Politiet i Selma i sydstaten Alabama var bevæbnet med knipler, tåregas og piske, da betjentene den 7. marts 1965 konfronterede cirka 600 sorte borgerrettighedsaktivister, der forsøgte at krydse Edmund Pettus-broen som led i deres march til delstatshovedstaden Montgomery for at kræve lige stemmerettigheder. En af de første til at mærke kniplerne var den dengang 53-årige Amelia Boynton Robinson, og pressefotografier af hendes livløse krop gik verden rundt og betragtes som et vendepunkt, der var med til at sikre den folkelige støtte i USA til borgerrettighedsbevægelsen.
Nu er Amelia Boynton Robinson, der blev kendt som bevægelsens matriark, død, 104 år gammel. Hun levede længe nok til at blive ledsaget USA's første sorte præsident, Barack Obama, under en mindemarch over broen på 50-året for marchen i marts i år. Obama gik hånd i hånd med den gamle dame, der sad i kørestol, over den berømte bro i Selma.
”Hun var lige så stærk, så fuld af håb, så ukuelig - så inkarneret amerikansk - som jeg er sikker på, at hun var den dag for 50 år siden,” siger Obama i et mindeord.
Amelia Boynton Robinson blev født i Savannah i delstaten Georgia i 1911 i en arbejderklassefamilie, hvor hun var et ud af 10 børn. Hun blev uddannet i husholdningslære og fik arbejde som underviser i madlavning og ernæring i landbrugssamfund over hele landet.
Amelia Boynton Robinson oplevede med jævne mellemrum, at hun og andre sorte blev betragtet som mindreværdige, alene på grund af deres hudfarve.
”Jeg har set mennesker dø på gaden. Jeg har set, hvordan folk nærmest stadig blev holdt som slaver, og jeg har set, hvordan de alligevel ikke ville gøre oprør, fordi de var så mærkede af frygt, at de ikke turde gøre noget, fortalte Amelia Boynton Robinson i et interview med Kristeligt Dagblad under et besøg i Danmark i 2003.
Hun begyndte sin aktivisme for afroamerikaneres lige rettigheder i 1930'erne, hvor det især gjaldt kampen om at kunne blive registreret som vælger. Sammen med sin mand, Samuel Boynton, blev hun i de efterfølgende årtier en ledende skikkelse blandt den sorte befolkning i Selma, der ligesom alle andre byer i Syden var stærkt præget af racediskrimination. I 1963 blev hun enke, og i det efterfølgende år stillede hun - som den første sorte kvinde i Alabama nogensinde - op til valget til USA's kongres, men blev ikke stemt ind.
Amelia Boynton Robinson var del af kredsen omkring præsten Martin Luther King, og hendes hus i Selma fungerede som et mødested for områdets borgerrettighedsledere. Det var også her, at de planlagde marchen til Montgomery, der på grund af være politiets brutalitet blev kendt som ”Bloody Sunday” (blodig søndag).
To uger efter førte Martin Luther King an i endnu en march fra Selma til Montgomery, og få måneder senere vedtog Kongressen i Washington en skelsættende lov, der gav sorte amerikanere lige stemmeret. Da præsident Lyndon B. Johnson underskrev loven, var Amelia Boynston Robinson blandt gæsterne.
Robinson blev portrætteret af skuespillerinden Lorraine Touissant i den Oscarnominerede spillefilm ”Selma” fra 2014.
Borgerrettighedskampen var Amelia Boynton Robertsons livsmission, siger hendes søn Bruce Boynton.
”Sandheden er, at det var hendes hele liv. Det var det, hun var totalt betaget af,” siger han til amerikanske medier
Familien planlægger at mindes Amelia Boynton Robinson ved en ceremoni på Edmund Pettus-broen den 8. september.