Beskyldninger for hekseri rammer stadig flere afrikanske børn

Street children, Kinshasa. The Democratic Republic of Congo located in central Africa is a vast nation rich ...

Nigeria er blot et ud af flere lande i Afrika syd for Sahara, hvor flere og flere børn bliver beskyldt for at være hekse og som følge deraf mishandles på brutal vis. Det gælder for eksempel Tanzania, Malawi og Congo. Foto: Redux

Frygten for det onde og det overnaturlige kan være så stærk, at den fortrænger kærligheden til barnet.
Leo Igwe, nigeriansk jurist

Titusinder af børn bliver hvert år mishandlet og i værste fald slået ihjel, fordi de betragtes som hekse. Problemet er voksende i Afrika syd for Sahara

En lille udsultet og nøgen nigeriansk dreng er de seneste dage blevet kendt verden over takket være den danske hjælpearbejder Anja Ringgren Lovén, hvis fortælling om drengen på Facebook har spredt sig som en løbeild, blandt andet til den internationale presse.

Drengen, der næppe er mere end to-tre år, var overladt til sig selv på gaden et sted i det sydlige Nigeria, da Anja Ringgren Lovén fik øje på ham og sørgede for at bringe ham til et sygehus. Ifølge hende har drengens familie forstødt ham, fordi den mener, at han er en heks.

Tusinder af andre børn i Nigeria, særligt i delstaten Akwa Ibom, deler samme skæbne. Nigeria er således blot et ud af flere lande i Afrika syd for Sahara, hvor flere og flere børn bliver beskyldt for at være hekse og som følge deraf mishandles på brutal vis. Det gælder for eksempel Tanzania, Malawi og Congo.

”I løbet af det sidste årti er beskyldninger mod børn (for hekseri) steget dramatisk, især i Afrika syd for Sahara,” skriver Brian Liepel i en analyse af væksten i anklagerne om hekseri i Afrika syd for Sahara i januarnummeret af historiemagasinet ved Grand Valley Universitet i Michigan, USA.

Den schweiziske sociolog Kurt Madoerin, der i over 25 år har boet og arbejdet med udsatte børn i Tanzania, har gjort samme erfaring. Antallet af anklager om hekseri vokser, sagde han før nytår til den zimbabwiske nyhedsside Mail&Guardian.

Den nigerianske jurist og menneskerettighedsforkæmper Leo Igwe, der har specialiseret sig i hekseanklagerne mod børn, mener, at det er vanskeligt at vurdere, om omfanget er stigende. Han foretrækker at sige, at det er blevet langt mere synligt.

”Vi hører mange flere historier i dag, fordi mobiltelefonen og internettet er kommet. Det har i hvert fald skabt en helt anden opmærksomhed,” siger han.

Brian Liepel fra Grand Valley Universitet mener, at det er et komplekst sammensurium af antropologiske, sociale, økonomiske og religiøse årsager, der ligger bag væksten i troen på heksekraft.

Familierne leder efter en forklaring på deres fattigdom eller på pludselige dødsfald. Samtidig bliver flere børn sendt ud i landsbyerne for at tjene penge, og det giver børnene en lidt større selvsikkerhed, som går på tværs af den traditionelle (nigerianske) opfattelse af børn som de nederste i det sociale hierarki, og kan få nutidens børn til at fremstå som oprørske.

Endelig udnytter en del af vækkelseskirkerne overtroen til at bedrive djævleuddrivelse og tjene gode penge på det. Ifølge Brian Liepel står lokale præster bag 31 procent af beskyldningerne mod børn for hekseri i Akwa Ibom.

Mistanken om hekseri har brutale konsekvenser for børnene. De bliver slået, mishandlet og lemlæstet - ofte i forsøg på at få dem til at indrømme overnaturlige kræfter. De børn, der overlever, kan fortælle rystende historier om, hvordan de har fået hældt kogende vand eller syre over sig eller har fået banket lange søm ind i kraniet.

Det nigerianske ugemagasin Pillar beskrev i november sidste år blandt andet, hvordan den seksårige dreng Effiong Lawson fra Akwa Ibom blev anklaget for at være en heks, der var skyld i familiens fattigdom.

Han blev smidt ud hjemmefra af sin stedfar, og da han sneg sig tilbage en aften efter ikke at have spist i tre dage og forsøgte at bede sin søster om lidt mad, blev han opdaget af stedfaderen.

Denne gjorde kort proces, da han så sin ”heksesøn”. Han jagtede drengen og huggede hans hoved af med et kort sværd. Drengens hovedløse krop blev senere fundet i en dam bag familiens hus.

Leo Igwe peger på, at når det overhovedet kan forekomme, at forældre mishandler deres egne børn, skyldes det efter hans vurdering de stærke spirituelle forestillinger, som de fleste familier er underlagt. Alt tolkes inden for rammerne af det gode eller det onde, og frygten for det onde kan opløse den naturlige forældrekærlighed.

”Alle former for spirituel overbevisning kan, når den bliver stærk nok, fordrive de naturlige relationer inden for familien. Frygten for det onde og det overnaturlige kan være så stærk, at den fortrænger kærligheden til barnet,” siger han.