Britisk EU-fortaler: Brexit bunder i en selvisk opfattelse af Englands fortid

Kirkehistoriker og teolog Diarmaid MacCulloch er en af Storbritanniens markante intellektuelle stemmer. Han mener, at Storbritannien skal forblive i EU

Der er vrede, selviskhed og et snæversyn blandt dem, der vil ud af EU, mener professor Diarmaid MacCulloch.
Der er vrede, selviskhed og et snæversyn blandt dem, der vil ud af EU, mener professor Diarmaid MacCulloch. . Foto: Chris Gibbions.

”Jeg er absolut rædselssagen ved tanken om, at vi forlader EU. Uanset dets mange fejl, så er det et samarbejde, som går over grænserne, og som har opnået så mange resultater.”

Kirkehistoriker og teolog Diarmaid MacCulloch er en af Storbritanniens markante intellektuelle stemmer. Sammen med 361 andre historikere har han i et åbent brev erklæret, at de af historiske grunde går ind for et fortsat medlemskab af EU.

”Det historiske argument findes i 1945, hvor vi var et kontinent i ruiner, som kunne resultere i opløsning, diktatur og fattigdom. Men takket være de mange penge fra Marshall-hjælpen kom vi på fode igen,” siger Oxford-professoren Diarmaid MacCulloch.

Anden Verdenskrigs katastrofale følger førte også til erkendelsen af, at krige ikke længere skulle finde sted blandt de store europæiske lande.

”Det er det største, vi har opnået. Det er i dag utænkeligt at se Tyskland gå i krig med Frankrig, eller Storbritannien gå i krig med enten Frankrig eller Tyskland. Det er lige så usandsynligt, som Suffolk og Norfolk går i krig,” siger den 64-årige professor med henvisning til de to nabolandsdele, som samlet udgør East Anglia.

Det er ikke kun konsekvenser for briterne, han har i tankerne:

”Jeg tænker også på de skrøbelige demokratier i Østeuropa, som har brug for vor støtte.”

Et af de ting, som særligt bekymrer Diarmaid MacCulloch, er den egoisme, der ligger bag ønsket om en Brexit.

”Al nationalisme er falsk, og Brexit er engelsk og ikke britisk. Det bunder i en selvisk opfattelse af Englands fortid, og som ikke inkluderer Skotland, Wales og Irland.”

”Dertil kommer, at det er en nationalisme, som er urealistisk og anakronistisk, en romantisk version af vor rolle i det imperium, der er gået tabt. På en finurlig måde er det en forsinket effekt af tabet af imperiet, som har ophobet en bitterhed, der nu bliver udløst med forsinkelse. Omfanget af deres illusioner og egoisme er indlysende, og det er slående, at historikere ikke kan se det. Jeg har ikke hørt nogle argumenter fra historikere på Brexit-fløjen, som bare var en smule overbevisende.”

Et af de mest problematiske scenarier ved en Brexit er forholdet til Irland.

”Modstanderne ignorerer det faktum, at vi skal bygge en toldbarriere i Irland, og det kommer efter alt, hvad der er gjort for at nedbryde barriererne mellem Nordirland og Irland,” siger han om udsigten til, at briterne forlader EU.

Diarmaid MacCulloch er kirkehistoriker og i den britiske debat gået i clinch med dem, som blandt andet sammenligner argumentet for Brexit med Reformationen.

”Brexit-siden tager udvalgte synspunkter fra vores fortid og giver en falsk opfattelse af den internationale og den engelske reformation, som de ser som et oprør mod det store etablerede. Men de, der ville Reformationen, var solidariske, og deres vision var internationalt orienteret, så det er latterligt at gøre Reformationen til en del af Brexit-argumentet,” siger Diarmaid MacCulloch.

Selvom Reformationen førte til, at Bibelen blev oversat til lokale sprog, så fremhæver han, at Reformationen spredte sig fra Tyskland takket være latin, som ikke kun var et sprog forbeholdt den romersk-katolske kirke, men var sproget, man lærte i skolerne.

Han peger på, at selvom anglikanere kan være insulære, så har de aldrig helt mistet udsynet, og der har tilmed været monarker, som var lutheranere og alligevel øverste leder af den anglikanske Church of England.

”Det er interessant, at store dele af kirkerne er for at blive i EU. Men der er ingen, der rigtig lytter til kirkerne længere,” konstaterer historikeren, der har været vært på flere historiske tv-programmer på BBC.