Der er fløjet mange numre og tal rundt i den britiske debat forud for gårsdagens folke-afstemning om det britiske medlemskab af EU.
Men det vigtigste nummer er tallet 10. Helt præcist nummer 10 i Downing Street, hvor premierministeren har sit kontor og embedsbolig.
I dag residerer David Cameron her, men er dagens resultat et farvel til EU, så vil de to frontfigurer fra Brexit-kampagnen, justitsminister Michael Gove og Londons tidligere borgmester Boris Johnson, banke ganske hårdt på døren for at komme ind.
Det underliggende magtspil sker på resterne af tætte venskaber, som har fået nogle ganske alvorlige ridser under valgkampen – eller som det gamle ordsprog siger: ”Frænde er frænde værst”.
I det konservative trekantsdrama har de tre hovedpersoner ganske meget tilfælles. David Cameron er 49 år, Boris Johnson er 52 år, og yngstemanden er 48-årige Michael Gove.
Mange har fokuseret på, at David Cameron og Boris Johnson studerede sammen på først elitekostskolen Eton og siden i Oxford, hvor de begge var en del af overklassens festklub, The Bullingdon Club, som den danske filminstruktør Lone Scherfig beskrev i filmen ”The Riot Club” fra 2014.
Men hvor David Cameron og Boris Johnson er vokset op sammen i det elitære britiske uddannelsessystem, så er det et andet og nært forhold, som premierministeren har haft til Michael Gove, som ofte bliver beskrevet som den intellektuelle hjerne bag kampagnen for at forlade EU.
Michael Gove er gift med journalisten Sarah Vine, der skriver klummer for tabloidavisen Daily Mail, som i valgkampen har været en af de mest indædte modstandere af briternes fortsatte medlemskab af EU.
Deres tætte forhold til Cameron-familien blev cementeret, da ægteparret stod fadder til David og Samantha Camerons yngste datter.
I modsætning til Cameron og Johnson er Michael Gove ikke født ind i den politiske elite, men har kæmpet sig op. Han har ofte ført en uforsonlig ideologisk kurs, hvilket førte til, at Cameron fyrede ham som undervisningsminister, efter at han var raget uklar med stort set hele den samlede lærerstand.
Gove blev ganske vist konservativ gruppeformand og gjorde siden comeback i kabinettet som justitsminister, men som hustruen Sarah Vine skrev på Twitter, så var fyringen ”en handling, som Cameron ville fortryde”. Betydningen af truslen stod klart, da Michael Gove kastede sin energi ind i kampen for at forlade EU.
David Cameron har i valgkampen forsøgt at nedtone historierne om brudte venskaber.
”Vi er stadig gode venner – bare ikke så gode venner, som vi plejede at være,” sagde han ifølge BBC.
Boris Johnson har i slutfasen af valgkampen igen og igen sagt, at i dag, den 24. juni, vil gå over i historien som ”Independence Day” – uafhængighedsdagen – på samme vis som USA fejrer den 4. juli.
Den lyshårede spradebasse er en uortodoks politiker, der nyder stor popularitet blandt de konservative græsrødder, hvilket gør ham til favorit, hvis spørgsmålet om ny partileder bliver sendt ud til de menige medlemmer af partiet.
Kulten omkring Boris Johnson skyldes blandt andet, at han formåede at vinde to perioder som borgmester i London, som traditionelt er Labour-land. Men han er også sikret en høj profil gennem sin ugentlige klumme i avisen Daily Telegraph.
For den ulejlighed får han 250.000 pund – svarende til 2,5 millioner kroner om året, hvilket alene er mere end den løn, premierministeren modtager. Han var tidligt i karrieren korrespondent for avisen The Times i Bruxelles, som endte med at fyre ham for at skrive urigtige EU-kritiske historier.
Før David Cameron gik ind i politik, var han i reklamebranchen, og det har været hans evne til at sælge det konservative budskab, der har givet ham to valgsejre. Det åbne spørgsmål er nu, om vælgerne vil købe hans budskab om, at briterne er bedst tjent med at blive i EU. Han har allerede annonceret, at han ikke vil søge genvalg som premierminister ved næste valg om små fire år. Men hvis dagens valgresultat er endt med et nej til EU, kan hans fremtid i Downing Street 10 blive kortere, end han selv havde forventet.
