Børnearbejde og underernæring er blevet hverdag for syrere i Libanon

FN's hjælpeorganisationer er i alvorlig pengemangel og må skære i hjælpen til syriske flygtninge. Det har ført til en negativ spiral af problemer, hvor prostitution og børnearbejde bliver stadig mere udbredt, lyder det fra Røde Kors

En syrisk dreng skænker te foran et telt i Faydha-flygtningelejren i Bekaa-dalen i Libanon. Andre børn er udsat for langt hårdere arbejde for at skaffe penge til familien. -
En syrisk dreng skænker te foran et telt i Faydha-flygtningelejren i Bekaa-dalen i Libanon. Andre børn er udsat for langt hårdere arbejde for at skaffe penge til familien. - . Foto: Nabil Mounzer/EPA/Scanpix.

Forholdene for syrere, der er flygtet til Libanon fra krigen i deres hjemland, har nået et alarmerende lavpunkt. Situationen i nabolandet til Syrien bliver gradvist værre, i takt med at FN's store hjælpe-organisationer igen og igen må skære i hjælpen på grund af pengemangel.

Sådan lyder advarslen fra humanitære organisationer, der arbejder blandt de syriske flygtninge.

”Det er kun de fattigste flygtninge, der får økonomisk hjælp. Og hjælpen bliver stadig mindre. Det fører til en negativ spiral, hvor vi ser, at prostitution og børnearbejde er blevet udbredte problemer,” siger Fabrizzio Carboni, leder af Den Internationale Røde Kors Komités arbejde i Libanon.

FN har registreret godt 1,1 millioner syriske flygtninge i Libanon, men det reelle antal vurderes til at nærme sig de to millioner. Der er ingen officielle flygtningelejre i Libanon, så de syriske flygtninge er spredt ud over hele landet. De fleste bor i små, interimistiske teltlejre, mens dem, der har råd, har lejet sig ind i lejligheder i byerne. Men efter snart fem års borgerkrig er selv de syrere, der til at begynde med havde råd til at bo i en lejlighed, ved at løbe tør for penge, og stadig flere flytter ud i de primitive, uofficielle lejre.

Det er især her, at man begynder at se de forværrede forhold, siger Maria Assi, leder af hjælpeorganisationen Beyond Association, der er partner til FN's Børnefond, Unicef.

”Børnearbejde er blevet et så udbredt fænomen blandt flygtninge, at det virker umuligt at få stoppet. Når børn ikke går i skole, er det ikke bare nutiden, men også fremtiden, der bliver ødelagt for disse mennesker,” siger hun.

Problemerne er taget til i takt med, at store FN-organisationer som Unicef og Flygtningehøjkommissariatet UNHCR er kommet i alvorlig pengemangel og ikke længere kan få dækket deres budgetter fra donorlandene til at hjælpe flygtningene.

Alene i år er Verdensfødevareprogrammet, WFP, en anden af de store FN-organisa-tioner, der uddeler hjælp til syriske flygtninge, to gange blevet nødt til at skære i beløbet for, hvor meget hjælp de mest udsatte flygtninge kan få til at købe mad.

Tidligere modtog de fattigste flygtninge i Libanon 230 kroner om måneden. I dag må de klare sig med 90 kroner, og det er højst fem personer pr. familie, der kan få hjælp. Beløbet er ifølge Maria Assi ikke nok til at betale for mad i en måned og rækker slet ikke til lejen af den jord, de har sat deres telt op på. Mange familier har derfor ikke andre muligheder end at sende deres børn i arbejde.

Situationen er blevet så kritisk, at underernæring blandt børn i lejrene er blevet et udbredt problem. Maria Assi forklarer, at de madpakker, børnene får med på arbejde, har ændret sig det seneste år. Tidligere var der både frugt og grøntsager med. I dag består madpakkerne som oftest blot af brød med et tyndt lag tomatkoncentrat som pålæg.

”Vi ser, at børnene mangler energi og stopper med at udvikle sig. Næsten alle børn, vi undersøger, har blodmangel. Jeg er alvorligt bekymret for, om de er rustet til at gå igennem en streng vinter i uopvarmede telte,” siger hun.

Beyond Association har opgivet at forsøge at forhindre børnearbejdet, men arbejder i stedet for at forbedre forholdene for de arbejdende børn.

”Som minimum må vi sikre, at børnene ikke arbejder i dobbeltvagter fra tidligt morgen til sen aften. Og vi forsøger at forhindre, at de bliver sat til arbejde, der vil være for tungt for selv et voksent menneske. Men det virker urealistisk at få stoppet, at børn bliver sendt i arbejde,” siger Maria Assi.