Umiddelbart ligner Kabwe i Zambia en hvilken som helst anden mellemstor provinsby i Afrika med spraglede forretningsfacader malet i rødt, grønt og gult og kvinder, der sidder langs vejene og sælger frugt, grøntsager og tørret fisk fra store flettede kurve.
Hver gang et vindpust rejser sig, hvirvles fint rødbrunt støv op for så at lægge sig til ro på børn og voksnes hud, på vandoverflader og på madvarer til salg i vejkanten. Støvet er umuligt at undgå. Også det er normalt i en afrikansk provinsby uden for regntiden.
Men støvet i Kabwe adskiller sig på ét væsentligt punkt fra støv i andre afrikanske byer: Det er fyldt med bly - et levn fra knap 100 års intensiv minedrift og udvinding af bly og zink i minen et par kilometer fra Kabwes centrum.
Forureningen gør støvet farligt at indånde, farligt at lege i for børnene samt at indtage for folk i forbindelse med mad eller drikkevand. Faktisk er Kabwes øverste jordlag, vand og indbyggere så forgiftet med bly, at Kabwe har fået den meget tvivlsomme ære at være ”Afrikas giftigste by”.
Professor ved Institut for Folkesundhed ved New York City University og forskningsleder ved den internationale ngo The Blacksmith Institute, Jack Caravanos, har forsket i miljøforgiftning og folkesundhed i tre årtier. Han er chokeret over de resultater, han og et forskerteam målte sig til, da de testede blyindholdet i 200 børns blod i den zambiske by sidste år.
”Jeg har besøgt dusinvis af forgiftede lokalsamfund i Asien, Afrika og Sydamerika, men omfanget af blyforgiftning i Kabwe er helt uden sammenligning det største miljømæssige sundhedsproblem, jeg har mødt. Hvert eneste af de 200 børn, vi testede, var blyforgiftet, og jeg har en kraftig formodning om, at det samme gælder for resten af byen,” siger han.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er mere end fem mikrogram bly pr. deciliter blod skadeligt for et barn. Børnene i Kabwe havde alle mindst 65 mikrogram bly pr. deciliter blod, fortæller Jack Caravanos. Andre forskere har konstateret tilfælde af blyforgiftning på op til 428 mikrogram, eller 85 gange det tilladte, hos børn i byen.
Minen lukkede i 1994, hvor efterspørgslen på bly og zink faldt, og priserne styrtdykkede. Men specielt blyudvindingen i minens smelteanlæg efterlod en usynlig og potentielt dødelig arv. Der var få sikkerhedsforanstaltninger og -tjek i minens levetid, og i årtier blev det kraftigt blyforurenede spildevand fra fabrikken ledt væk fra fabrikken i en åben kanal. Ved kraftige regnfald oversvømmede kanalen store tilstødende arealer og efterlod hver gang bly på de tilstødende arealer. Arealer, hvor børn i dag løber barfodede rundt og leger.
På den lille Kasanda Hospitalsklinik i Kabwe bekræfter en ansat, der insisterer på at være anonym, at man hver uge henviser patienter til undersøgelse for blyforgiftning. Klinikken har ikke det nødvendige avancerede udstyr til selv at kunne stille diagnosen, fortæller hun.
De fleste indbyggere ved imidlertid ikke, at deres by er forgiftet. Under en kilometer fra den gamle blymine skovler den midaldrende zambiske kvinde Mary sand i en sky af rødt støv. Med sig har hun sønnerne på 9 og 11 år. Den ene knuser sten med en hammer, den anden hjælper moderen med at løsne jordklumper og sten. De sælger grus og sten, og arbejdet er risikofrit, mener Mary.
”Farligt? Nej, det er ikke farligt at arbejde her,” siger hun og smiler.
Al forskning peger i den modsatte retning.
Et af problemerne ved blyforgiftning er, at den ofte kommer snigende over år, i takt med at blyet hober sig op i kroppen, og at symptomerne, selv ved svær forgiftning, er svære at adskille fra en lang række andre sygdomme, forklarer Jack Caravanos. Skader på centralnervesystemet, lever- og nyreskader og kramper og koma er almindelige ved alvorlig forgiftning.
”Men en mor i Kabwe tænker ikke nødvendigvis, at fordi hun har et sygeligt eller mildt retarderet barn, så er han blyforgiftet,” siger han.
I begyndelsen er symptomerne på blyforgiftning diffuse såsom træthed og slaphed. Ved høje doser kommer der sygdomme i fordøjelsessystemet til og generelt flere infektioner og sygdomsepisoder. I de værste tilfælde opstår der neurologiske skader og hjerneskader, fortæller den amerikanske professor.
7 ud af 10 børn i hans undersøgelse faldt i den sidstnævnte kategori, og samtlige børn risikerer en hæmmet udvikling af hjernen med mén som nedsat intelligens, koncentrationsbesvær, taleproblemer og apati til følge.
Men selv hvis nogle fortalte Mary, at arbejdet var farligt, ville hun fortsætte, siger hun:
”Jeg har seks børn, og sådan her forsørger jeg dem. Drengene er kun med, fordi skolen holder lukket i en måned,” siger hun.
Jack Caravanos er ikke i tvivl om, at Kabwe har dødeligt forgiftede indbyggere.
”Der skal en global indsats til for at få dette problem under kontrol,” siger han.
Det er kun de øverste centimeter jord, der er forgiftet, og det ville hjælpe markant at dække jorden til.
”Men hver eneste gårdsplads, mark og vej er forgiftet, så det er et meget stort projekt,” siger Jack Caravanos.
Den zambiske regering har for længst erklæret, at den er klar til at genåbne minen. Men genåbningen er blevet udskudt i flere omgange, fordi der hersker uenighed om ejerskabet af minen ifølge zambiske Mining News.
Nogle af de gamle minebygninger har fået lagt nyt tag på og lyser grønne og blanke op blandt de ellers rustne bygninger. Et par kæmpestore nye stålkedler skiller sig også ud. Inde på det indhegnede fabriksområde går en gruppe arbejdere i blå kedeldragter og sikkerhedshjelme og inspicerer forholdene. Udenfor sidder et par unge fyre og fordriver tiden med at sende sms'er.
”Ja, minen genåbner når som helst nu,” siger de.