Med sin gravalvorlige mine, sin ranke ryg og sit stålsatte blik ligner James Mattis en karikatur af en brysk general i en Hollywood-film. Den pensionerede firestjernede marinekorpsgeneral, som Donald Trump har nomineret til forsvarsminister i sin kommende regering, er da også kendt som en disciplineret og krævende leder, der ikke spilder tiden med floskler. Som han yndede at sige til sine soldater, inden at de drog i krig: ”Vær høflig, vær professionel, men hav en plan for at dræbe enhver, I møder.”
Og under en paneldebat i San Diego i Californien i 2005 gjorde James Mattis det klart, at det kan være fornøjeligt at dræbe fjender på slagmarken.
”Det er skægt at skyde nogle mennesker,” bemærkede han.
Den 66-årige James Mattis, hvis øgenavn er ”Mad Dog” (gale hund), er imidlertid andet og mere end en skydeglad soldat. Han har siden sin afgang fra militæret i 2013 været tilknyttet den konservative tænketank Hoover Institution ved Stanford University i Californien, og han er en belæst akademiker med stor viden om militær strategi, filosofi og historie. Hans personlige bibliotek tæller angiveligt flere end 7000 bøger, og under sine mange udsendelser til krigszoner bar han altid et eksemplar af den romerske kejserfilosof Marcus Aurelius’ ”Meditationer” på sig. Hans store viden om militær historie og taktik har – sammen med hans ungkarlestatus – også givet ham tilnavnet ”warrior monk” (krigermunk).
”Han er vores bedste. De siger, at han er det tætteste, vi kommer på general Patton (general under Anden Verdenskrig, red.) i USA, sagde Trump om ”generalernes general”, da han meddelte sin beslutning torsdag aften.
Udnævnelsen af James Mattis er led i Donald Trumps meget offentlige forberedelse til at overtage posten som USA’s øverstkommanderende fra Barack Obama i næste måned. Mens arbejdet med at udpege ministre almindeligvis foregår bag lukkede døre, så har den kommende præsident vendt op og ned på normerne ved at lade nyhedsmedierne følge med i, hvilke kandidater han kalder til samtale i sit hovedkvarter i Trump-tårnet i New York. Dette har fået hans kritikere til at sammenligne processen med et afsnit af Trumps nu hedengangne reality tv-program ”The Apprentice” (på dansk: Hyret eller Fyret), hvori han for åben skærm hyrede og fyrede håbefulde medarbejdere.
Nu føjes James Mattis’ navn til den voksende liste af folk, som skal rådgive og vejlede den politisk uerfarne kommende præsident. Udenrigspolitisk får den indædte kritiker af Obamas Mellemøst-politik stor indflydelse i Trump-regeringen. Han er ligesom Trump en høg, der er fortaler for en skærpet tilgang til USA’s fjender. Dette gælder særligt Iran, som han betegner som den største enkeltstående trussel mod stabilitet og fred i Mellemøsten. Som forsvarsminister vil Mattis spille en central rolle i udformningen af den nye regerings Iran-politik, og han vil være med til at bestemme, om Donald Trump en dag vælger at bruge militær magt mod Teheran.
Til gengæld kan James Mattis på andre områder have en afdæmpende effekt på Donald Trump. Mens Trump har udtrykt beundring for Vladimir Putin, så betragter Mattis den russiske præsident som en trussel mod USA og dets allierede. Han modsætter sig også tortur, og da Trump for nylig trak sin tidligere opbakning til brugen af vandtortur mod terrormistænkte tilbage, henviste han som forklaring til en samtale med netop Mattis. Eksgeneralen har også udtrykt kraftig modstand mod Trumps erklæring om, at Nato-lande ikke nødvendigvis skal regne med USA’s opbakning, hvis de ikke i tilstrækkeligt grad prioriterer deres eget militær.
James Mattis nyder takket være sin nuancerede forståelse for geopolitik, sit intellekt og sine strategiske evner respekt i både republikanske og demokratiske kredse, og han ventes at blive godkendt som forsvarsminister af Senatet i det nye år.