Børnene sulter i Yemens glemte konflikt

Omfanget af underernæring i Yemen er blevet så stort, at FN er begyndt at uddele halve madrationer for at få den sparsomme nødhjælp til at forslå. Vesten burde interessere sig mere for krigen, mener ekspert

Børnene i Ymenes hovedstad, Sanaa, lider af underernæring og er derudover dagligt truet af bombeangreb.
Børnene i Ymenes hovedstad, Sanaa, lider af underernæring og er derudover dagligt truet af bombeangreb. . Foto: Hani Mohammed/AP/Polfoto.

Manglen på mad i Yemen har nået et så kritisk niveau, at halvdelen af alle børn i landet kan have taget uopretteligt skade af underernæring.

Sådan lyder advarslen fra FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, efter at endnu en våbenhvile er blevet brudt i den mere end halvandet år lange krig i Yemen, og nye kampe igen vanskeliggør nødhjælpsarbejdet.

”Det ser mildest talt ikke godt ud,” siger Torben Due, WFP’s landedirektør i Yemen, som de seneste dage har været rundt i nogle af de hårdt ramte områder af landet.

Han forklarer, at hjælpearbejderne ser et stigende antal kvinder, som føder underernærede børn, fordi de ikke selv har fået nok mad under graviditeten. I dag er næsten halvdelen af alle børn i Yemen så mærket af mangel på mad, at deres vækst er hæmmet, og deres hjerner dermed har taget uopretteligt skade.

”Vi står med en situation, hvor en stor del af en generation af børn er hjerneskadede i forskellig grad. Det er den næsthøjeste grad af væksthæmmede børn i verden,” siger Torben Due.

Yemen har i flere år været plaget af en blodig konflikt mellem shia-muslimske houthi-oprørere og landets sunni-muslimske regering. Konflikten bunder i et væld af lokale stridigheder, men er samtidig viklet ind i den store, regionale magtkamp mellem det sunni-muslimske Saudi-Arabien og det shia-muslimske Iran. Mens houthi-oprørerne får støtte af Iran, indledte saudierne i koalition med en række andre arabiske lande i marts sidste år en luftoffensiv for at slå houthierne tilbage og styrke regeringen i Sanaa.

Disse kampe har skubbet en i forvejen problematisk fødevaresituation i Yemen ud på randen af en katastrofe. Landet producerer selv kun 10 procent af al den mad, der er behov for. Resten bliver importeret. Men da økonomien stort set er gået i stå på grund af krigen, er der ikke penge til at få bare tilnærmelsesvis mad nok ind i landet. Derudover er veje, broer og havne så ødelagte af kampe, at den mad, der kommer ind, har svært ved at blive fragtet rundt.

De samme problemer gør sig gældende for nødhjælpsarbejdet. Torben Due forklarer, at den ødelagte infratruktur og selve krigshandlingerne gør, at der er store områder, de slet ikke kan komme ud til.

Samtidig kæmper WFP med, at krigen i Yemen langt hen ad vejen udspiller sig uden det internationale samfunds opmærksomhed. Det betyder, at WFP kun har kunnet få finansieret en tredjedel af sit arbejde i landet.

”Men behovet vokser eksplosivt, så vi er blevet nødt til at gå over til at uddele halve madrationer,” siger han.

Krigen burde dog have væsentlig større interesse i Vesten, mener den israelske Yemen-ekspert, Uzi Rabi, der er leder af Moshe Dayan Center for Mellemøststudier på Tel Aviv Universitet.

”Hvad der sker i Yemen, er afgørende for store dele af nabolandene i Østafrika, men har også væsentlig betydning for Vesten. For glem ikke, at det var Yemen, som hele bin Laden-familien kom fra, og det er stadig her, vi har basen for al-Qaeda på Den Arabiske Halvø,” siger han med henvisning til den dræbte terrorleder Osama bin Laden og dennes terrornetværk.

Ikke desto mindre er der ikke stor chance for, at der snart vil komme større stabilitet og ro i landet, vurderer Uzi Rabi.

”Fremtiden ser aldeles sort ud. Man kan ikke længere kalde Yemen for en stat, men snarere en samling af ministater med modstridende interesser. Og der er ingen udsigt til, at der kommer nogen stor aktør udefra med en løsning, alle parter vil acceptere.”