Briternes vej ud af EU er fortsat gemt bag et røgslør

De snakker meget om Brexit, de briter. Men premierminister Theresa May holder fortsat kortene tæt til kroppen, og hverken afstemning i parlamentet eller høring i højesteret giver konkrete pejlinger

Da Theresa May i sommer tog over efter David Cameron, som trak sig som følge af den tabte folkeafstemning, var hendes melding, at ”Brexit betyder Brexit”. I dag undviger hun gang på gang de konkrete svar, når hun bliver spurgt om regeringens Brexit-strategi.
Da Theresa May i sommer tog over efter David Cameron, som trak sig som følge af den tabte folkeafstemning, var hendes melding, at ”Brexit betyder Brexit”. I dag undviger hun gang på gang de konkrete svar, når hun bliver spurgt om regeringens Brexit-strategi. . Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Polfoto.

Historisk er London kendt for at være dækket af tæt tåge, men nu er det mere et metaforisk røgslør, der hænger over briterne og ikke mindst parlamentet i Westminster.

Lillejuleaften er det seks måneder siden, at et snævert flertal af briterne stemte for at forlade EU. I dag ved vi kun med sikkerhed, at Storbritannien senest med udgangen af marts vil påkalde sig artikel 50 i Lissabon-traktaten. Dermed indleder man forhandlingerne om en udmeldelse, som ifølge traktaten skal være afsluttet i løbet af to år.

Onsdag aften fik den tidsplan et blåt stempel i parlamentet, hvor de fleste parlamentarikere fra Labour og De Konservative sagde ja til at sætte udmeldelsen i gang til den tid. I alt stemte 448 for tidsplanen og blot 75 imod.

Kun en enkelt konservativ brød partilinjen, og det er den tidligere justits- og finansminister Kenneth Clarke. Han går for at være ”Mr. Europe” i det ellers EU-skeptiske regeringsparti, og han henviste til, at der ikke er ”en klar politik”.

En pointe, som premierminister Theresa May selv har sat en stor fed streg under. Da hun i sommer tog over efter David Cameron, som trak sig som følge af den tabte folkeafstemning, var hendes melding, at ”Brexit betyder Brexit”. I dag undviger hun gang på gang de konkrete svar, når hun bliver spurgt om regeringens Brexit-strategi. Senest har hun så sagt, at det skal være ”et rødt, hvidt og blåt Brexit”. Hun henviser dermed til farverne i nationalflaget Union Jack. Og det er der så heller ikke mange, der er blevet meget klogere af – udover at det skal være en løsning for briterne.

Brexit-minister David Davis har dog løftet lidt af sløret med udtalelser om, at briterne kan være villige til fortsat at betale til EU mod at få adgang til det indre marked. Meldingen er omgående blevet udråbt som forræderi af de mest inkarnerede EU-modstandere, som vil kappe alle fortøjninger til Den Europæiske Union.

Kampen om Brexit bliver også udspillet i den britiske højesteret. I går sluttede en fire dage lang høring, om hvorvidt regeringen har ret til at iværksætte Brexit-forhandlingerne selv, eller om den skal høre parlamentet.

Retssagen handler ikke om resultatet af folkeafstemningen, men om hvem der skal fortolke resultatet. Regeringen har sagt, at den gennem en såkaldt kongelig forordning har ret. Men en gruppe borgere stævnede regeringen for at sikre, at Brexit sker i fuld offentlighed og tages op i parlamentet. Og regeringen led et overraskende nederlag i landsretten, hvorfor retssagen er hastet igennem til højesteret. Vigtigheden bliver understreget af, at det er første gang nogensinde, at alle 11 dommere i Supreme Court, som er navnet på den britiske højesteret, sidder med i samme retssag.

Retshøringerne er vist på direkte tv, men det har ikke været det Mester Jakel-teater, som mange kender fra det britiske parlament, men kedelige juridiske og tekniske argumenter, som har fået de fleste lægfolk til at stå af.

Men som ved retssagen i landsretten er dommerne på forhånd lagt for had i tabloidaviser som Daily Mail og Daily Express, hvilket er med til at cementere den polarisering, der præger hele Brexit-problematikken. ”Enten er du med os, eller også er du imod os,” synes at være holdningen. De har således sået tvivl om retsformand lord David Neubergers uvildighed, fordi hans hustru argumenterede for at blive i EU.

Den hadske tone i medierne har fået den tidligere konservative statsadvokat Dominic Greve til at kræve, at Theresa May tager afstand fra den ”ætsende mobning” i debatten.

Retssagen er også særlig i den forstand, at den som nævnt ikke er anlagt af politikere, men af privatpersoner. Frontfiguren er den stenrige Gina Miller, som har været nødt til at hyre vagter på grund af de mange trusler, hun modtager.

De 11 højesteretsdommere vil først i det nye år komme med deres afgørelse, og det vil dermed stå klart, om parlamentet skal inddrages i Brexit-forhandlingerne, eller om der fortsat vil hænge en tyk tåge over kursen mod Brexit, mens Theresa May holder kortene tæt ind til kroppen. Indtil da må briterne og resten af EU fortsat væbne sig med tålmodighed.