Bør Merkel gå af?

Den foragt og det had, som Merkel bliver mødt med i dele af borgerskabet, får en triumferende potens af nytårshændelserne, mener Cordt Schnibben fra nyhedsmagasinet Der Spiegel. Foto: Patrick Seeger / Scanpix

Det betyder, at Angela Merkel må gå af - så hendes land og kontinentet, det er en del af, kan undgå at betale for høj en pris for hendes højpandede tåbeligheder
Ross Douthat

Nytårsaftens mareridt i Köln og andre europæiske byer har kastet nyt brænde på bålet i diskussionen om, hvilke konsekvenser det har, at rekordmange flygtninge og migranter det seneste år har fundet vej til Europa.

Nytårsaftens mareridt i Köln og andre europæiske byer har kastet nyt brænde på bålet i diskussionen om, hvilke konsekvenser det har, at rekordmange flygtninge og migranter det seneste år har fundet vej til Europa. Spørgsmålet er, hvad løsningen er på kultursammenstødet. Skal grænserne lukkes eller integrationen øges?

Klummeskribenten Ross Douthat skriver i The New York Times, at Tysklands grænser bør lukkes, unge raske mænd udvises, og at ”illusionen om, at Tysklands tidligere synder kan frikendes af nutidens hensynsløse humanisme”, bør opgives:

”Det betyder, at (forbundskansler) Angela Merkel må gå af - så hendes land og kontinentet, det er en del af, kan undgå at betale for høj en pris for hendes højpandede tåbeligheder.”

Også flere østeuropæiske politikere ser begivenhederne i Köln som et resultat af Merkels åbne kurs over for flygtninge, og regeringschefer som Ungarns Viktor Orban føler sig nu bekræftet i deres nej til at lukke flygtninge og migranter ind i deres lande. Orban anfører i sit ugentlige interview i det statsdrevne Kossuth-Rádio, at indvandring nu bør stoppes en gang for alle.

I Tyskland skriver Stefan Aust, chefredaktør for mediesamarbejdet WeltN24 og terrorekspert på Die Welts onlineavis, at Köln har bevirket, at man nu er begyndt at se anderledes på tingene, efter at velkomstkulturen er ramlet ind i sexisme - to ting, der ellers udelukker hinanden i ønskedrømmen om et fredeligt samfund. Han henviser til, at det billede af flygtningestrømmen, der hidtil har været formidlet i offentlig-heden, har handlet om familier med børn.

At det pri-mært drejer sig om unge mænd fra meget forskellige krigs- og kriseområder i verden, er til gengæld ofte blevet fortiet:

”Flertallet af disse er næppe heller kriminelle og voldelige, men nogle af dem er det måske alligevel. Når man har formået at kæmpe sig vej til os fra verdens kriseområder, er man sandsynligvis blandt de mere ressourcestærke, men ikke nødvendigvis blandt de mere venlige.”

I den britiske avis The Independent pointerer forfatter, klummeskribent og menneskerettighedsaktivist Joan Smith, at voldtægt og seksuelle overgreb ikke er ukendt i Europa, men at organiserede sexovergreb af bander er et nyt fænomen. Hun mener, at i lande, hvor kvinder har få rettigheder, er der nogle mænd, der opfører sig, som om de ejer det offentlige rum.

”Det vil være naivt at antage, at mænd med uacceptable holdninger til kvinder vil undergå en øjeblikkelig forandring, når de ankommer til et land, som ligestiller mænd og kvinder. Problemet er ikke blevet afhjulpet af et kaotisk asylsystem, som opmuntrer til, at den stærkeste overlever,” skriver hun om problemet, som hun også har en løsning på:

”Problemet kan håndteres gennem undervisning og ved direkte at udfordre de holdninger, som i sagens natur er sexistiske eller homofobiske. Hvis vi kan lære flygtningene tysk og engelsk, kan vi også lære dem om vigtigheden af ligestilling og menneskerettigheder.”

Anna Sauerbrey, der arbejder på den tyske avis Der Tagesspiegels debatredaktion, mener også, at man bør se integrationsindsatsen efter i sømmene:

”Det spørgsmål, vi burde stille, er ikke, hvorvidt der er noget grundlæggende galt med flygtningene, men hvorvidt Tyskland udfører et effektivt arbejde med at integrere dem - og hvis ikke, hvorvidt noget kan gøres for at ændre på det,” skriver hun i en klumme i The New York Times.

Cordt Schnibben skriver i en leder i nyhedsmagasinet Der Spiegel, at voldsudgydelserne er blevet en national angst-accelerator efter et år, der splittede tyskerne, og som gør, at forbundsregeringen nu bliver nødt til at reducere antallet af flygtninge, men også bør få sat skub i integrationen, få vedtaget en regulær indvandringslov og sikre sig, at samfundet og myndighederne forsvarer ”vores værdikanon”:

”Den foragt og det had, som Merkel bliver mødt med i dele af borgerskabet, får en triumferende potens af nytårshændelserne. Flygtningespørgsmålet ophober den frygt for fremtiden, som tyskere nærer, der længes efter førglobaliseringens nationale Tyskland, der godt nok eksporterer varer til hele verden, men ellers lukker sig inde. I nytårsnattens pøbel har det onde vist sig så tæt på som aldrig før.”