Blasfemi kan kritiseres, men ikke forbydes

Debat i Europa-Parlamentet viser bred enighed om, at ytringsfriheden også gælder blasfemiske og religionsforhånende udsagn

Ytringsfriheden er total. Det blev fastslået i Europa-parliamentet.
Ytringsfriheden er total. Det blev fastslået i Europa-parliamentet. Foto: Wiktor Dabkowski .

Debatten for eller imod blasfemi og religionsforhånelse er ikke en debat mellem trossamfundene og resten af samfundet. Det er en debat mellem demokrater og religiøse fundamentalister.

Det var en af konklusionerne under den debat om ytringsfrihed og religion, som i går blev afviklet i Europa-Parlamentet.

”Det vil gavne debatten, hvis den ikke længere fremstilles som en konflikt, der stiller religioner som blok over for resten af samfundet. Debatten om blasfemi og grænserne for ytringsfrihed er især en debat, der finder sted internt i trossamfundene, mellem fundamentalistiske og progressive kræfter i hver enkelt religion,” sagde den britiske rabbiner Jonathan Romain.

Han var en af paneldeltagerne i en diskussion, som var organiseret af Europa-Parlamentets Platform for Sekularisme i Politik. Målet var at gøre status efter terrorangrebene i Paris og København mod blandt andre karikaturtegnere, og efter debatten om hvorvidt magasinet Charlie Hebdos muhammed-karikaturer var legitime bidrag til den offentlige debat eller ej.

Talerne repræsenterede i vid udstrækning sekularistiske organisationer og synspunkter. Men også de to repræsentanter for religiøse trossamfund tilsluttede sig det synspunkt, at forbud mod blasfemi ikke hører hjemme i et demokratisk samfund.

”Kan ytringsfriheden misbruges til at fremføre dumme og unødvendigt sårende udsagn? Selvfølgelig! Men det er en sideeffekt af ytringsfriheden. Til gengæld har de, der føler sig sårede, også ret til at kritisere disse udsagn og levere modargumenter. De har ret til at sige, at det er blasfemi, men ikke ret til at kræve det forbudt,” sagde Patrick Daly, generalsekretær for de katolske kirkers organisation i EU, Comece.

Selvom de europæiske lande efter terrorangrebene stod sammen omkring ytringsfriheden som en europæisk værdi, afsiges der i praksis stadig adskillige domme for at fornærme eller kritisere religioner, påpegede den danske deltager i panelet, Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia.

Han nævnte blandt andet et eksempel fra Storbritannien, hvor en mand i 2010 blev anmeldt af en præst og dømt for at placere antireligiøse tegninger i bederummet i John Lennon Lufthavnen i Birmingham.

”Generelt er der en farlig tendens til, at Europa vil lægge låg på den frie debat i den forfejlede tro, at det er nødvendigt for at sikre freden i det multikulturelle samfund,” sagde Jakob Mchangama.

Det fører blandt andet til selvcensur blandt medier, der for eksempel valgte ikke at gengive Charlie Hebdos tegninger efter attentatet i Paris.

”Men samtidig skal man også være opmærksom på, at ikke alle, der kræver ubegrænset ytringsfrihed, gør det af hensyn til frihedsrettighederne, men i nogle tilfælde med den skjulte dagsorden at kunne tryne mindretallene,” påpegede Sophie in t'Veld, medlem af Europa-Parlamentet for den liberale gruppe ALDE og formand for Platform for Sekularisme i Politik.

”Den røde streg går ikke ved blasfemi, men ved opfordring til vold. Men denne grænse kan være vanskelig at drage,” konkluderede Platformens med-formand, Virginie Rozire.