Det er en sølle rekord, verdens store bistandslande fik tildelt i går. Ganske vist forærede de det højeste beløb nogensinde til verdens fattigste lande, da de i 2010 donerede 673 milliarder kroner. Men det er 99 milliarder kroner mindre end et delmål, de havde lovet hinanden ved et storstilet G8-fattigdomstopmøde i 2005.
Det viser nye tal fra de rige landes samarbejdsorganisation, OECD, der står for at overvåge bidrag fra de 23 lande, der udgør organisationens donorforum, DAC.
"Når lande forpligter sig til at give bistand, bliver de nødt til også at gøre det politiske, budgetmæssige og planlægningsmæssige arbejde for at understøtte det," understreger Brian Atwood, der er formand for OECD's donorkomité.
Han vil have donorlandene til at benytte sig af et nyt kodeks for god tilsagns-skik, der skal sørge for, at der er solide planer bag de fine ord, når verdens rigeste lover verdens fattigste penge.
"Alt for tit forpligter landene sig uden at have nogen sikkerhed for, at løfterne kan holdes," siger Brian Atwood.
LÆS OGSÅ:Dansk udviklingsbistand steg i 2010
I gennemsnit har landene givet 0,32 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand i 2010, hvilket er knap halvdelen af det officielle FN-mål på 0,70 procent.
Kun Danmark, Luxembourg, Holland, Norge og Sverige befinder sig på den rigtige side af målet. Men det er dog en fremgang på 6,5 procent i forhold til 2009, skriver OECD.
15 vesteuropæiske EU-lande står for over halvdelen af den samlede hjælp, men ligger som samlet gruppe et godt stykke fra målet. EU's udviklingskommissær, Andris Piebalgs, gjorde i går klart, at landene må tage sig sammen, hvis de vil forblive troværdige.
"Dette er en kollektiv indsats, og vi har brug for, at alle spillere yder deres fair andel," sagde Piebalgs blandt andet med henvisning til Grækenland og Italien, som er blandt bundskraberne af bidragyderne.
Seniorforsker Lars Engberg-Petersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) kalder det "for dårligt", at landene ikke lever op til deres forpligtelser.
"Når udviklingsbistandsniveauet ligger på 0,32 procent af BNI, er det jo et udtryk for, at man ikke tager det alvorligt," siger Lars Engberg-Petersen, der også mener, at landene skal blive bedre til at bruge de penge fornuftigt, der rent faktisk bliver skæppet i kassen.
"Én ting er den absolutte størrelse af bistanden. En anden ting er, om den bliver brugt ordentligt, så den bliver kanaliseret hen til verdens fattigste. Og på ingen af de områder kan man sige, at vi bevæger os i den rigtige retning," siger seniorforskeren.
Han ser tendenser til, at landene hellere sender pengene mod projekter, der kan pleje egne kommercielle, politiske eller sikkerhedsmæssige dagsordener og væk fra opfyldelsens af FN's fattigdomsmål.