifolk i deres hjem for øjnene af parrets treårige søn. I går vandt kommunen en foreløbig sejr over terroristens forældre, som er gået rettens vej for at få lov til at begrave deres søn.
Den administrative domstol nægtede at afgøre sagen, men mener også, at kommunen er i sin gode ret til at sætte spørgsmålstegn ved den lovgivning, som giver alle borgere ret til at begrave deres afdøde. Det er nu anke-instansen, Statsrådet, som skal tage stilling til, om sagen skal gå helt til den franske forfatningsdomstol.
”Domstolen har erkendt, at der er et problem. Spørgsmålet er, om man har ret til at blive begravet i Mantes-la-Jolie,” sagde kommunens advokat, Benoît Jorion, i går.
Frankrigs gravpladser administreres af kommunerne, og ifølge fransk lovgivning har alle borgere ret til at blive begravet i deres bopælskommune eller den kommune, hvor de er født. Det er denne ret, myndighederne i Mantes-la-Jolie vil have prøvet, om nødvendigt ved forfatningsdomstolen.
Kommunen frygter, at gravstedet skal blive et pilgrimsmål for terrorsympatisører og henviser til risikoen for uro og optøjer.
”Man kan forestille sig alternativer, hvor den afdøde ikke stedes til hvile et bestemt sted,” har Benoît Jorion udtalt.
Kommunen har draget paralleller til de henrettede nazister ved Nürnberg-processerne, der blev kremeret og ikke fik en gravplads, og også til terrorlederen Osama bin Laden, hvis aske blev spredt over havet af de amerikanske myndigheder.
For familiens advokat handler sagen imidlertid ikke om terrorisme, men om forældre, der har ret til at stede deres søn til hvile.
”Jeg repræsenterer en far, som er i dyb sorg, og som er uskyldig i sin søns handlinger. Hvordan sønnen døde, er ligegyldigt nu. I Frankrig begraver vi de døde. Vi smider dem ikke i havet,” har advokat Victor Lima udtalt til franske medier.
Spørgsmålet om, hvad der skal ske med de jordiske rester efter de islamistiske terrorister, som er blevet dræbt under deres angreb i Frankrig, er blevet en gordisk knude, både i etisk og juridisk forstand.
Spørgsmålet har været rejst efter hvert attentat, og flere måneder efter de seneste terrorangreb er tre terrorister stadig ikke begravet. Foruden Larossi Abballa drejer det sig om Mohamed Lahouaiej Bouhlel, som stod bag lastbilsangrebet i Nice i juli, samt om Abdel Malik Petitjean, der senere samme måned var med til at dræbe præsten Jacques Hamel i en kirke i Normandiet.
Hans medskyldige, Adel Kermiche, blev begravet i et familiegravsted nær Paris, efter at det muslimske samfund i Saint Etienne-du-Rouvray, hvor han boede, og hvor attentatet fandt sted, havde nægtet at begrave ham.
De øvrige terrorister er efter et ofte langvarigt tovtrækkeri blevet begravet på anonyme gravsteder uden gravsten. I de fleste tilfælde har myndighederne krævet, at begravelsen fandt sted sent om aftenten efter gravpladsens lukketid.