Briterne er trætte af at blive presset til velgørenhed

Særligt ældre bliver presset til at give flere penge til gode formål af folk, der får løn efter, hvor meget de samler ind

Den britiske avis Daily Mail har dokumenteret, hvordan selv respekterede organisationer som Røde Kors og Oxfam brugte telefonsælgere, som var provisionslønnede og derfor skruppelløst pressede folk og tilmed accepterede donationer fra folk med demens.
Den britiske avis Daily Mail har dokumenteret, hvordan selv respekterede organisationer som Røde Kors og Oxfam brugte telefonsælgere, som var provisionslønnede og derfor skruppelløst pressede folk og tilmed accepterede donationer fra folk med demens. Foto: Mads Jensen.

De velgørende organisationer i Storbritannien er kommet under voldsomt pres, efter at det er kommet frem, hvordan de systematisk går efter folk, som blot én gang har givet penge til velgørenhed.

I det mest ekstreme tilfælde førte det angiveligt til, at en 92-årig kvinde begik selvmord, fordi hun blev bombarderet med tiggerbreve og telefonopkald.

Problemet opstår tilsyneladende, fordi der bag de velmenende formålsparagraffer også er en forretning, som er afhængig af frivillige økonomiske bidrag.

Formanden for The Charity Commission (Kommissionen for velgørenhed), som regulerer de velgørende organisationer i Storbritannien, advarer nu om, at den vil skride ind, hvis organisationerne ikke selv får skabt ordnede forhold.

Symbolet på den aggressive pengeopkrævning er den 92-årige Olive Cooke fra Bristol. Hun sprang i døden fra en bro, og efterfølgende blev det blandt andet konstateret. at hun fik over 250 tiggerbreve hver måned.

”Vi mener alle, at det er forfærdeligt. Jeg ved ikke, om de velgørende organisationer var skyldige eller medskyldige, men de har i hvert fald et ansvar,” siger William Shawcross, formand for The Charity Commission, i et interview med den britiske avis The Times.

Sagen har udløst en større undersøgelse.

”Hvis undersøgelsen konkluderer, at de velgørende organisationers selvregulering ikke virker, vil regeringen overveje, om Charity Commission skal regulere pengeindsamlingen,” siger William Shawcross.

Den britiske avis Daily Mail har eksempelvis dokumenteret, hvordan selv respekterede organisationer som Røde Kors og Oxfam brugte telefonsælgere, som var provisionslønnede og derfor skruppelløst pressede folk og tilmed accepterede donationer fra folk med demens.

Et andet kontroversielt indsamlingsmiddel er unge mennesker, der forsøger at få folk i tale på travle handelsgader. Men omfanget er blevet så stort, at nogle kommuner nu aktivt begrænser, hvor mange der kan stå og indsamle penge.

I Danmark er mange mennesker også trætte af indsamlingsorganisationernes strategier med telefonsælgere og medarbejdere, der står på gaden for at hverve medlemmer.

Rapporten ”Danskerne og velgørenhed anno 2013” viste, at hver tredje dansker mener, at indsamlingsorganisationerne gør for meget for at samle penge ind.

Thomas Søbirk Petersen, professor i straf og etik ved Roskilde Universitet, mener, at der ligger en interessant etisk diskussion om mål og midler.

”Jeg vil sige, at hvis det handler om at redde børns liv, bør vi ikke være så puritanske i forhold til midlerne. Det er det samme som at sige, at det er o.k. at stjæle en båd for at redde en fra at drukne”, siger Thomas Søbirk Petersen, der mener, at det er en kattelem, som kan bruges i indsamlingssammenhæng, men at det ikke er uden risiko.

”Man skal være sikre på, at det ikke giver bagslag, så folk holder op med at give fremover,” siger han.