Berlin stemmer nej til religionsundervisning

I Berlin sagde en folkeafstemning nej til religionsundervisning i byens skoler

I Berlin har eleverne - modsat i størstedelen af Tyskland - ikke mulighed for at modtage religionsundervisning. -
I Berlin har eleverne - modsat i størstedelen af Tyskland - ikke mulighed for at modtage religionsundervisning. -. Foto: colourbox.

Siden en muslimsk mand i 2006 slog sin kone ihjel i et æresdrab i Berlin, har religionsundervisning været fjernet fra skemaet i de berlinske skoler.

I stedet indførte skolerne efter drabet "etikundervisning", og disse timer har været obligatoriske siden da.

Forslag forkastet
I størstedelen af Tyskland kan skoleelever dog vælge mellem etiktimer og religionstimer, og Berlins religiøse samfund - inklusive de muslimske - ønskede via en folkeafstemning at få denne mulighed indført i Berlin.

Men ved folkeafstemningen stemte 51,3 procent imod religionsundervisning, skriver Spiegel Online.

Fortalere for religionsundervisning mener, at undervisningen kan mindske risikoen for, at tyskfødte muslimer udvikler sig rabiat, og blandt fortalerne for en folkeafstemning var forbundskansler Angela Merkel.