Den seneste uge har med al tydelighed vist, at italiensk politik stadig er for viderekomne.
Landet skal have ny præsident, og regeringen har nu i flere måneder samarbejdet med tidligere premierminister Silvio Berlusconi og hans parti Forza Italia, som har lagt stemmer til premierminister Matteo Renzis reformer. Men i torsdags tog Renzi Berlusconi så grundigt ved næsen, at dét samarbejde nu definitivt er slut.
Forud er gået et speget forløb, hvor Renzis eget parti, PD, har været ved at splittes på grund af samarbejdet med Berlusconi i den såkaldte Nazareno-pagt. Mange italienere har de seneste måneder spurgt sig selv, hvad Berlus-coni fik ud af den pagt. Og mange har gættet på, at han, som set før, handlede ud fra egne personlige interesser - i et forsøg på at blive valgbar igen. Efter en dom for skattesnyd, som han stadig afsoner med samfundstjeneste, blev han frataget sin post som senator og retten til at besidde et offentligt embede.
Indtil i torsdags så det ud til, at Berlusconi ville få indflydelse på valget af Italiens nye præsident. Den hidtidige, Giorgio Napolitano, gik af for 14 dage siden, og selvom posten er ceremoniel, så har præsidenten en vis magt, blandt andet til at udskrive valg - og til at benåde. Hvilket er vigtigt for Berlusconi, der stadig har løbende retssager, hvor han kan få brug for en venligt indstillet præsident. Napolitano afviste at benåde Berlusconi, da han blev dømt for skattesnyd.
Men så gik det pludselig stærkt. I tirsdags vedtog parlamentets øverste kammer, Senatet, reformen af valgloven, og så fik piben tilsyneladende en helt anden lyd. For i stedet for, som ventet, at aftale navnet på den nye præsident med Berlusconi trak Renzi det ud ved at indkalde alle partier til konsultationer. Og da dagen for den første afstemning om præsidenten kom i torsdags, erklærede Renzi, at hans partis kandidat er en dommer ved forfatningsdomstolen, Sergio Mattarella - en mand, som Berlusconi absolut ikke ønsker.
Det ventes derfor, at Renzis parti med lidt hjælp fra andre mindre grupper kan afgøre præsidentvalget ved den fjerde afstemning i parlamentet i dag, hvor der kun skal et simpelt flertal til mod to tredjedeles flertal ved de tre første afstemninger.