Selv for en fagforening kan en medarbejder være for venstreorienteret. Det har britiske Keith Henderson måttet erkende.
Han blev fyret fra fagforeningen GMB, som har over 630.000 medlemmer inden for industri, handel og sundhedsvæsen, og lagde sag an med påstand om, at der var tale om diskrimination mod hans ”demokratiske socialistiske overbevisning”.
Til trods for at arbejdsretten gav fagforeningen medhold i, at andre forhold retfærdiggjorde hans fyring, så slog dommeren samtidig fast, at Keith Hendersons politiske holdninger skulle have samme beskyttelse som religion efter loven om ligestilling fra 2010. Det er første gang, at den britiske arbejdsret på den vis ligestiller en politisk overbevisning med religion, og det er en afgørelse, som undrer arbejdsretsadvokaten Neil Addison, der er ekspert i forholdet mellem religion og lov.
”Efter min mening tog dommeren eftertrykkeligt og helt håbløst fejl,” skriver han på sin blog om afgørelsen.
Han henviser til, at da loven blev vedtaget, fremgik det tydeligt under debatten i såvel Over- som Underhuset, at det ikke var meningen, at medlemskab af et politisk parti skulle behandles på samme måde som ”en tro”.
Han rejser derfor et principielt spørgsmål om rækkevidden af dommen:
”Så er troen på en politisk islamisme eller for den sags skyld fascisme nu også beskyttet af ligestillingsloven?”
Den britiske sekulære forening, National Secular Society, mener, at der hidtil har været en skævvridning i den religiøse beskyttelse.
”Vi har for tiden en mærkelig juridisk situation, hvor nogle overbevisninger, nemlig religiøse og filosofiske, har fået en ekstra beskyttelse over andre typer af overbevisninger,” fastslår kampagnechef Stephen Evans i en udtalelse.
Han hilser derfor den bredere fortolkning af beskyttelsen velkommen.
”Denne afgørelse fra domstolen er en velkommen påmindelse om, at der er en lang række af ikke-religiøse overbevisninger, som er lige så inderlige og dybe som de religiøse. Det er svært at se, hvorfor religiøse overbevisninger skal have ekstra beskyttelse i forhold til den, der gives for politiske overbevisninger,” mener han.
I Danmark kender juristerne hos LO ikke til sager, hvor deres medlemmer er fyret på grund af deres politiske overbevisning.
Sådanne sager er også sjældne i Ligebehandlingsnævnet, som tager sig af sager om alt fra religion over etnisk oprindelse og handicap til netop politisk anskuelse. Ud af 226 sager i 2014 var der kun én, der handlede om politisk anskuelse. En markedsøkonom fik her 120.000 kroner i godtgørelse, fordi Ligebehandlingsnævnet fandt, at han blev fyret, efter at arbejdsgiveren fandt ud af hans politiske engagement.
I 2013 var der to sager ud af 264 sager, som handlede om politisk anskuelse, og i begge tilfælde fik klagerne ret i, at de var afskediget, fordi de for den enes vedkommende hørte til på den yderste højrefløj og den anden for at have nationalistiske holdninger.