Briter letter adgangen til fertilitetsbehandling

Kvinder over 40 år samt lesbiske skal have adgang til gratis befrugtning i det offentlige sundhedssystem. Det fastslår britisk rapport, som illustrerer, hvordan samfundet har ændret sig

Storbritannien rykker aldersgrænsen for adgangen til kunstig befrugtning. Kvinder over 40 år samt lesbiske får adgang til behandlingen i det offentlige sundhedssystem.
Storbritannien rykker aldersgrænsen for adgangen til kunstig befrugtning. Kvinder over 40 år samt lesbiske får adgang til behandlingen i det offentlige sundhedssystem. Foto: colourbox.com.

Briterne er klar til at rykke på aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Hidtil har grænsen for behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen gået ved 39 år. Men nu anbefaler landets sundhedsfaglige institut, NICE, at alderen hæves til 42 år. Til sammenligning er aldersgrænsen i Danmark 40 år.

Samtidig åbner briterne for, at lesbiske kan få ret til kunstig befrugtning. Men det kræver, at de kan bevise, at de selv har haft seks forsøg med en donor, før det offentlige er klar til at tilbyde den dyrere IVF-behandling.

LÆS OGSÅ: Fertilitetshjælp øger misdannelses-risiko

Hertil kommer særlige regler for par, hvor den ene part er i behandling for kræft, eller hvor en af parterne lider af smitsomme sygdomme som hepatitis B eller hiv.

Foreløbig er forslaget sendt i høring. Men ændringerne bunder blandt andet i, at lægerne er blevet bedre til at behandle barnløshed.

Siden de oprindelige retningslinjer om fertilitet blev udsendt i 2004, har der været betragtelige fremskridt i både behandlingen og forståelsen af de forskellige behandlinger, siger Gill Leng, der er vicedirektør hos NICE.

Hun fremhæver videre, at barnløshed er en medicinsk lidelse, som kan føre til angst hos dem, der forsøger at få et barn.

Denne angst kan på markant vis påvirke folks dagligdag og tilmed føre til depressioner og brudte parforhold, siger Gill Leng over for avisen The Times.

Professor emeritus Gedis Grudzinskas fra London Royal Hospital sætter i avisen Daily Telegraph spørgsmålstegn ved, om hospitalerne overhovedet har råd til at udvide behandlingstilbuddet, men medgiver samtidig, at forslaget til nye retningslinjer er et udtryk for sociale forandringer i samfundet.

Men hvordan kan man forene ændringerne i samfundet og lige adgang til sundhedsydelser, når økonomien er trang, lyder spørgsmålet fra Gedis Grudzinskas.

For andre er det ikke kun et spørgsmål om økonomi. Hvor organisationer for homoseksuelle har hilst åbningen for lesbiskes ret til kunstig befrugtning velkommen, så mener modstanderen Josephine Quintavalle, at det svarer til en absurd omskrivning af de biologiske love.

Lesbiskes adgang til offentligt betalt IVF-behandling kræver dog, at de først kan dokumentere, at de har været gennem mindst seks forsøg med donorsæd for dermed at fastslå, at der er medicinske årsager bag barnløsheden.

Antallet af registrerede private fertilitetsbehandlinger af kvinder i et homoseksuelt forhold udgjorde i 2010 461 i IVF-behandling samt 945, der blev insemineret med donorsæd. Til sammenligning var i alt 47.000 kvinder i behandling mod barnløshed.

Men for nogle kommer de nye retningslinjer for sent. Den nu 43-årige Justine Bold fik for et par år siden beskeden, at hun var for gammel til at starte behandlingen i det offentlige system. I stedet har hun nu brugt 300.000 kroner på at blive behandlet på en privat klinik uden at have held til at blive gravid.

Jeg føler mig svigtet af sundhedsvæsenet. Jeg føler, at jeg måske har en chance tilbage, og det har været meget hårdt. Uheldigvis kommer ændringerne for sent for mig, men jeg håber, at de vil hjælpe andre kvinder, selvom det vil være et postnummer-lotteri, siger Justine Bold til BBC.

Postnummerlotteriet henviser til, at der er tale om retningslinjer, og at det derfor er op til de respektive sundhedsregioner, om de vil implementere reglerne og tilbyde behandlingen til de nye grupper.

De nye retningslinjer falder sammen med en undersøgelse fra University College London Hospital, som viser, at børn af ældre mødre tidligere udvikler et ordforråd og hurtigere kan genkende geometriske former.